Den 11. august 1877 blev Lønstrup ramt af et skybrud, som forvandlede byens lille bæk til en rivende flod, der skyllede huse med mere i havet.
Billedet er ikke fra Lønstrup, men pixabay.com
Forleden snakkede Helle og jeg om de forfærdelige oversvømmelser i (især) Tyskland og Belgien, og jeg nævnte, at det heldigvis aldrig bliver helt så slemt her i landet, fordi vi ikke har bjerge.
Helle spurgte, om jeg ikke kendte til naturkatastrofen i Lønstrup, den havde hun hørt om i sin barndom. Det gjorde jeg ikke, men søgemaskiner er nutidens værn mod vankundighed, og her følger et destillat af, hvad jeg fandt.
Skybrud over Lønstrup
Den 11. august 1877 blev fiskerlejet Lønstrup i Nordvestjylland ramt af et skybrud, som stod på i ca. 1½ time.
Byen ligger (lå) i en dalsænkning, og store mængder vand fra de omkringliggende jorder løb ned og forvandlede byens lille bæk til en rivende flod, som underminerede flere huse og skyllede dem og meget andet ud i havet.
Da det hele var overstået, havde den engang så fredelige bæk skåret en flere meter bred og dyb slugt, som delte byen i to. Slugten kan man se den dag i dag, og du kan finde den på Google Maps ved at søge på ”Bækslugten”. En billedsøgning giver også resultater, både historiske og nutidige.
Øjenvidneskildring
To dage efter katastrofen bragte Hjørring Amtstidende en øjenvidneskildring, som kan læses i sin maleriske helhed i ”Naturkatastrofen og badelivet i Lønstrup” , udgivet af den lokalhistoriske forening for Lønstrup og omegn.
Her et uddrag:
[…] Jeg red fra Skallerup Klit lidt over Middag og saa nok, at det regnede og tordnede over Lønstrup og at Skyerne stod helt stille over Byen. Der var så lidt bevægelse i Atmosphæren, at Regnen var flere Timer om at naa den halve Mil fra Lønstrup til Skallerup. […]
Fortælleren rider videre mod Lønstrup og fortsætter sin beretning:
Nu saa jeg noget helt Besynderligt. Udfor Lønstrup Nedkjørsel flød ud i vandet en chavisk Masse. Hvad kunne det vel være? Søen var rolig og Vand plejer da ellers at komme ude fra. Der flød Træer og Buske, Hjulbøre og Hustømmer. Hvad var der hændet?
Endelig naaede jeg Stedet, hvor en Fiskerbaad var landet og kun med Besvær havde arbejdet sig igjennem dette Chavs. Jeg spurgte Folkene: Hvad er det, der driver? – – “Aa, det er Martin Brøchmanns Hus, Segelckes Have, Laurizens Stald og hvad ellers Bækken har truffet på” – – “Bækken, den usle Rende; er I gale?” – – “Nej, Bækken er gal”; og det var den. – – Jeg var snart midt i et Hurlumhej; galt var det og værre blev det. Regnen var vel ophørt, men nu kom Vandstrømmen fra Vennebjerg Bakke Syd fra, fra Rubjærg-knude Vest fra og fra Bakkerne Øst fra. Alle synes de at have sat hverandre Stævne i den usle Lønstrup Bæk. Hvor man til daglig Brug stemmer Vandet op for at en And kan manoeuvre med sine Ællinger, løb nu en formelig norsk Fjældfos. […]
Fortællerens ord ”chavisk” og ”Chavs” kender jeg ikke, men jeg gætter på, at det betyder kaotisk og kaos. Andre bud?
Heldigvis kom ingen mennesker noget til, men økonomisk var det et hårdt slag for beboerne.
Katastrofen fik megen omtale og lokkede en del nysgerrige til Lønstrup, der således fik sin debut som turistmål.
En hastigt nedsat komité iværksatte en indsamling, og med disse midler samt hjælp fra staten fik de ramte atter tag over hovedet.
Det kan altså sagtens gå galt, selvom vi ikke har bjerge i Danmark. Måske var det rettidig klima-omhu, da fruen og jeg bosatte os 32 meter over havet, hvem ved?
Du kan læse mere om katastrofen i Lønstrup i den før nævnte publikation fra den lokalhistoriske forening samt fx:
- Bækslugten, naturkatastrofen i Lønstrup
- Uddrag af Christian Peter Hougaards erindringer fra Lønstrup 1867-1877
/Eric
Lønstrup har jeg læst om for år tilbage. Det var en katastrofe for de stakkels mennesker.
Godt at få det genopfrisket nu hvor der igen blandes rundt i klima og vejr i troen på, at vi lige netop nu oplever noget helt specielt.
Der har i alle tider været den vejrtype med ustabil sommerluft, som dominerer lige i disse dage.
Vel er det ej specielt, det vi oplever for tiden, men middeltemperaturen er steget/stiger, og luften kan derfor indeholde mere vanddamp. Det har givetvis en effekt på nedbøren, selvom man måske skal have de statistiske briller på.
Inger Lauritzen skrev en vise som hedder Slugten , den er med i et album fra 1988 “Solstriben”.
Her beretter hun om katastrofen og de følger den fik for det lille samfund. Hvis man besøger Lønstrup vil en tur i bækslugten endnu i dag kunne give en fornemmelse af de kræfter der var på spil for så mange år siden.
Interessant, jeg kendte ikke til Ingers vise, den må jeg høre. Jeg har heller ikke gået i Bækslugten, men billederne viser med al ønskelig tydelighed, hvilke kræfter der var på spil.
Og i går gik det så igen galt i Belgien med rivende floder i Dinants gader – skrækkeligt.
Tak for en forklaring på den slugt, som jeg har gået i langs bækken sammen med min far, da vi gik på opdagelse i Lønstrup. Han ville have elsket den historie som gammel historielærer.
Velbekom. Jeg kendte som sagt heller ikke historien, før Helle satte mig på sporet. Der er sikkert mange interessante hændelser rundt omkring, som blot venter på at blive genopdaget.
Interessant læsning. 1870’erne må have været nogle barske år, for jeg har for ganske nylig erfaret, at Præstø blev oversvømmet i 1872. Det vidste jeg ikke, men det viste sig at hænge sammen med den store stormflodskatastrofe samme år, som hærgede det meste af den sydlige del af Danmark. 3,5 meter over daglig vande nåede det mange steder – 2,67 meter var det her … dem, der boede i vores hus, må have været en kende nervøse.
Men okay – stormflod og skybrud er jo ikke det samme vejrfænomen, og det er nok bare et tilfælde, at disse to hændelser fandt sted inden for fem år.
Stormflodskatastrofer er mere almindelige/alvorlige i DK end alvorlige oversvømmelser pga. regn. Der skulle dog have været et rigtig fælt skybrud i Hald i 1948, men jeg kan kun finde info på Viborgbladets (eller noget i den dur) sider, men så skal jeg tegne abonnement, og så dybt stikker interessen alligevel ikke!
Uanset katastrofetype kan man i dag finde et utal af videoer på YouTube – en følge af smartfonens udbredelse.