Tag-arkiv: Skybrud

Dobbelt skybrud

Jeg skal love for, at Aalborg fik noget vand i går, ganske som lovet. Undertiden ville jeg ønske, at meteorologernes prognoser var mere usikre.

Lyn og torden

Billedet er ikke fra Aalborg

Det tordnede og øsregnede i flere timer og forhindrede effektivt det havearbejde, jeg ikke havde lavet alligevel.

Ifølge DMI var det dobbelt skybrud, mere end 30 mm på 30 minutter. Så kraftigt synes jeg nu ikke det var på vores matrikel, men et halvt dobbelt kan vel også være rigeligt.

Der kom da nok til, at den ikke overdækkede del af terrassen sejlede og truede med at oversvømme den overdækkede del, hvor vi sad tørt og trygt.

Læs resten

Naturkatastrofen i Lønstrup

Den 11. august 1877 blev Lønstrup ramt af et skybrud, som forvandlede byens lille bæk til en rivende flod, der skyllede huse med mere i havet.

Tordenvejr

Billedet er ikke fra Lønstrup, men pixabay.com

Forleden snakkede Helle og jeg om de forfærdelige oversvømmelser i (især) Tyskland og Belgien, og jeg nævnte, at det heldigvis aldrig bliver helt så slemt her i landet, fordi vi ikke har bjerge.

Helle spurgte, om jeg ikke kendte til naturkatastrofen i Lønstrup, den havde hun hørt om i sin barndom. Det gjorde jeg ikke, men søgemaskiner er nutidens værn mod vankundighed, og her følger et destillat af, hvad jeg fandt.

Skybrud over Lønstrup

Den 11. august 1877 blev fiskerlejet Lønstrup i Nordvestjylland ramt af et skybrud, som stod på i ca. 1½ time.

Byen ligger (lå) i en dalsænkning, og store mængder vand fra de omkringliggende jorder løb ned og forvandlede byens lille bæk til en rivende flod, som underminerede flere huse og skyllede dem og meget andet ud i havet.

Læs resten

Pianisten og skybruddet

Om en pianospillers slag under det musikalske mavebælte og om skybrud.

Piano

Meteorologerne har varslet syndflod, så tørvejret her til morgen overrasker mig. Jeg overvejer ganske kort, om jeg skal gå en tur med paraplyen, men vælger beslutsomt terrassen.

Her er ganske lunt, og med en fleecetrøje og et tæppe går det fint. Den bærbare og kryds og tværs er inden for rækkevidde.

Der er stille – øh, VAR stille, for nu spiller hun klaver igen. Ja, jeg ved ikke, om det er en hende, men det har jeg besluttet. Om der ligger fordomme til grund, røber jeg ikke.

Hun har øvet det samme, forbandede stykke i mere end to uger, og det lyder skrækkeligt. OK, den røde gummibåd for fuld udblæsning ville nok være værre, men klaveret er max 100 meter væk.

Hendes øvelser gør absolut ingen mester, der er intet fremskridt at spore overhovedet.

Læs resten