Det var mindst 30 år siden, vi sidst havde besøgt kunstmuseet i Aalborg, så i dag skulle det være, vi kunne nok trænge til en dosis kultur.
Kunsten og Aalborgtårnet
Jeg husker, da de byggede kunstmuseet, som med sprogsymbiose i dag hedder ”Kunsten Museum of Modern Art”. I hvidt marmor minsandten, og så vidt jeg husker, var marmoret grønlandsk. Fint blev det.
Museet blev bygget 1968 – 1972. Før den tid var der skøjtebane om vinteren, og vi kælkede på Sneglen fra (tæt på) Aalborgtårnet ned til Kong Christians Allé. Turen op igen var lang.
I 2020 fik vi et par fribilletter til museet, men Covid og nedlukning kom i vejen, og billetterne udløb. Som arbejdsfrie fugle besluttede vi imidlertid i dag, at det fine cykelvejr kunne bruges kulturelt.
Havde jeg tjekket museets hjemmeside ordentligt, havde jeg nok set, at den permanente udstilling for tiden er meget lidt permanent, ja faktisk fraværende, og så havde vi nok udskudt besøget, men skidt.
Spiderman-mosaik i forhallen
Den permanente har midlertidigt veget pladsen for andre udstillinger.
Work it Out
Vi blev modtaget af en robot:
R2D2?
Om denne udstilling skriver Kunsten på sin hjemmeside:
Selvoptimering, omstillingsparathed, stress, effektivisering, bureaukrati og øget digitalisering. Det er blot nogle af de udfordringer, som udstillingen Work it Out italesætter. En udstilling, der sætter fokus på fremtidens arbejdsliv.
Jeg vil være ærlig: Udstillingen sagde mig meget lidt, men efter presseomtalen var det da underholdende at se værket ”Take the money and run (an average Austrian income, 2007 and an average Danish year income, 2010), 2021”.
En stor ramme med glas og lidt rester af den tape, som skulle holde pengesedlerne på plads. Historien kan fx findes her. Ganske underholdende, men lur mig, om ikke det er et (særdeles vellykket) PR-stunt.
Det er måske på sin plads at citere Storm P.:
Når kunst kræver forklaring, er der altid noget muggent ved den.
Catherine Opie – 700 Nimes Road
Om denne udstilling skriver Kunsten bl.a.:
Kom med ind i den afdøde skuespiller, diva og legende Elizabeth Taylor’s fashionable hjem, hvor den anerkendte kunstfotograf Catherine Opie (f. 1961) helt eksklusivt fik lov til at komme helt tæt på med sit kamera.
(Ejefaldsapostroffen er museets, jeg vil ikke citatfuske.)
Teknisk glimrende fotos, men nok mest for kendisomaner. Jeg har den største respekt for Taylors skuespilkunst, men jeg læser hverken Billedbladet eller Se og Hør, og fotos af fx hendes støvler interesserer mig ikke en disse.
De knuste spejle
Knuste spejle
Et udstillingslokale var som en spejlsal, blot var spejlene knust. Kunstneren hed Pistoletto eller noget lignende morderisk, og han kan svinge en forhammer. Jeg vil nøjes med at citere Storm P.:
Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst.
Formens magi – design og kunst
Se, det var meget mere os, måske fordi det ikke var så moderne.
Kunsten skriver bl.a.:
Stelton-kanden, Ægget, Syveren, Globen og mange, mange flere. Dansk design er kendt og elsket i hele verden for enkel, organisk og funktionel formgivning. Kom med på en rejse gennem dansk designs historie, strømninger og inspiration.
Masser af fysiske eksempler på design og kunst, og bl.a. dette sødmefulde maleri:
Scenen må være Italien, men jeg ved ikke, hvem kunstneren er. Jeg mener at have set det før som illustration til et sanseligt digt (omtale i en litteraturhistorie måske?), men jeg husker hverken digtet eller digterens navn. Ak ja, det er den vej, det går.
Der var masser af design/kunst, og jeg morede mig over denne stol, som må være perfekt, når man skal læse avisen:
Der var rigtig mange effekter og flotte ting, og denne udstilling fik det meste af vores tid.
Tilståelse
Uden at være en Rindal er jeg mere til fx danske guldaldermalere end det moderne, sådan er det bare. Måske kan man sammenligne det med at være tonedøv, man kan ikke gøre for det, og det kan ikke kureres.
Jeg smadrer heller ikke spejlet, når jeg ser mig selv, men jeg vil da ikke afvise, at vi kan finde på at besøge Kunsten igen, når den permanente udstilling bliver permanentet.
Link til Kunstens hjemmeside.
/Eric
I disse år får jeg besøgt Louisiana og Arken alt for sjældent … Vi to deler nok ikke i afsindig grad kunstsmag, for jeg syntes da godt om de fleste – minus spejlene … – af dine billeder fra udstillingen.
Jeg har nået den alder, hvor jeg på forhånd har besluttet mig for, hvad jeg vil se, det være sig i Malmö, Madrid, Melbourne Canberra etc., fordi der hurtigt – for mig – kommer et punkt, hvor der ikke længere kan fyldes mere på.
Jeg var ufin nok til kun at fotografere det, jeg kunne lide (bortset fra spejlene), så måske er vores smag ikke så forskellig endda 🙂 De store mosaikker i forhallen (bl.a. Spiderman) gik rent ind hos mig.
Jeg genkender mæthedsfølelsen, hvor man pludselig ikke kan kapere mere, før man har haft tid til at fordøje.
I din kommende lange arbejdsfrie karriere vil du sikkert blive mødt af en robot igen på et tidspunkt. Forhåbentlig bliver det en digital ”Ouverture” til en mere stimulerende oplevelse. Tak for eksemplificeringerne – jeg må tilstå, at mit besøg (juli 2009) samme steds var noget mere givende.
Udvalgte kunstmuseer i Amsterdam og Belgien er i verdensklasse. Deres indhold er suverænt mine yndlinge, når ikke jeg besøger udvalgte danske kunstmuseer. I den mere ydmyge – og aldeles glimrende – ende findes f.eks. Faaborg Museum med fynske landskabsmalere eller lejlighedsvis udstillinger på Statens Museum for Kunst https://www.smk.dk/
Jeg passerer nogle gange årligt Storm P´s grav på Frederiksberg Ældre Kirkegård og tænker: ” Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst.”
Vi har med fornøjelse besøgt kunstmuseer og -udstillinger i Kbh., Amsterdam og Italien og vil gøre det igen, men den (såkaldte) moderne kunst har kun beskeden appel, medmindre den har åbenlys humor. Da vi fx besøgte Guggenheim-museet i Venedig, beundrede vi terrazzogulvene mere end det, der hang på væggene, selvom det efter sigende skulle være noget af det ypperste. Smagens veje …
Haha – tak for et så underholdende indlæg. Jeg tror vi har lidt den samme holdning både til kunst og til Storm P’s finurlige kommentarer til den.
Normalt vil jeg hellere studere et godt håndværk end kunst – selv om der sagtens kan være et stort overlap blandt disse to begreber.
Godt håndværk er at ligne med kunst, og kunst er sjældent varig uden godt håndværk 🙂