Arbejdslivets sidste etape

Ferien er fortid. Det er hverdag igen, men hverdagen er en anden, fordi min efterfølger startede 1. oktober og har overtaget alle opgaver.

18. decemberArbejde adler, gør søvnen sød og bærer lønnen i sig selv, siger gamle ordsprog. Hvad man dog har fundet på for at sukre arbejdspillen!

Jeg bliver nu hverken søvnløs eller velhavende, når jeg går på efterløn ved årets udgang. Jeg bliver heller ikke borgerlig, selvom man med ”adler” nok snarere mener moralsk habitus end rang og blåt blod.

43 arbejdsdage har jeg tilbage. Om præcis to måneder har jeg sidste arbejdsdag, hvis jeg gemmer mine feriefridage.

Efterfølgeren tager over

Efterfølgeren overtog alle opgaver efter få dages introduktion. Han lærer mest ved at blive smidt ud i det, og så sidder jeg i kulissen som grå sufflør og opslagsværk, når der er behov. Nye koste fejer bedst, men de gamle kender krogene.

Der er meget at lære, men det går fint, han er kvik. Når der er tid, øver han sig i at bruge programmet til kemiske blandingsberegninger, altså hvor meget der skal bruges af forskellige råmaterialer og brændsler for at få den ønskede cementkvalitet.

Det indebærer også hvad-nu-hvis-beregninger med mulige, nye ”ingredienser”. Jeg har lavet beregningerne i mere end 20 år, og nu skal han tage over.

Når en cementovn fx producerer knap 5.000 tons i døgnet og bruger svimlende brændselsmængder, kan selv bittesmå ændringer betyde meget for miljø, kvalitet og økonomi. Man skal være skarp og kende fælderne, når der regnes.

Hvad laver jeg så nu?

Det er godt, at der er tid til parallelløb, så opgaverne kan overdrages ordentligt. Jeg har så fået mere tid til at fordybe mig i analyser, som ellers næppe var blevet lavet.

Jeg hjælper også en kollega med ”knusning” af kvalitetsdata. Makroer i Excel kan på sekunder løse opgaver, som det tager timer at lave manuelt. Den slags morer mig, og jeg har gennem tiden automatiseret mange af mine egne opgaver, som har lignende karakter.

Når man har arbejdet med stort set det samme i mange år, er det lidt underligt at give slip, men det går nu fint, og jeg er ikke tynget af vemod.

Tværtimod glæder jeg mig til at starte et nyt liv, hvor man ikke årelades for energi på arbejdet. Overskuddet efter fyraften er ikke, hvad det har været, og det er lysten til mørke og kolde vintermorgener på cyklen heller ikke.

Det skal nok blive godt, men der er altså lige to måneder, til jeg kan læne mig tilbage. Arbejdslivets sidste etape.

”Hvad skal du så lave?” spørger flere. Jo, der er planer og projekter, men jeg stopper ikke med at arbejde for at knokle på hjemmefronten. Tiden skal også nydes.

Sikkert er det, at jeg ikke kommer til at kede mig. Der skal nok blive noget at skrive om.

/Eric

14 tanker om "Arbejdslivets sidste etape"

  1. Henny Stewart

    Jeg tror, du får så fedt et liv som efterlønner. Og når Helle så også smider arbejdet, bliver I da ikke til at styre på en tønde land. Jeg forestiller mig, at I tager udenlands alt det, man må som efterlønner, kun med de absolut nødvendige mellemlandinger på dansk jord hver tredje måned.

    Eller måske skal I til at opleve livet på den hjemlige matrikel på en helt ny måde.

    Jeg har jo været på efterløn i 3 år nu, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke savner arbejdet. Til gengæld er der nogle af de bedste kolleger, jeg i årenes løb har haft, som jeg godt kan savne. De gider så heldigvis godt mødes en gang i mellem, og så snakkes der! Hvis arbejdstilsynet var til stede, ville de klage over for mange decibel.

    Rejse gør jeg ikke. Men nu har det heller aldrig rigtig været min ting, plus at det ville blive meget besværligt og angstprovokerende, nu hvor jeg har nogle kroniske skavanker at trækkes med.

    Svar
    1. Eric

      Tak, jeg tror også, at det bliver ret godt 🙂 Den hjemlige matrikel skal, som du siger, opleves på en ny måde, og der skal rejses. Der vil være både tid og råd til rejseriet, men det kan selvfølgelig være, at man får et andet forhold til det, når man ikke arbejder mere. Helbredet er man ikke herre over, og sådan er der så meget. Vi får se og tager det, som det kommer.

      Svar
  2. Lene

    Det må også give en ro at du er med til at introducere din efterfølger, og du er vist helt klar til efterlønnens tid 🙂

    Svar
  3. Donald

    Så du er på cementfabrikken indtil ca. jul? Nytår?
    Du skal ikke være bange for at svare folk at der er rigeligt at lave som pensionist. Man opdager hurtigt, hvor meget der skal gøres. 🙂

    Svar
    1. Eric

      Sidste arbejdsdag 18. december, efterløn fra 1. januar. Som pensionist er der vel det at lave, man sætter sig for.

      Svar
  4. Eric

    Ja, det kan jeg forestille mig – altså at du genkender nogle af tankerne, Der var ingen tvivl hos os, da man fik muligheden for at få efterlønspengene udbetalt mod at blive på arbejdsmarkedet – no way!
    Arbejde er godt, men livet er bedre.

    Svar
  5. Jørgen

    De par måneder går hurtigt. Det er dejligt at overdragelsesforretningen forløber hensigtsmæssigt, og jeg går ud fra du indretter dig således at der ikke er mange opgaver at udføre den sidste arbejdsuge. Der er jo ingen grund til at slutte med så meget stress at du bliver forkølet den 19. december.
    Det bliver lidt spændende at høre hvordan det er at sende konen ud i vintermørket medens du sidder hjemme i slåbrok og tøfler.

    Svar
    1. Eric

      Stress er der ingen fare for – jeg har aldrig været disponeret. Hvordan det føles, at fruen skal ud i vintermørket? – Det hedder vel “business as usual” og så et kærligt kys.

      Svar
  6. Stegemüller

    Det bliver så spændende, hvad du går i gang med. Hvis du har lyst – når den tid kommer – har jeg en lille VBA-problemstilling, som jeg ville være så lykkelig for at få hjælp til; og jeg leverer gerne en eller anden modydelse, hvis jeg altså kan noget, du har brug for!

    Svar
  7. Ellen

    Jeg synes jeg kan genkende mig selv i mange af tankerne og situationerne i dette indlæg – for jeg kan godt huske det, selv om det er over fem år siden for mit vedkommende.
    Og selvfølgelig kommer du ikke til at kede dig – du har jo glædet dig til dette i årevis.

    Svar
  8. Steen Skrubbeltrang

    Mens du venter på, at det bliver den 18/12, kan vi andre jo i spænding afvente nye og forhåbentlig endnu flere indlæg på din blog. Glæder mig allerede til at læse dem.

    Svar
    1. Eric

      Arbejdet har fyldt meget, men ikke her på bloggen. Der var såmænd nok at skrive om fra arbejdslivet, men man har jo også visse diskretionshensyn.
      Så ja, det er meget tænkeligt, at der bliver mere at skrive om – efter den 18. december 🙂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.