De er skøre, de amerikanere

Jeg blev spurgt, om en af mine Excel-makroer måtte bruges kommercielt. Jeg havde slet ikke fantasi til at forestille mig, hvad det førte til.

Jeg har nogle websider med eksempler på makroprogrammering i Excel, og et af de eksempler, jeg er mest tilfreds med, er en datovælger.

Datovælger

Jeg bruger den selv på jobbet: Man vælger et datointerval, og så vises grafer for udvalgte proces- og kvalitetsdata for den valgte periode.

Når jeg selv skal sige det, er det fede, at den i modsætning til ActiveX-datovælgere virker i alle versioner af Excel.

Forespørgslen

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en fyr, som pænt og høfligt spurgte, om han måtte bruge datovælgeren i en kommerciel applikation.

Det var jo pænt af ham at spørge, men krænkelse af copyright er en alvorlig sag, og hvem har ikke hørt om vanvittige erstatningssager i USA for langt mindre? De har god grund til at være forsigtige over there.

Nu har jeg ikke lavet siderne for at tjene penge, kodeeksemplerne kan bruges kvit og frit, men hvis andre vil tjene penge på noget, jeg har lavet, er det vel ret og rimeligt, at jeg får en bid af kagen.

Det skrev jeg til fyren, og det var han helt med på. Jeg skrev derfor, at han for 50 € kunne få en livsvarig licens til at gøre, hvad pokker han ville med koden.

50 € er ikke meget, det er nærmest peanuts, men det var mest en principsag for mig.

Kontrakten

Han sendte mig så en kontrakt, en ”SOFTWARE ACQUISITION AGREEMENT”, på ikke mindre end 6 sider med sagførersprog à la:

“Owner hereby transfers, grants, conveys, assigns, and relinquishes exclusively to Purchaser all of Owner’s right, title, and interest in and to both the tangible and the intangible property constituting the Software, in perpetuity (or for the longest period otherwise permitted by law), including the following corporeal and incorporeal incidents to the Software:”

Og så videre I samme skuffe, side op og side ned. Jeg læste ikke det hele, det var unødvendigt. Jeg skulle afstå alle intellektuelle rettigheder, slette al offentliggjort kildekode, og jeg skal komme efter dig.

Afslaget

Jeg skrev (pænt) til ham, at det kunne han glemme alt om. Mit tilbud om en licens stod ved magt, og det ville glæde mig, hvis han kunne tjene trillioner, men betingelserne i kontrakten kunne jeg overhovedet ikke acceptere.

Han skrev tilbage, at han godt forstod min holdning, men han kunne ikke erhverve koden som forretningsejendom på licensbasis.

Hvad ved jeg om amerikansk lov? Forretningen blev ikke til noget, og vi skrev pænt farvel til hinanden.

Men jeg synes altså, at de er skøre, de amerikanere.

/Eric

6 tanker om "De er skøre, de amerikanere"

  1. Stegemüller

    Det er altså sært, at han på den måde ville fratage dig alle dine rettigheder,, når han får lov at bruge din kode kommercielt for den latterlige sum.

    Jeg er enig med Henny om beløbsstørrelsen.

    Svar
    1. Eric

      Skulle han have alle rettigheder, var det ganske rigtigt et andet beløb der skulle på bordet for bare at friste.

      Svar
  2. Henny Stewart

    50 euro? 50 euro??? Jamen Eric, du skulle have forlangt 50000, så havde du da haft lidt for at læse den skøre rapport, i det mindste.

    Grådighed, det er noget de fleste amerikanere forstår indgående. Beskedenhed og rimelig opførsel? Not so much.

    Svar
  3. Ellen

    De ER skøre … mange af dem. Alene det, at nogle af dem kan stemme på en vis Mr Twitler (tøhø … den så jeg i dag) beviser påstanden, men nu skal vi jo ikke blive politiske.
    USA’ske love og regler er et kapitel for sig. Eller 10.000 … Vi havde en del med FDA at gøre, fordi vi var en medicinsk virksomhed, og vores patentafdeling kedede sig bestemt aldrig!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.