Tag-arkiv: Dørklokke

Hamrende godt

Det er hamrende godt at være på efterløn, og jeg har skiftet den elendige, trådløse dørklokke ud med en dørhammer, der virker.

DørhammerJeg har længe sagt, at jeg er designet til at holde ferie, og det passer. Nu kan jeg tilføje, at jeg også er designet til efterløn – jeg har det hamrende godt!

Jeg nyder friheden til at kunne gøre det, jeg har lyst til, og det, jeg får lyst til at gøre, fordi jeg kan.

Fx tage bussen til centrum uden bestemt ærinde og gå på Café Klostertorvet, bestille en dobbelt espresso og tærte, og så blive spurgt om det skal være chokolade-, nødde- eller æbletærte?

Da blev jeg stum og filosofisk til mode i måske to sekunder. Livet byder på mange svære valg; den ene korsvej efter den anden. Bagefter skulle jeg vælge mellem vaniljecreme og flødeskum.

Caféens tjenere er unge, venlige og høflige. Jeg sætter stor pris på høflighed, høflighed forebygger konflikter. Tænk, hvor anderledes verden ville være, hvis fx Trump var høflig.

Læs resten

Silikone og dørklokker

Det er mere af nødvendighed end lyst, at jeg sætter mig på cyklen. Jeg bryder mig nemlig ikke om byggemarkeder, men skal bruge noget silikone til en tætningsopgave.

Dørhammer i Rom

Dørhammer i Rom

Jeg er lad-andre-gøre-det-for-mig-mand, men tætningsopgaven må jeg kunne klare selv. Den kan jeg fx ikke samle forkert.

Vejret er pænt med sol og spredte skyer, men vinden er kold og bider i ørene. Jeg skulle have taget tophuen på.

Jeg har vist ikke kørt ad Østre Allé siden marts, og gangen før har sikkert været en af de dage, hvor vejret var godt nok til at cykle til Svenstrup og besøge mor.

Der er bygget en masse nyt, hvor eternitfabrikken lå. Jeg besøgte fabrikken, et par år før den lukkede.

Læs resten