Vietnamesernes morgenhilsen

Jeg ser dem jævnt tit gå morgentur. De kommer forbi lidt i 7, når jeg trækker cyklen ud af garagen, eller jeg passerer dem lidt nede ad vejen.

Vietnamesiske bådflygtninge

Klik for større foto.

Det er ikke hver dag, men spadsereturen virker som et fast ritual, så formentlig varierer de ruten eller tidspunktet.

Da jeg havde set dem nogle gange, sagde jeg ”godmorgen,” og han hilste igen. Det er nogle år siden nu.

Hvem der i dag hilser først er lidt tilfældigt, men hvis jeg overhaler dem, er det mig. Han hilser med høj, klar stemme og et glad tryk på ”mårn”. Næsten uden accent.

Jeg tror, de oprindeligt er vietnamesere, men ved det ikke. Det kunne bare passe med deres alder, hvis de kom hertil som bådflygtninge.

De må begge være pensionister. Alderen er svær at bedømme, men er vel tæt på 70.

Han går forrest, energisk, hun ca. 3 meter efter ham. Om det er noget kulturelt, ved jeg ikke, måske har hun bare svært ved at følge med.

Det kunne forklare den let ludende gang, men vores møde er altid kort, så jeg har ikke set, om han venter på hende med mellemrum.

Hun er som regel i en grå, vatteret jakke og han i vindjakke. Om vinteren trækker han gerne hætten op. Regner det, bruger de begge regnjakker. Blå.

De pirrer min nysgerrighed lidt, men jeg har aldrig gjort noget for at mætte den.

Når jeg stopper med at arbejde, er det slut med at cykle før kl. 7. Jeg kommer til at savne vores morgenhilsen.

/Eric

15 tanker om "Vietnamesernes morgenhilsen"

  1. Farmer

    Tag en snak med dem, hvis du har mulighed for det. Mange har spændende (og ret uhyggelige) historier at fortælle.
    Jeg havde i starten af 1990-erne en del bådflygtninge ansat. Jeg har stadig lidt kontakt.
    Utroligt arbejdsomme folk. Jeg producerede blomster til tørring dengang, og de var på plukkeholdet.
    Hårdt akkordarbejde; men på trods deraf måtte jeg tvinge dem til at holde pauser. De tjente 50 procent mere i timen end danske plukkere, og lagde derved grunden til køb af grillbarer og mindre forretninger.

    Svar
    1. Eric

      Arbejdsomhed er et ord, der indgår igen og igen i beskrivelser af disse mennesker. Sikkert fordi det har aftvunget respekt, at de så stålsat har villet klare sig selv og få “deres eget”.

      Svar
  2. Pia

    Jeg ville nok også, som Jørgen og Ellen, stoppe op og sige et par ord.
    Jeg har i mange år haft en kollega, hvor familien var bådflygtninge. De er godt intregret i det danske samfund, for det var faderen klar over var en nødvendighed. jeg har haft flere fortrolige snakke med den unge mand og det er gået alle børn fantastisk godt, men helt danske er og bliver de aldrig, så længe den ældre generation stadig er der.
    Det er spændende, at få lov at blive indviet i deres liv, men også lidt trist, når man opdager bagsiden af medaljen.

    Svar
    1. Eric

      Når man rejser ti et andet land, har man rødderne i bagagen. Det er ikke anderledes for de mange danskere, der er emigreret i årenes løb. Det er vist universelt.

      Svar
  3. Kim Nielsen

    Jeg var med til at modtage ca 50 vietnamesere i 1990, var det vist. De blev boligplaceret i Aabybro, og skulle nu dels modtage danskundervisning og dels begynde at forstå det danske kultur.
    Nogle af dem var lejrflygtninge, som aldrig havde boet i en by, og derfor ikke vidste, at der er noget der hedder skel og at en hæk meget ofte markerer, hertil og ikke længere! Det var min første store opgave ved Dansk Flygtningehjælp, nu så mange år senere, og med så meget mere erfaring med flygtninge/indvandrere, tænker jeg sommetider tilbage på mine desorienterede orientalere, og hvor er de nu i livet.

    Svar
  4. Jørgen

    Det er en fin lille historie du har skrevet om de to vietnamesere.
    Jeg tror også de vil komme til at savne din morgenhilsen når de på et tidspunkt opdager du ikke kommer farende forbi mere.
    Måske kunne det være en ide at stoppe op en morgen og sige at du slutter til jul med at køre forbi. Så kunne I jo sige farvel og far vel den sidste dag.

    Svar
  5. Henny Stewart

    Vietnamesere fylder ikke meget i gadebilledet. Sjovt nok er de hverken ringere ellere bedre integreret end andre grupper(hvor jeg definerer “integreret” som knyttet til og indflettet med etnisk dansk kultur, både med hensyn til arbejdsidentitet og privat ditto), men de fleste af dem lever med lav cigarføring, stiller ikke krav offentligt, går ikke 6 mand bred på fortovet, bærer ikke specielle klædedragter, har upåfaldende steder, hvor de dyrker deres religion og spiser, tror vi, de samme fødevarer som flertallet af danskere.

    Derfor tror mange etniske danskere, at de er velintegrerede, og fred være med det. Det er bedre end at blive hængt ud for at være et udskud og en ballademager, bare fordi man har en levevis, der synligt ikke er som pæredanskeres.

    Svar
    1. Eric

      Det har du sikkert ret i, og min klare fornemmelse er, at man respekterer deres deres arbejdsomhed – jeg gør i hvert fald. Lav cigarføring er vel også en slags integration, en accept af tingenes tilstand hvor man er.

      Svar
    1. Eric

      Tak. Det er ved at være nogle år siden, de kom, og de blev anderledes vel modtaget end i dag. Jeg tænker af og til på, om ikke det var medvirkende til deres gode integration.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.