Rejsedagbog og den kattens mus

Vi har igen været på miniferie i Sæby, og jeg har skrevet om turen. Og så er der lidt om den kattens mus.

Sæby strand

Fra torsdag til søndag var vi på miniferie i Sæby. En blanding af (næsten for) varmt vejr og regn, og så spiste vi glimrende på Frøken Madsens Spisehus.

Corona-halløjet betød, at vi måtte aflyse såvel forårsferien til Sicilien som svipturen til Svendborg, så miniferien i Sæby steg pludselig voldsomt i terapeutisk værdi.

Strandkantsdanmark er hårdt ramt af corona-krisens turistsvigt, men mon ikke snart det vender.

Jeg har skrevet om turen her.

Jeg ved egentlig ikke, hvor interessant det er for andre end os selv, men det er blevet en vane, det at skrive rejsedagbog, og hvis jeg ikke havde gjort det gennem de sidste ca. 20 år, ville vi slet ikke kunne hitte rede i, hvad vi oplevede hvor og hvornår.

Det er blevet til nogle rejser gennem årene, og med rejsebeskrivelserne er der holdepunkter, så man kan drømme sig tilbage med styr på fakta.

Gode minder er ikke værst.

Den kattens mus

Katten Tot er magelig, det er alle katte vist, men ind imellem får han kortvarige, eksplosive udbrud af energi.

Så stormer han rundt som en hvirvelvind, indtil gassen pludselig går af ballonen, og han lægger sig til at sove igen.

Som en forvokset killing kan han også lege med tøjmusen, som så flyver og farer, indtil den lander et sted, hvor han ikke kan få kløerne i den.

I morges fik han et af disse udbrud, og musen fløj rundt i stuen som en bordtennisbold.

Helle kaldte på ham. Han plejer gerne at følge hende til garagen, når hun tager på arbejde, for så har de et lille godbidsritual.

Han plejer altså at komme, når hun kalder, men ikke i dag. Han reagerede kun ved at ligge stille et øjeblik, som om han overvejede. Mærkeligt.

Da var det, jeg så, at musen var en rigtig mus og slet ikke tøjmusen, som for længst har mistet sin hale. Stendød var den og heldigvis ikke ”punkteret”.

Helle er en resolut kvinde. Hun løftede musen i halespidsen, lagde den på lit de parade et sted i baghaven og fandt håndspritten frem, før hun fortsatte til garagen og cyklen.

I går tog Tot en skovspurv, som røg ned til sidste dun, og han står jo nok for flere drab, vi ikke kender til. Heldigvis kommer han ikke og afleverer, kræene spises normalt på stedet og uden spor.

Man skal ikke gøre sig så mange overvejelser. Det er kattens natur at være mis Jekyll og mis Hyde, og naturen har sin barske orden.

Men jeg foretrækker nu alligevel tøjmusen.

/Eric

18 thoughts on “Rejsedagbog og den kattens mus

  1. Helle Zaupper

    Jeg er så enig – det er jo præcis derfor, man er nødt til at skrive blog. For at hitte rede i egne oplevelser. At der så er andre, der har lyst til at læse med, gør det SÅ meget mere inspirerende at skrive, men i sidste ende er det for min skyld.
    Jeg startede efter en rejse til Japan, det var så mættet med oplevelser, at jeg allerede i slutningen af ferien havde svært ved at adskille de første dage, hvis ikke jeg tog kameraet til hjælp. Da besluttede jeg, at jeg fremover ville skrive rejsedagbog og at det var nødt til at være en elektronisk udgave, hvor jeg også kan gemme billeder og som jeg kan tilgå fra min telefon – hvor og hvornår det passer mig. Lige nu sidder jeg fx (som passager) i en bil.
    Ferier er skønne, men de små, korte ture er heller ikke tosset, og da slet ikke i en coronatid

    Svar
    1. Eric

      Jeg ved knap, hvad jeg skal sige uden at gentage, hvad du netop har skrevet. Det skulle da lige være, at jeg af og til fortryder, at jeg ikke har skrevet regulær dagbog, men det har jeg aldrig haft energien til, og hverdagen er også sjældent så underholdende som ferierne.

      Svar
  2. Farmer

    Tak for spise-tippene i rejsebloggen. Vi spiser i Sæby, når vi om kort tid -inden høsten for alvor sætter ind- tager til Skagen for at se Anna Anker-malerier.

    -Og katte. Jamen det ER rovdyr hvad enten der er 2 eller 4 ben under offeret.

    Svar
    1. Eric

      Ja, katte er afgjort rovdyr, og instinkterne råder, uanset hvor pussenusset pelsdyret ser ud.
      God tur til det nordjyske!

      Svar
  3. Karl

    Da vi havde kat, forsøgte jeg forgæves at opdrage den til at tælle benene på eventuelle byttedyr. 4 ben OK, 2 ben for lidt, jeg havde hørt at katte kunne tælle, men vores kunne nu ikke, den var lige stolt for at bidrage til husholdningen med byttedyr uanset antal ben!! God sommer.

    Svar
    1. Eric

      Jeg tvivler på, at katte kan tælle ud over 1, flere, mange. Vores kat er sikkert også overbevist om, at vi går på jagt, når vi forlader matriklen, for ganske ofte har vi jo bytte med hjem. Heldigvis nærer Tot ikke lyst til at bidrage til husholdningen!
      Tak for det gode ønske, som returneres – i øjeblikket er den jo ikke så tosset 🙂

      Svar
  4. Stegemüller

    Jeg holder så meget af at læse dine rejsedagbøger. Jeg får helt lyst til at komme til Sæby og spise på Frøken Madsen og bo det samme sted, som I gjorde. Maden lyder fremragende især det med de rigelige personer 🙂 Du er også god med ord: fx “en villa i Sæby rækker måske til et redskabsskur på Frederiksberg”.

    Svar
    1. Eric

      Jamen så gør det dog! Sæby (og så mange andre danske småbyer) er bestemt et besøg værd. Du bliver næppe skuffet 🙂 Tog eller fly til Aalborg og ca. 45 minutter med X-bus herfra.

      Svar
  5. Donald

    Det er da klart at sådan en tur til Sæby både er terapeutisk, nyttig og afslappende. Tænker at du også må registrere, at når andre kan finde på at holde ferie, der hvor du bor, så må der da være noget ved det … 😀

    Bare det at blive mindet om, at der er kalkmalerier, – og helst også se de sjove detailler – det er guld værd; som du skriver: Vi har som sagt været i Sæby før og har set “seværdighederne” som kalkmalerierne i kirken, minibyen, museet, Algade med de gamle byhuse osv.

    Så vi går rundt uden særligt ærinde og nyder det bare. Som sagt er der usædvanligt få turister, men de første nordmænd har dog fundet vej, efter grænsen blev åbnet for tre dage siden.

    Svar
    1. Eric

      Kalkmalerierne i Sæby kirke er særdeles flotte og tåler sagtens gensyn.
      Det har været og er stadig hårdt for de turistafhængige byer, s¨det er godt at se og høre, at det går den rigtige vej.

      Svar
  6. Ellen

    Det er da en værre seriemorder I har boende! Jeg kan godt forstå I har det fint med, at den normalt ikke behøver at prale med sine nedlæggelser.
    Rejsedagbøger er guld værd – og kan i visse, helst velskrevne, tilfælde også være interessante for andre at læse, men mine har i hvert fald skånet John og mig for mange frugtesløse diskussioner om hvornår vi gjorde og/eller så hvad.

    Svar
    1. Eric

      Ja, han er en lille seriemorder, men selvom mus er nuttede i Disneysk forstand, er og bliver de byttedyr og til en vis grad skadedyr.
      Også vi har ofte afgjort tvivlsspørgsmål ved at slå op i de gamle rejsebeskrivelser 🙂

      Svar
  7. Erik Hulegaard

    Elektronisk dagbog – uanset emne – rummer flere fordele, især muligheden for åbningen af den indre individuelle biograf til afspilning af interessante oplevelser. Der er næppe nogle af de recidiverende læsere på bloggen, der er i tvivl om blogejerens gensynsglæde ved Sæby og ikke mindst udvalgte hotspots i det sydlige EU.

    Apropos interessante oplevelser er det bestemt ikke hverdagskost, at man får lejlighed til at visualisere begreber….som nu ”musestille”. Tot lever en MISundelsesværdig tilværelse!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.