Så fik jeg det første stik mod Covid og det endda to gange, fordi det første første ramte en blodbane.
Jeg tror ikke, det er særlig interessant, at jeg er blevet vaccineret, men der er lidt dagbog over bloggen, og nu kan jeg gå tilbage og læse, hvordan det var.
Man skal passere en del trafiklys for at komme fra mit hjem til vaccinationscentret i Aalborg, og da den grønne bølge ikke er for cyklister, kan transporttiden nemt variere en del.
I dag var lysene dog med mig, så jeg var ved centret 10 minutter før tid. Det gav mulighed for en pibe tobak, mens bilisterne stod for underholdningen med deres kamp om parkeringspladser. Cyklen har afgjort sine fordele.
Det meste af den stående kø var i det fri, og jeg var glad for, at det ikke regnede. Der var nu rimelig fremdrift, og sedlen med de otte punkter, man skal være opmærksom på før vaccinationen, var hurtigt læst.
Manden der scannede mit sygesikringsbevis spurgte, om jeg var klar på de otte punkter, og han var ung nok til at more sig, da jeg svarede, at jeg i hvert fald ikke er gravid. Jeg ved godt, at han sikkert skal spørge, men kontrolspørgsmål irriterer mig alligevel.
Centret ligner fabrikshaller, som man har opdelt med skærme fra Moosdorf Hegn. Striber på gulvet, gråt og trist. Det triste kunne være grunden til, at man ikke må fotografere, men er det næppe.
Den unge stikker var omhyggelig med at fortælle, hvad han gjorde hvornår (”Nu spritter jeg af” og ”Nu …”), og før selve stikket spurgte han, om han havde mit samtykke. Det blev jeg lidt forundret over.
Han må have stukket reglementeret ved at trække stemplet lidt tilbage (aspiration) før injektionen, for han afbrød, fordi han trak blod med ud og altså havde ramt en blodbane i stedet for musklen.
Øvelsen blev så gentaget i den anden skulder, og han spurgte igen om tilladelse! Denne gang gik det, som det skulle, og så var det bare at vente et kvarter.
Selvom det småregnede, da jeg kørte hjem, så verden lysere ud.
/Eric
Det var godt at han undersøgte ved at trække lidt tilbage. Det er vigtigt. Sjovt at han spurgte om tilladelse.
Når man som jeg har fået mange blod/kemo behandlinger, så bliver man klar over at det faktisk er en alvorlig sag, hvis man ikke er heldig og det går glat.
… og det ikke går glat //eller// og det går galt.
Hmmm … rettelse!
Ja, det undrede mig såre, at han bad om tilladelse, før han stak nålen i – især da ved andet forsøg, hvor han havde fået mit ja én gang. Det var jo ikke for sjov, jeg stod der, men det er vel noget, han er blevet instrueret i.
Og nej, det er ikke at spøge med. En af mine venner er smittet, og han har det skidt. Ikke med at få luft, men med varierende og høj feber.
Det er så første gang at jeg hører om en, der får blod tilbage i sprøjten. Jeg er oplært til denne kontrol og har stukket mange gange og har aldrig oplevet det. Heller ikke hørt om det, så nu ved jeg at det kan ske 🙂
Tillykke med første stik og skønt billede af en parat sygeplejerske/læge 🙂
Jeg havde ingen anelse om, hvor sjældent det er, men husker, at Sundhedsstyrelsen indskærpede proceduren, da man fik mistanke til AstraZenica. Man kan jo så sige, at det var held i sprøjten, at han fulgte proceduren 🙂
Ja, det er et herligt billede – jeg fandt det på en side med gratis download, men husker ikke hvilken.
Min renæssance begyndte også i går. Ved Øksnehallen i Kbh. er den trafikale situation nærmest modsat, da manglen på plads til parkerede (lad- og kasse)cykler er det dominerende trafikale problem. Bilister er der få af, da deres tilgængelighede er besværlig modsat cyklister og fodgængere/brugere af offentlig transport.
Der var ingen kø, men masser af plads indendørs i fald. Øksnehallen er værd at dvæle ved, så de 15 min. observation efter injektionen gik hurtigt.
Jeg får 2. injektion d 9. juni, så d. 23. kan jeg færdes impulsivt uden at skulle have opmærksomhed på, om coronapasset er gyldigt. ♀️
Mvh.
Aalborgs center betjener et ret stort opland, så fordelingen af biler/cykler må selvsagt være en anden. Nu overlever jeg snildt at vente et kvarter uden fx tegnefilm, men venteværelset inspirerede ikke til andet end netop at vente.
Men det er småting – det er dejligt at få stikket og glæde sig til det næste, som for mit vedkommende bliver den 14. juni. Fruen må vente et par uger mere, men hun er jo også MEGET yngre end mig 😉
Nu har jeg efterhånden læst beskrivelser af flere vaccinationscentre forskellige steder i landet, og det er lidt morsomt at se, hvor stor forskel der er på de forskellige steder.
Centret i Aalborg er bestemt ikke nogen arkitektonisk hyggeperle, men det fungerer, og det er selvfølgelig hovedsagen.
Det fremgår ikke, om du aspirerede under aspirationen, men godt var det, at du kunne tilbyde den unge stikker (godt det ikke var under 2. verdenskrig) en vejrmæssig kold skulder som andet tilbud. – Jeg har set, at man i visse (udenlandske) grå vaccinationshaller muntrer de post-vaccinerede 15-minutters ventende op med lidt klassisk klavérmusik.
PS. Fin illustration!!!
Jeg *spirede ikke noget som helst og er bare glad for, at han ikke foreslog en af legemets større muskler, hvor evt. ømhed ved indstiksstedet ville tvinge mig op af lænestolen 🙂 Venteværelset ville have gavn af såvel musik som en selvbetjeningsbar