Tag-arkiv: Kommode

På kommodekig i labyrinten

Om en tur gennem IKEA’s labyrint. Jeg skal se på kommoder og kommer hjem med en skifteramme til Storm P.’s vagabond.

Juleaften

Juleaften. Storm P., 1944. Klik for større billede.

Kattens værelse er husets mindste: ca. 2,85 x 2,20 meter og med skråvæg på den lange led. Da husstanden tæller tre medlemmer (os og så katten), er det kun rimeligt, at katten har sit eget værelse, selvom han hverken bruger eller påskønner det.

Som led i husets almene forskønnelse og for at forbedre brugsværdien vil vi investere i noget nyt kommodevæsen, som kan stå under skråvæggen.

Der skal ikke nogen artikel i Bo Bedre, så vi har fundet nogle billige kandidater på nettet. Før vi bestiller, vil jeg dog godt se dem ”live”, så jeg cykler en tur til IKEA i City Syd.

Til IKEA

Vejret er flot og klart, men kulden bider i næse og fingre, og jeg må styre uden om mange ispytter. Trafikken er tæt på tæt. Hvorfor kører så mange rundt og lukker CO2 ud midt i den bedste arbejdstid?

Læs resten