Om en tur gennem IKEA’s labyrint. Jeg skal se på kommoder og kommer hjem med en skifteramme til Storm P.’s vagabond.
Juleaften. Storm P., 1944. Klik for større billede.
Kattens værelse er husets mindste: ca. 2,85 x 2,20 meter og med skråvæg på den lange led. Da husstanden tæller tre medlemmer (os og så katten), er det kun rimeligt, at katten har sit eget værelse, selvom han hverken bruger eller påskønner det.
Som led i husets almene forskønnelse og for at forbedre brugsværdien vil vi investere i noget nyt kommodevæsen, som kan stå under skråvæggen.
Der skal ikke nogen artikel i Bo Bedre, så vi har fundet nogle billige kandidater på nettet. Før vi bestiller, vil jeg dog godt se dem ”live”, så jeg cykler en tur til IKEA i City Syd.
Til IKEA
Vejret er flot og klart, men kulden bider i næse og fingre, og jeg må styre uden om mange ispytter. Trafikken er tæt på tæt. Hvorfor kører så mange rundt og lukker CO2 ud midt i den bedste arbejdstid?
Da jeg parkerer Batavus uden for den blå og gule kæmpeklods, påstår cykelcomputeren, at vi har tilbagelagt 9,7 km. Det tvivler jeg lidt på, så jeg beslutter mig for at tjekke med smartfonens GPS, når vi kører hjem.
Labyrinten
Jeg kommer indenfor, og en planche siger, at man skal op på 1. sal. Her viser en ny planche, at jeg står ved labyrintens indgang, og hvis jeg går gennem en masse afdelinger med ting, jeg ikke har brug for, er det teoretisk muligt at nå frem til en afdeling, som måske indeholder kommoder.
Jeg går og går og går. Jeg føler mig som Theseus i labyrinten, men Ariadnes tråd er produktudviklet til pile i gulvet. Hvis jeg går mod pilene, kan jeg altså altid finde tilbage til rulletrappen, der kun kører opad.
Det er tifold værre end i byggemarkedet. Jeg mister enhver stedsans og kan kun følge pilene i håbet om en gang at komme til afdelingen med kommoder.
Jeg ser knap, hvad jeg passerer, registrerer bare binært og som i en uendelig løkke, at ”kommode = FALSE”, indtil bitten pludselig slår ud med TRUE.
Kommoderne skuffer ikke. Hvorfor én slags er så meget dyrere end en anden, kan jeg ikke gennemskue, men jeg er jo heller ikke møbelsnedker som min far og hans brødre.
Jeg kan vist trygt bestille over nettet og få dem bragt, og udstillingen viser, at man kan få stofæsker til rumopdeling af skufferne, og måske vil det være smart med glasplader, som kan lægges på toppen?
Missionen er lykkedes, jeg har set kommoderne, men hvordan kommer jeg nu ud?
Jeg ser ingen anden løsning end at følge pilene i gulvet, og jeg går og går og går, til jeg pludselig er ude af førstesalslabyrintens sidste afdeling, som jeg ikke aner, hvad indeholdt. Nu er der vist kun én vej videre, og det er ned ad en trappe, som ikke ruller.
Laver IKEA-kunder ikke pastadej?
Her registrerer jeg køkkenudstyr, og jeg skimmer hylderne for at se, om de mon har en pastakniv (à la en klejnespore). Jeg har en vision om en dag at lave ravioli, og man skal ikke gå ned på udstyr, selvom vi har masser af knive, der kunne klare opgaven uden bølgeskær.
Jeg finder dog ingen pastakniv; IKEA-kunder bruger nok kun tørret.
Skifterammen
Jeg går og går og går for at finde udgangen, og pludselig får bevidstheden besked nedefra, om at jeg er på vej igennem rammeafdelingen.
Vi mangler en skifteramme til en af Storm P.’s vagabonder. Den gamle faldt ned, så glasset gik itu. Det er ikke risikofrit at tørre støv af vagabonder.
Jeg finder en passende ramme, som kun koster 30 kr., og da jeg nu har en vare under armen og er rigtig kunde, ser jeg omgående et skilt, som viser vej til kassen og udgangen.
Og nu kan jeg faktisk se kassen i det fjerne!
Jeg er lettet over at have fundet labyrintens udgang. Jeg finder ud af at skanne både rammen og betalingskortet, så jeg ikke tilbageholdes af den unge Minotaurus, der vist kun skanner kunder.
Da jeg kommer hjem, siger cykelcomputeren 9,9 km om hjemturen og GPS’en 9,73, så med lidt slinger på cykelstien er computeren sikkert nøjagtig nok. Mine balder giver den ret.
/Eric
Ikea i City Syd er absolut en mindre dagsrejse, og er uhyr stolt over at komme levende ud derfra hvergang, uden at fare nok vild til, at det ender med en overnatning i et tilfældigt hjørne, ovenpå en pose tøjklemmer, brusestænger og toiletbørster.
– A
Jeg beundrer dit mod. Du er faren bevidst, men vover alligevel at vende tilbage. Det var ikke så slemt at overnatte, hvis man kunne finde sengeafdelingen, men hvem tør løbe an på det?
En af de ting, der har undret mig, efter at jeg er ophørt som lønslave, er netop, at supermarkedernes parkeringspladser er helt stopfyldte, også midt i arbejdstiden. Til tider har det fået mig til at tænke, at jeg måske blev snydt, at det ikke var “næsten alle”, der var optaget af betalte aktiviteter det meste af deres vågne tid… Jeg har ikke fundet nogen fornuftig forklaring på fænomenet endnu, så hvis du finder frem til noget, må du endelig sige til.
I mine yngre dage var det meget populært at se ned på møbler fra IKEA. Selv har jeg aldrig set ned på dem, idet jeg faktisk mest har købt møbler der var lidt billigere, som fx på lav med dem, man kan få i JYSK nu om dage, og så selvfølgelig genbrug. Mere et udtryk for prioritering end egentlig fattigdom, men altså IKEA er også noget man kan aspirere til! Jeg har dog været med til at købe og installere et IKEA køkken på et tidspunkt, og det var såmænd både pænt, praktisk og af acceptabel kvalitet.
Det er også mig en gåde, hvorfor bilisterne ikke er på arbejde og tjener til min pension. Det er lidt det samme med fodgængere i Aalborgs midtby, men her mistænker jeg, at de i nogen grad er studerende, der sluprer caffe latte i stedet for at læse lektier, så de hurtigt kunne komme i arbejde og tjene til min pension.
Kommoderne fra IKEA er bestemt ikke ringere end det gamle skrabsammen, de erstatter. Prisen er ikke nødvendigvis et pejlemærke for kvalitet, når varen er masseproduceret i stor stil. Man kan selvfølgelig købe designermøbler og glæde sig over kvaliteten, men det er samtidig at invitere indbrudstyvene på besøg.
Vi har 7-9-13 aldrig haft indbrud, og skulle det ske en dag, ville tossen hurtigt gå sin vej tomhændet, medmindre han er bibliofil og gider slæbe på Aakjærs samlede værker.
IKEA er helt sikkert et godt forretnings koncept, ligesom McDonald og Bilka. Masseproduktion til masserne! Men for os der anser prædikatet original som en hæderstitel, er det noget vi skal holde os langt fra.
Jeg er nok mere pragmatisk. Hvis kvaliteten er god nok, er jeg tilfreds. Spørgsmålet er så altid, hvordan “god nok” skal defineres. Kommoderne fra IKEA er gode nok til kattens værelse, har jeg konstateret, men jeg køber dem nu over nettet!
Jeg elsker at gå i IKEA, fordi jeg altid har været optaget af små rum og hvordan man kan indrette dem smart. Og der har de jo små lejligheder undervejs, men jeg kan godt huske første gang jeg var der. Det var ikke nemt at finde ud. Det er dog sjældent at jeg kommer der, men jeg må vist snart afsted igen 🙂
Med koncernens verdensomspændende succes, må de gøre noget rigtigt, og mange må have det som dig. Jeg foretrækker netbutikken, hvor jeg uden omveje kan gå direkte til det, jeg søger 🙂
IKEA er såmænd okay, især på hverdagsformiddage – på alle andre tidspunkter er det et skrækkeligt sted at befinde sig. Jeg får gerne en del behov til at opstå, må jeg indrømme, så vi kommer altid hjem med meget mere end planlagt. Du opdagede ikke de såkaldte smutveje? Det er faktisk muligt at komme igennem IKEA uden at skulle igennem samtlige afdelinger, men det kan godt være man skal være lidt af en IKEA-haj for at kunne finde sin vej hurtigt igennem.
På den indledende labyrintplanche bemærkede jeg godt, at der skulle være smutveje,men der var ikke nok baggårdskat eller haj i mig til at opdage dem, mens jeg fulgte pilene på spidsrodsruten.
Jeg er god til at navigere med mentale skyklapper, som forhindrer nye, hidtil ikke-eksisterende behov i at blande sig i min færd. Ellers havde jeg sikkert været der endnu 😉
A true catlover glæder sig over, at Tot har sit eget værelse. Min perserhankat i fortiden havde det også 😉 . Det var så den nemme og dyrevenlige konklusion.
Kontrasten til denne enkelthed har Nordens (nu omsider afdøde) suverænt rigeste mand fra rødderne i det nøjsomme Småland skabt. Om han har noget tilfælles med Theseus, Ariadne og Minotaurus vil jeg trygt overlade til nogle nørder i sammenlignende litteratur eller genetik etc. på AUH eller anden matrikel.
Jeg har oplevet IKEA-butikker i såvel DK, NL som Sverige. Altid føler man, at den indre GPS bliver overbelastet, men det påstås, at gamle Ingvar Kamprad også besad den smålandske snuhed.
Som nævnt bruger katten ikke sit værelse. Det skyldes nok manglen på kattebekvemmeligheder, men han kan bare sige til, så kan vi rydde en kommodeskuffe.
Måske er det smålandsk snuhed at tvinge kunderne ud i varetilbudenes spidsrod, før de frigives. Konceptet må afgjort virke, når man betænker koncernens globale succes.
Min indre GPS magter afgjort ikke labyrintture i flere butikker. Vi passerede også en IKEA på Tenerife, men hellere billig tobak end en kommode i kufferten …
Du er en modig mand sådan at begive dig i Ikea – i det mindste på en hverdag. Da jeg sidst var der, var jeg så dum at vælge en lørdag. Jeg havde mén i flere uger efter :–)
Tænk at Tot har eget værelse. Det er sørme fine forhold hos jer; det er så en trøst, at han ikke benytter det. Der er mange, både mennesker og katte, der ville misunde ham.
Hav en good aften.
Jeg kan levende forestille mig, at IKEA-besøg i en weekend kan udløse traumer, stakkels dig!
Selvfølgelig under vi missen sit eget værelse, selvom han foretrækker sofaen i stuen eller vindueskarmen over radiatoren i udestuen.