Silikone og dørklokker

Det er mere af nødvendighed end lyst, at jeg sætter mig på cyklen. Jeg bryder mig nemlig ikke om byggemarkeder, men skal bruge noget silikone til en tætningsopgave.

Dørhammer i Rom

Dørhammer i Rom

Jeg er lad-andre-gøre-det-for-mig-mand, men tætningsopgaven må jeg kunne klare selv. Den kan jeg fx ikke samle forkert.

Vejret er pænt med sol og spredte skyer, men vinden er kold og bider i ørene. Jeg skulle have taget tophuen på.

Jeg har vist ikke kørt ad Østre Allé siden marts, og gangen før har sikkert været en af de dage, hvor vejret var godt nok til at cykle til Svenstrup og besøge mor.

Der er bygget en masse nyt, hvor eternitfabrikken lå. Jeg besøgte fabrikken, et par år før den lukkede.

De skulle have renset nogle siloer, og spørgsmålet var, om cementfabrikken kunne bruge det, de så fik ud. Deponi koster. Det blev aldrig til noget, og eternitfabrikken lukkede i 2004, dog ikke af den grund.

I dag ærgrer det mig, at jeg ikke var flittigere med kameraet, før så meget forsvandt i Aalborg.

I byggemarkedet

Det er overraskende nemt at finde hylderne med silikone, men det går op for mig, at silikone og fugemasser er en videnskab. Der er vildt mange slags, og hvilken skal jeg vælge?

Og den skal hverken være grå eller hvid, den skal være klar. Det er der imidlertid ikke noget, der hedder, og jeg er ved at give op, da jeg får øje på en farve, der hedder ”TRSP”.

Med RGB-farver på computeren er der ca. 16,8 millioner farver til rådighed, men der er vist ingen af dem, der hedder TRSP, så mon ikke det står for transparent? KLAR havde fyldt det samme.

Jeg satser 70 kr. på, at TRSP er klar og klar til brug, og snupper også en fugepistol til 15 kr. Til den pris kan det kun være noget skrammel, men jeg går ikke op i fugerne.

Dørklokker

Jeg kommer i tanke om, at dørklokken er i stykker. Trådløst ragelse. Det giver en dejlig fred, men det signalerer ikke gæstfrihed at mangle en dørklokke. Blindes Jul kan heller ikke se, at trykknappen er væk.

Jeg traver op og ned, frem og tilbage. Hvor pokker er de dørklokker? Jeg er sågar gennem afdelingen for badeværelser, selvom jeg godt ved, at det kun giver mening, hvis der findes særlige badeværelsesdørklokker til akut trængende.

Jeg giver op, og på vej mod kassen får jeg øje på dørklokkerne. Der er heldigvis kun tre slags. Den dyreste ser indviklet ud med elektriske diagrammer på emballagen, så jeg tager den pæneste af de billige til 120 kr. og med en påstået rækkevidde på 100 m.

Hvad man skal bruge en rækkevidde på 100 meter til, ved jeg ikke. Den, der ringer på, er jo for længst gået, før man når frem til døren.

Det er den tredje eller fjerde trådløse dørklokke, vi har haft. Hvis denne også går til, vil jeg overveje en dørhammer. Dørhamre er også trådløse, men kan holde i generationer.

Jeg betaler med lettelse de 204,85 kr., og da hun siger ”Ha’ en go’ da’”, ved jeg med sikkerhed, at så er det ikke i dag, jeg skal fuge.

/Eric

21 tanker om "Silikone og dørklokker"

  1. Farmer

    Vi bruger samme opskrift som Lene, og det smarte er, at hunden skelner mellem nye og kendte ansigter.
    Den gør kun, når fremmede er ved døren.
    Du må have meldt katten til hundedressur.

    Svar
    1. Eric

      Klog hund! Vores kat har nogle få talenter, som har med jagt, mad og magelighed at gøre, men han er ganske uimodtagelig for dressur på andre områder end de nævnte.

      Svar
  2. Pia

    Da vi, for efterhånden mange, mange år siden, fik en trådløs ringeklokke, var den ved at drive os til vanvid, da den ringede i tide og utide, uden at der var et øje at se. Det viste sig, at hver gang der var nogen, der ringede på hos naboerne, ringede vores klokke også. Der var en ved at blive skrottet, men da den blev stillet på en anden frekvens, var det slut med de kvaler, så den overlevede og virker stadig.

    Svar
  3. Henny Stewart

    Mit hus er så gammelt, at der ikke er nogen steder, man kan bruge silikonemasse. Det ved jeg, for nogen har forsøgt omkring badekarret, og det ser herrens ud.

    Vi har en dørklokke med tråd, og den virker. 75% af dem, der kommer til vores dør, kan åbenbart ikke se den, og banker i stedet på døren, så man tror, der er et indbrud i gang. Bagefter må jeg så ud og teste klokken og har hver gang konstateret, at den virker. Måske skulle man sætte et skilt op?

    Svar
    1. Eric

      Skiltning (med pil) lyder som en god idé. Jeg ville gerne have fastfortrådet klokke, men efter vi fik ny hoveddør for 4 år siden, tangerer føringsvejen en ny Limfjordstunnel.

      Svar
  4. Lene

    Her har vi hverken dørklokke eller dørhammer. Man må bruge sin hånd til at banke på, og er man heldig kan hundene forstærke den lyd, så vi opdager, at der er nogen udenfor 🙂

    Svar
  5. Stegemüller

    Det er måske ikke overraskende, men din havnefront har undergået de samme ændringer som min. Jeg kan næsten ikke kende den igen, og jeg bryder mig ikke om det, der er sket. Lejlighederne er grimme og dyre; det samme gælder kontorbygningerne!

    Ovenover skriver en kommentator, at han kun trykker på dørtelefonen, når han venter nogen. Jeg har det ligeså. Om onsdagen – er det vist – ringer det på, og en udenlandsk klingende stemme siger “reklamer”. Jeg er så ond og usympatisk, at jeg siger “nej tak” og ikke lukker op.

    Svar
    1. Eric

      De bygger stadig meget langs havnen, og det meste er for højt og for tæt. Jeg aner ikke, hvad lejlighederne koster, men jeg savner ikke fantasi.
      Det med dørtelefonen kan jeg sagtens følge dig og Henrik i – enhver, der kommer forbi, kan jo trykke.

      Svar
  6. Henrik Mortensen

    Jeg bor i lejlighed og reagerer aldrig på dørtelefonen, med mindre jeg har aftale …

    Hvad der fik mig til tasterne, var imidlertid din milde ærgrelse over ikke at have fået fotograferet, mens tid var … DET kender jeg al for godt.

    Svar
    1. Eric

      Jeg ved ikke præsis, hvornår det tog fart, men gennem de senere år er der forsvundet utrolig meget af min fortid – fx er hele havnefronten inklusive værftet uigenkendelig. Når jeg ser de kønsløse, dyre lejlighedskarréer, som er bygget alt for tæt, bliver jeg lidt trist. Den ene industri efter den anden er lukket, og bygningerne er væk.
      Det er ikke nødvendigvis af det onde, men det er et manifest udtryk for, at byen har fået en helt anden karakter, og fortiden ses kun med det indre øje.

      Svar
  7. Erik Hulegaard

    Våbentilladelse til en fugepistol er næppe nødvendigt. Beskrivelsen af besøget i byggemarkedet matcher fuldt ud mine egne erfaringer, helt modsat grove mænd i ternede skovmandsskjorter og tatoverede Skipper Skræk underarme.
    Og så for resten – jeg klarer mig glimrende med en messing dørhammer i mit byhus, dog ej så kunstnerisk som den romerske på illustrationen.

    Svar
    1. Eric

      En overraskende stor del af læserne går ind for den trådløse dørhammer. Jeg må vist på loppemarked, næste gang jeg er i Rom eller på Malta …

      Svar
  8. Ellen

    Jeg går all in for dørhammere! Da vores (med huset arvede) ding-dong i Havdrup gik i udu, købte vi en dørhammer, og den holdt endnu, da vi 24 år efter flyttede fra den.
    Her fulgte der også en med huset, og den bliver ikke skiftet.
    Du skulle have købt en hudfarvet fugemasse – så kan den også klare rynkerne 😉

    Svar
  9. Jørgen

    Jeg håber din fugemasse er gennemsigtig, og at fugeopgaven løses til din tilfredsstillelse en dag ingen har sagt den nymodens hilsen.
    Dørklokker er noget underligt noget nutildags. De virker ofte ikke. En dørhammer kan være en god ide, men ikke her da der vist er lidt for meget glas i siddehøjden.

    Svar
    1. Eric

      Du kunne jo skifte til panserglas, men så bliver det en dyr dørhammer. Fugemassens klarhed testes senere i dag.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.