I sidste indlæg skrev jeg om haren Holger, der smovser i baghavens buffet. I går havde han inviteret fruen med ud at spise.
Ja måske er det Holger og Helga, men det er nok snarere Holger og kammesjukken Harald. Hvad ved jeg om harens sociale liv? Måske har Holger bare anmeldt positivt i ”Løbesedlen”.
De dukkede op ved 18:30-tiden, og jeg knipsede dem fra terrassedøren. De reagerede på kameraspejlets svage klik ved at kigge op og dreje ørene, men tog ikke flugten.
De nippede til det nyspirede græs, som i øvrigt ikke spirer særligt imponerende. Den nye ”plæne” har store, nøgne partier, og generelt er ukrudtet mere motiveret for grøn vækst end græsset.
Der skal nok eftersås, men måske er det bedre at vente, for her i Nordjylland er der er ikke megen regn i udsigt. Hvad siger ekspertpanelet? Om havearbejde ved jeg med sikkerhed kun, at det giver hold i ryggen.
Jeg gennemgravede et stykke for at gøre klar til bønner og spinat, og nu ved min ryg, hvordan det var at brække alheden op og indad vinde.
Bønnerne og spinaten er ikke spiret endnu, men i lyset af harepopulationens lokale udvikling skal planterne afgjort Holger-sikres. Hvem ved, hvor mange artsfæller der kommer i morgen? Jeg har noget trådnet af plastik, der sikkert kan bruges som barriere.
Tot (katten) lagde sig på afstand og nidstirrede harerne, der så frækt havde invaderet hans revir, og langsomt fik han sig mavet tættere og tættere på. På et tidspunkt kom han for nær, og så stak de af, selvom de var to mod en.
Tot forfulgte dem ikke, men luntede værdigt lidt i samme retning, som for at markere hvem der bestemmer her.
Det er sjovt at iagttage harerne. De er årvågne, men ikke nervøse, så længe afstanden er forsvarlig. De holder mange pauser, hvor de pudser pels eller blot hviler med halvt tillukkede øjne.
Villakvarterets ro
Normalt er kvarteret åh så stille på hverdage, og det nyder jeg, når vejret er til at være ude. Som efterlønner ”arbejder” jeg jo hjemme.
For tiden er det dog så som så med hverdagsfreden. Et af husene over for vores blev handlet for nylig, og nu går de til den og fylder store containere. Entusiasmen vidner om, at en drøm er blevet til virkelighed.
Lidt oppe ad vejen er to andre huse under renovering/ombygning, og lydbilledet domineres af power tools, gummigedskørsel og trafik af lastbiler, der kommer med byggematerialer og lader motorerne gå i tomgang.
Jeg hører østeuropæiske stemmer og gebrokkent engelsk. Det lyder hverken som polsk eller estisk, så litauere med anerkendelsesværdigt ærinde er nok et godt bud.
Nå, ufreden får vel en ende, og indtil videre dukker harerne op hen under aften, hvor der er madro. Det er ganske hyggeligt, og hvis de inviterer nogle flere i fremtiden, slipper jeg måske helt for at slå græs.
/Eric
Kan du høre forskel på estisk og litauisk? Respekt!
Vi har mærket en del til coronapesten på ‘normallivet’ omkring Den Stråtækte. Myldretiden var ikke længere myldretid, men blev fordelt over det meste af dagen, og vi kunne selvfølgelig tydeligt høre, at stort set alle var meget mere hjemme end de plejede at være. Nu er det hele ved at ligne sig selv igen, selv om noget også er ændret, måske for altid, men det er ikke lige noget jeg mærker til, når jeg går ude i haven.
God fornøjelse med køkkenhaven! Jeg håber du kan holde den nogenlunde harefri 🙂
Estisk ligner finsk. Fx hedder “en to tre” “üks kaks kolm” på estisk og “yksi kaksi kolme” på finsk. Samme dybsindighed hedder “vienas du trys” på litauisk. “Ti” hedder helt vidunderligt “kymmenen” på finsk (tryk på første stavelse og dvælen på det første M), “kümme” på estisk og “dešimt” på litauisk. Så det er nemt at høre forskel 🙂
Det med myldretiden er vi nok mange, der har bemærket. Jeg syntes også, at der var en forskel i indkøbsmønsteret – altså hvornår folk købte ind.
Tak for de gode køkkenhaveønsker. Det er ikke en lidenskab, men vi holder meget af friske, spæde bønner og spinat, og det “frimærke” kan jeg vel overkomme at holde hare- og farefrit.
Disse harer! Man tror at de er hurtigløbere, men egentlig er de langsommelige, og det er kun hvis de er bange, at de løber. For mange år siden, en aftenstund på hovedvejen til Göteborg (før det blev motorvej) kom der en hare ind i lyskeglen, den løb så hurtigt som bilen, 90 km/t !!! indtil jeg sagtnede farten og den heldigvis fandt på at hoppe til højre. Men de kan ikke løbe langt på den måde.
Imponerende fart, men sådan en spurt må mindst forbrænde to salathoveder!
Der skal nok blive græs. Tålmod, gødning og hyppig slåning. Det er reelt kun græsser, som tåler hyppigt slåning og de enkelte planter sætter udløbere og fylder derved pladsen ud.
Den har sikkert fået lidt gødning ved såning, og så skal den have et lille drys N-P-K 21-4-9 (eller noget lignende, blot højt N -indhold i forhold til P og K ) svarende til 1 kg/100 m2 (Jævnt fordelt!!) en gang om måneden frem til og med september.
Skulle der alligevel være huller, kan du kikke forbi efter et par spandfulde græsfrø. Der skulle gerne ligge 50-60 tons klar i laden om 5-6 uger.
Er du bekendt med, hvilke arter af græs der er udsået? Der er nemlig store forskelle på fremspiringshastighed og hvilken plænetype du til sidst får ud af det.
Jeg ved ikke, hvilke arter der er udsået, men dine gode råd trøster meget og står nu at læse bag ørene. Jeg må have fat i noget NPK og væbne mig med tålmodighed. Tak for tilbuddet om frø, men det er vist nemmere at cykle til byggemarkedet end til Fyn 😉
Ja, der er langt på cykel og jeg tror ikke det er nødvendigt med nyindkøb.
Ja, kun en tåbe frygter ikke haven, så jeg er glad for, at du har fået noget hjælp. Jeg synes, du skulle dyrke noget hovedsalat til dem. Det kan de godt lide, har jeg ladet mig fortælle.
Men måske gider de ikke æde græs, hvis der er for mange andre lækkerier at tage af.
Du har sikkert ret i din eftertanke om, at jeg ikke skal aflede harernes appetit fra græsset 😉
Håber at Holger og ven hygger sig med græsset, så de lader bønnerne være. Hyggeligt med gæster, som selv kan forsørge sig.
Ja. De har ikke været her i dag (endnu ikke), så måske de spiser hjemme 😉
Naturhistorie kan opleves forskelligt. Men en af de mere interessante vinkler er den interaktion, der foregår mellem dyr (syntes jeg). Enhver catlover undrer sig ikke over Tots territorie-markeringer i forskellige tempi. Haren – derimod – synes at have et andet temperament, der sikkert fra Skabelsen er ”designet” til dens nytteværdi i naturen.
Forleden, da jeg sad i Vadehavscentret café, så jeg haren lige udenfor glaspartiet. De næste par minutter blev jeg mindet om harens behov for det åbne land. Den har det bedst, når den kan se sine fjender på lang afstand, selvom den siges at kunne løbe næsten 80 km/timen.
Dyrevenlige tanker til Holger og Tot.
Interaktion mellem dyr er bestemt interessant. Helle fodrer fuglene i baghaven, og der er solsorte, skader, spurve, alliker, gråkrager, råger og fra tid til anden måger. Traktementet er havregryn og/eller kattens tørkost.
Når der er rigeligt spiser de fredeligt side om side, men når “krybben” er ved at være tom, ser vi hakkeordenen, hvor den største osv.
Tot er i sine instinkters vold, men årene har dog lært ham ikke at bruge for meget krudt på frugtløse udfald. Det sker jævnligt, at en fremmed kat bevæger sig ind på Tots enemærker. Så kan de hvæse af jinanden på afstand og konkurrere om, hvis hale bliver tykkest. Hvis en af os i den situation bevæger sig hen mod Tot, får han en løves mod og angriber “gæsten” uden skånsel. Det er godt med backup 🙂