I går var en mærkedag for os, det var nemlig Helles sidste arbejdsdag inden efterlønnen.
Siden januar har vi talt ned, og i går kunne vi sætte det sidste kryds i kalenderen. Det var Helles sidste arbejdsdag, inden hun går på efterløn pr. 1. oktober. At hun kan stoppe allerede nu, hænger naturligvis sammen med ferie, feriefridage osv.
Det har vi set frem til. Meget. Jeg har før skrevet om glæden ved at være arbejdsfri, så jeg skal spare jer for mere. Det kan være anderledes, hvis jobbet er en væsentlig del af ens identitet, men det gælder ikke for os.
Vi fejrede det ved at tage ud at spise, og i dag kan Helle se en etape i Vueltaen (cykelløb i Spanien) fra start og ikke kun de sidste kilometer.
Vi glæder os til at kunne gøre flere ting sammen, planlagte eller improviserede, og der skal ikke længere tages hensyn til, at hun skal (skulle) tidligt op for at cykle på arbejde i regnvejr. Det er fritid ad libitum.
Lige nu har vi kun planlagt to ting. Den ene er ferie i Grækenland, den anden er en tur med veterantog fra Aalborg til Skørping.
Det er blot lidt ærgerligt, at togturen er på søndag og ikke på en hverdag i arbejdstiden. Men skidt, fra nu af er det ligegyldigt, om det er hverdag eller weekend..
Vores fælles tredje liv er begyndt.
/Eric
Til lykke med denne mærkedag! Og jeg mener virkelig _lykke_. Jeg håber for jer, at helbredet holder. Sammen med jeres positive ånd, kan det næppe blive andet end godt! Men selv hvis man skulle få sygdom at trækkes med, er det godt, at man kan blive fri for økonomiske problemer. Jeg taler af erfaring, men ville dog hellere have været rask.
Tak Henny. Det er ren tra-la-la i øjeblikket, og det er med at nyde det, mens man kan. Sygdom skal såmænd nok komme før eller siden, det er et livsvilkår for de fleste af os – desværre.
Tillykke til Helle og til jer med et nyt liv med tid til at gøre det I har lyst til. Håber at tiden slår til 🙂
Tak Lene. Hvis tiden bliver knap, kan jeg indrette et tidsrum i kælderen 😉
Kæmpestort tillykke til jer begge to.
Helle går ind i en fantastisk tid – og den kan du dele med hende; det ER stort. Og det ER stort, uagtet man har haft arbejdet som den væsentligste del af identiteten. Det kan man lynhurtigt vænne sig af med.
Slut med vækkeure og regnbukser! Goddag til mange gode uger i det sydlige – og kunne Tot evt. overleve et ophold på et godt og ordentligt pensionat?
Nu behøver jeg næsten ikke engang ønske god weekend.
Tak Hanne. Vi nyder det allerede 🙂
Tillykke med, at den store dag endelig er indtruffet!
Det er så afgjort den bedste del af ens liv, i nu begge er inde i, selv om det ikke er ensbetydende med, at arbejdslivet var noget møg – det var noget andet, og vi var et andet sted i livet, men du ved allerede, at den totale frihed (som inkluderer vores privilegium ved, at den også er af økonomisk karakter) ikke overgås af noget andet.
Vi synes også det er fedt at kunne foretage os det meste på hverdage og så slappe af i weekenderne, når alle de arbejdsramte høvler afsted for at opleve et eller andet.
Og så ved jeg godt, at det første ‘I’ skulle have været et stort I. du må gerne rette det – eller lade det stå til evig skam og skændsel – det er op til dig
Så glimrende udtrykt! Det lille “i” lader jeg stå som minde over, at selv hærdede sekretærer kan slå fejl.
Hjertelig velkommen til Det 3die Liv. Så længe helbredet holder, kan det sagtens vise sig at blive den bedste tid. I bestemmer (stort set) selv, hvor meget stress der skal accepteres. 😉
Og så kunne jeg inderlig unde dig og fru Helle nogle længerevarende ophold på latinske destinationer i den mørke tid; blot skal der naturligvis henlægges en dåseåbner til Tot, der jo lever et kvalificeret og MISundelsesværdigt pensionistliv full time.
Tak for det, Erik. Nu har jeg ageret fortrop i snart tre år, men nu bliver det tandem.
Så længe katten lever, bliver det nok ikke til længere ophold sydpå i den mørke og kolde tid, men lad os nu se. Der er nu heller ikke spor i vejen med at rejse til varmere himmelstrøg forår og sensommer. Den korte, danske sommer kan så passende nydes på matriklen med afstikkere til andre landsdele.