Cykeltur og korsveje

En cykeltur til Sohngaardsholm Slot og Nørre Tranders Kirke vækker tanker om nogle af livets korsveje.

Himlen er grå, men vejrudsigten lover tørvejr. Jeg beslutter at droppe dagens spadseretur og i stedet cykle en tur på Batavus.

Et eller andet har fået mig til at tænke på Sohngaardsholm Slot. Jeg ved ikke, hvad det var, jeg har ikke været den vej i årevis, men nu er kursen sat.

Sohngaardsholm Slot

Sohngaardsholm

Sohngaardsholm Slot

Hovedbygningen, man ser i dag, blev opført i 1886, og du kan læse om Sohngaardsholm på fx denne side. Navnet har det efter Johan Sohn, der var ejer fra 1678 til 1691. Dengang var det ude på bøhlandet, i dag er det en sviptur fra centrum.

Det er ca. 50 år siden, jeg var inde på slottet. Det husede musikkonservatoriet dengang, og jeg overværede en lektion, hvor guitaristen Erling Møldrup (1943 – 2016) underviste.

Elevens ”lektie” var et stykke af Robert de Visée, og det var som at være tilskuer til Segovias master class. Jeg var betaget og benovet, og eleven blev min nye spillelærer.

Jeg kom så nogenlunde efter det og flirtede en tid med tanken om at søge ind på konservatoriet, men indså i tide at talentet var for tyndt. Det var vel min første korsvej. Mange ting i livet styres af tilfældigheder, men ikke alle.

Sohngaardsholm Slot blev senere til gourmetrestaurant, men den lukkede i 2013. I dag er slottet vist bygget om til luksuslejligheder og kontor(er). Hovedindgangen har dørtelefon, haven er privat, og adgang er forbudt.

Den 6,2 hektar store park er ikke privat og grønnes vel snart. Muldvarpe skyder løs, og der er en larmende rågekoloni i nogle høje træer. En kvinde går tur med en hund, men det er ikke hunden, hun taler med.

Nørre Tranders Kirke

En impuls får mig til at køre mod Nørre Tranders, en landsby uden for Aalborg.

Filstedvej er én lang bakke, men det er ligegyldigt for en elcykel. Toppen fletter med Nørre Tranders Vej, hvorfra en bro fører fodgængere og cyklister over motorvejen.

Den bro benyttede jeg, da jeg gik på universitetet, som dengang havde til huse på Langagervej. Jeg ved ikke, hvad bygningerne blev brugt til, før universitetet flyttede ind, men udvikling af dårligt indeklima er et godt bud. Det var ikke lærdommen, der gjorde hovedet tungt.

Det var en tid med flere korsveje, jeg mødte bl.a. Helle. Hun flyttede ind i 1978, og senere droppede vi studierne sammen.

Når man er kommet over broen, er man på landet. Der er marker og heste, og luften har ikke byaroma.

Efter nogle få hundrede meter ligger Nørre Tranders Kirke på venstre hånd. Den står på en bakke, 53 meter over havet.

Nørre Tranders Kirke

Det er en gammel kirke. Den er bygget omkring 1180 og ser velholdt ud – i hvert fald udefra. På tårnet står der 1777.

Terrænet falder mod nord, og der er god udsigt fra kirkegården. I det fjerne ser jeg cementfabrikkens rygende skorstene og kridtgravens hvide skrænter. Det var en korsvej, der førte mig til at arbejde på cementfabrikken, indtil jeg gik på efterløn i 2019.

En mand med ørebøffer friserer kirkegårdens grus, og gule stedmoderblomster på en ladvogn venter på at komme levende i jorden.

Tordenkalven

Tordenkalvens sten

Tordenkalven (1816 – 1891) døde i Nørre Tranders, og her er han begravet. Han var fra Himmerland, krøbling, vagabond  og en kendt skikkelse. Du kan læse om ham her. Han optræder også i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier.

På kirkegården bemærker jeg en mindesten for slægten Sohn.

Mindesten for slægten Sohn

Mindesten for slægten Sohn

”Kan det have noget at gøre med Sohngaardsholm?” – tænker jeg.

Det bekræfter en senere søgning. Johan Sohn, den tidligere omtalte ejer af Sohngaardsholm, blev begravet i Nørre Tranders. Hans kiste stod til 1995 i gravkælderen under kapellet, og nu er der altså en mindesten.

Det er ikke nogen stor kirkegård, men mange er elsket og savnet.

Foran kirken er der en cirkulær parkeringsplads med bøgehæk omkring. Jeg sætter mig på en bænk og ryger en pibe. Motorvejen summer i det fjerne, og nu hører jeg en ambulance. Nogle veje vælger vi ikke selv.

Piben går ud, og blæren sender signaler; det er tid at køre hjem. Her ligger katten stadig i sofaen og sover. Kattes valg synes enkle.

/Eric

12 thoughts on “Cykeltur og korsveje

  1. Donald

    Det var et indlæg som med sin åbenhed griber fat i læseren. Jeg også det er sjovt og lærerigt at tænke “hvad-nu-hvis”, især hvis man er god til ikke at bebrejde sig selv; jeg skal øve mig i dette for ikke at blive skør, så jeg ser om bagved forløbene og spørger mere, “hvad nu hvis læreren havde sagt sådan og sådan …” eller “hvad nu hvis den person havde set klart og hjulpet med …”

    Jeg har ikke boet sammen med Charlotte i mere end 16 år, men vi har jo holdt sammen alligevel. Nu er det 50 år siden vi mødtes.

    Svar
    1. Eric

      Jeg har det egentlig fint med at sige “karma,” og at det ikke står til at ændre. Ikke desto mindre kan jeg (uden fortrydelse) godt lege med tanken om, hvad der mon ville være sket, hvis jeg havde valgt en anden livsvej.
      Parforhold, som bliver til venskaber uden tagfællesskab, er beundringsværdige.

      Svar
  2. Helle

    Sohngaardsholm Slot. Det havde en særlig plads – en særlig uhyggelig plads i min barndom i Vejgaard.
    I datidens tv, var der nemlig en serie “Belphegor, spøgelset fra Louvre”, hvorfor vi små unger fik lov at se det, ved jeg ikke, men det gjorde vi – den var meget uhyggelig. Herefter gik rygterne på skolen, at store “knægte” løb rundt i Belphegor-kapper og spredte uhygge, så de dejlige bakker bag slottet, hvor vi om vinteren nød at kælke, var ikke længere så tillokkende, men derimod uhyggelige og faretruende. Sjovt at tænke tilbage på …. mine tanker løb lige på afveje efter din fortælling.

    Svar
    1. Eric

      Herligt når et eller andet udløser et (måske tidligere glemt) minde. Jeg husker, at serien var en landeplage, men det var vist før, vi fik fjernsyn. Og til yngre læsere: Ja, der har eksisteret mennesker, der levede uden TV!

      Svar
  3. Lene

    Tak for ordene og turen. Jeg må finde Sohngårdsholm slot en dag. jeg har vist snart inspiration takket være dig til en Aalborg Øst tur.
    Der var korsveje hvor jeg i dag godt gad at jeg havde valgt andre veje. Sådan blev det ikke, og jeg øver mig i at sige, at de valg måske også har formet mig til den, jeg er i dag. Måske, hvem ved? 🙂

    Svar
    1. Eric

      Det kan være sjovt at tænke på, hvad der var sket, hvis nu – men man ved jo ikke, og sket er sket, gjort er gjort.
      Slottet er kønt at se på, og en tur i parken er vel heller ikke værst, når det grønnes. Der skulle være 100 paradisæbletræer (forskellige sorter), som man kan klukke af til eget forbrug.

      Svar
  4. Ellen

    Korsveje har livet mange af, og det er vigtigt, at man lærer at lade være med at tænke på hvad der ville være sket, hvis man havde valgt en anden vej, for i modsætning til på cykler og i biler har man yderst sjældent mulighed for at vende om og se hvad den anden vej førte til.
    Så du er musisk anlagt? Hvor hyggeligt. Hvad læste du på universitetet?
    Og tænk, at du og Helle har holdt sammen i over 40 år – godt gået 🙂

    Svar
    1. Eric

      Du har ret i det med hvad-nu-hvis, men det kan alligevel være sjovt at tænke på, selvom man ikke får svar 🙂
      Vi læste dansk, men det var en blandet landhandel dengang (og er det måske stadig). Udsigten til at blive gymnasielærer blev mindre og mindre tillokkende, men vi lærte meget de år, som kom os til gavn senere.
      +40 år er lang tid, ja. Jeg tænker, at vi nok var heldige at ændre/udvikle os i parallelle baner.
      Musikken er et kapitel for sig. Desværre har guitaren samlet støv i henved 20 år, og fingerspidserne er blevet babybløde, så det vil være hårdt at starte igen. Det at spille er ikke bare at have øre, det er i meget høj grad et spørgsmål om motorik og teknik, som kræver benhård træning, hvis det skal hæve sig over det middelmådige.

      Svar
  5. Christian Gottschalck

    Jeg husker udmærket Erling Møldrup fra min konservatorietid i Aarhus. Han var et venligt menneske og en glimrende guitarist, som jeg har spillet sammen med ved flere lejligheder.

    Og Sohngaardsholm Slot… Jeg har aldrig været der, da det var musikkonservatorium; men jeg har kendt mange dygtige musikere, som var uddannet på slottet. Sin lidenhed til trods er det mit bestemte indtryk, at uddannelsesniveauet var højt i den smukke bygning. Senere blev der skabt en fortrinlig restaurant på stedet, og da jeg for omkring 10 år siden i min egenskab af Aalborg Symfoniorkesters tillidsmand og formand for alle musikerne skulle deltage i et møde i det såkaldte “Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd”, bad jeg de øvrige deltagere om (for en gangs skyld; det foregår oftest i København!) at komme til Aalborg og lokkede dem med en fin middag på Sohngaardsholm Slot efter mødet . Det kunne de naturligvis ikke afslå, og de blev ikke skuffet! Maden var fremragende, og selvom aftalen var, at der var et glas vin til hver af de fire retter, blev der til alles overraskelse hældt vin i glassene, hver gang de var ved at være tømt! Måske denne uventede generøsitet var skyld i, at restauranten ikke kunne få det til at løbe rundt og til sidst måtte dreje nøglen?!

    Svar
    1. Eric

      Jeg/vi fik aldrig besøgt den nævnte restaurant. Vi hørte godt om den, men da jeg tog mig sammen til at undersøge nærmere, var den lukket.
      Hvorfor den ikke kunne løbe rundt, har jeg ingen idé om, men det har nok ikke hjulpet, at den lå lidt afsides. Vi kan kun håbe, at noget i samme klasse vil åbne et andet sted.

      Svar
  6. Erik Hulegaard

    Sohngaardsholm Slot – en fabelagtig smuk hovedbygning, bygget året efter mit byhus, men så ophører ligheden også. – Derimod ville det være modent til Hasseris-kvarteret.

    Jovist, korsveje er spændende. Nogle tror på tilfældigheder i valget, andre tror på, at Vorherre dirigerer retningen og så er der indimellem skilte, der giver selvfølgeligheden i valget, men – som du skriver – nogle veje vælger vi ikke selv.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er en smuk bygning, og den ligger smukt i parken.
      Hvad der gør, hvilken korsvej vi vælger, er nok et mix af de årsager, du nævner, om end det nok ikke er alle, der guides af Vorherre.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *