Guldalderkvarteret #2

Cykelturen til arbejde fortsætter gennem kvarteret, hvor vejene er opkaldt efter danske guldaldermalere, og jeg hilser på de sidste tre.

Jørgen Sonne

Landlig scene

Landlig scene, 1848. Statens Museum for Kunst. Klik for større billede.

Efter Martinus har toppet, går det som sagt ned ad bakke, og et stykke nede passerer jeg i god fart Jørgen Sonnes Vej.

Konservative Sonne blev født den 24. juni 1801 og døde 89 år gammel den 24. september 1890.

Han studerede 3 år i München i sine unge dage, og i 1831 drog han til Rom.

Han brugte i starten mindre tid på at male end på at jage og skyde fugle på Campagnen; men med tiden ændrede det sig, og han malede natur og (et noget romantiseret) folkeliv.

C.W. Eckersberg

Jeg suser videre ned ad bakken, og sidste sidevej på højre hånd, inden jeg bremser, er Eckersbergsvej.

Her trækker jeg ud til vejens midte, for flere gange er en kvindelig morgencyklist med hvid hjelm kørt ud fra Eckersbergsvej med dødsforagt for vigepligten.

Eckersberg var en af guldalderens grundlæggere, og professoren ville sikkert være stødt over blot at få en sidevej til Martinus Rørbyes Vej – Martinus var jo en af hans elever.

Eckersberg drog til (bl.a.) Italien få dage efter sit bryllup og malede som en af de første i det fri. Billedet herunder er med rette berømt.

Udsigt Colosseum

Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, Eckersberg 1815. Statens Museum for Kunst.

Der var dengang en kunstnerkoloni i Rom med Thorvaldsen som midtpunkt, og de to blev gode venner.

Man kan læse Eckersbergs summariske dagbog 1813-16 her. Han lånte meget ofte penge af Thorvaldsen! Rørbyes dagbog er i øvrigt også tilgængelig online (Det Kgl. Bibliotek), men det er den scannede original, og den håndskrift …

Jeg ved ikke hvad vejnavnsudvalget, eller hvad de nu hedder, havde i tankerne, da de kun tildelte Eckersberg en sidevej.

Han blev født 2. januar 1783 og døde under koleraepidemien i København 22. juli 1853. Han var professor på Kunstakademiet og i nogle få år også direktør.

Han underviste mange af tidens fremmeste malere, bl.a. Rørbye og Købke, og var noget af et lokomotiv for det, man senere har kaldt malerkunstens guldalder.

Christen Schiellerup Købke

Og netop Købkesvej er den sidste guldaldervej på maleretapen. Her drejer jeg til venstre. Der er først en let stigning, hvor to rækkehuse er til salg for tiden, og så går det nedad i pæn fart til Bakkegårdsvej og videre mod cementfabrikken og kote næsten nul.

Christen Købke blev født 26. maj 1810. Han viste tidligt talent for at tegne og udviklede sig til en af de mest betydelige guldaldermalere.

Købkes havetrappe

Havetrappen ved kunstnerens malestue på Blegdammen, 1845. Statens Museum for Kunst.

Det var godt gået, for han var svagelig som barn og som voksen. Han døde den 7. februar 1848 kun 37 år gammel. En forkølelse gik over i lungebetændelse, og så var det slut. Det var før antibiotika og den slags.

Der er flere guldaldermalerveje i kvarteret, fx Marstrands og Krøyers, men dem passerer jeg ikke.

Jeg ville gerne cykle en omvej, hvis den kunne føre mig ad Penselstrøget, men mærkværdigvis findes den vej ikke i malerkvarteret.

Billederne her på siden yder ikke originalerne retfærdighed – størrelsen er nedskaleret, og farverne er ikke så klare, men du kan besøge Statens Museum for Kunst og Nivaagaard og se eller downloade dem i en bedre kvalitet.

6 tanker om "Guldalderkvarteret #2"

  1. Lene

    Der er nu noget særligt over de malerier fra en svunden tid. Og tak for turen, jeg har lige tjekket den på krak, så lærte jeg lige et nyt kvarter i Aalborg 🙂

    Svar
    1. Eric

      Ja, bag hvert maleri er der en maler og et liv, og det kan være spændende at dykke ned i, også fordi man får en fornemmelse for den tid, de levede i. Det er fx sjovt at finde ud af, at maleren Rørbye på en rejse til Thy fulgtes med H.C. Andersen et stykke af vejen.

      Svar
  2. Jørgen

    Det er dejligt at blive taget med på en cykeltur med kunst – og intet særligt forhindrer dig vel en dag at opsøge de andre malergader og skrive en fortsættelse af beretningen. Måske er det en efterlønneropgave!
    Det er ikke godt at den hvide dame blæser på vigepligt, men det er jo ret så moderne og derfor ikke overraskende.

    Svar
    1. Eric

      Damen med den hvide hjelm er intet mindre end livsfarlig!
      Ja, måske skulle jeg køre en tur i mit barndomskvarter, Søheltekvarteret 😉

      Svar
  3. Ellen

    ‘Penselstrøget’, hehe 🙂
    Her nævner du romantiseringen, som jeg var inde på i kommentaren til første guldalderindlæg, men vi to er såmænd nok heller ikke de eneste, der mener, det er sådan …
    Det ændrer dog intet på, at jeg synes, de alle har været nogle fantastiske malere.
    Da min far sad i kommunalbestyrelsen, havde de et vejudvalg, men det var ofte stadsingeniøren, der navngav nye veje.

    Svar
    1. Eric

      Jeg er begejstret for guldalermalerne, og når man ser de priser, malerierne sælges for, er jeg ikke alene.
      Ét er at give Eckersberg en sidevej, det er pjat fra min side, men jeg synes faktisk, at det er kikset at stave Dalsgaard med bolle-å.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.