Advarselslampen bør blinke, hvis du modtager en venneanmodning fra en person, du allerede er ven med. Det gjorde den for mig i dag.
Der er millioner, ja milliarder af falske profiler på sociale medier. Det er profiler, som udgiver sig for at være en anden person eller organisation, og de er et problem, for de bruges til at snyde dig.
Det kan være forskellige former for svindel, men det kan fx være, at du lokkes til at følge et link, som fører til en side med malware. Fidusen er jo, at venskabet giver tillid og sænker paraderne.
Jeg har før fået venneanmodninger på Facebook fra personer, jeg allerede var ven med. Årsagen kan være uskyldig, fx kan personen være blevet udelukket fra sin gamle profil, så det nemmeste er at lave en ny.
Men som regel er den nye profil falsk. Det er som regel nemt at spotte, typisk vil den nye profil være uden indhold, og de personlige oplysninger er i bedste fald sparsomme. Sproget kan også være kluntet og indikere maskinoversættelse.
Der kan være andre tegn, og på nettet kan man finde masser af info herom.
Dagens falske profil
I dag modtog jeg sådan en venneanmodning. Den nye profil havde samme profilbillede som den gamle, og der fulgte ingen forklaring med.
Jeg bekræftede ikke anmodningen, men skrev via Messenger og spurgte min ”ven,” om hans gamle profil var blevet hacket eller hvad?
Svaret kom kort efter, og da jeg så det, var jeg helt sikker på, at der var ugler i mosen. Det lød således:
”Jeg har det ikke så godt…jeg gik til læge, og jeg blev testet positiv for halsbetændelse. Åh!! Ellers glad for at høre fra dig. Gud velsigne dig og hvordan er dit helbred? min gamle konto er på min computer og ser ud til at have torjan virus, jeg er nødt til at oprette en ny.”
Min ven, som jeg har kendt i mindst 50 år, ville aldrig blive ”testet” for halsbetændelse, ville aldrig skrive ”Åh!!” og selvom han er et godt menneske, ville han afgjort ikke skrive ”Gud velsigne dig”.
For nu blot at nævne tre af flere fejl.
Jeg skrev til min rigtige ven via hans originale profil, og han kendte intet til sagen. Den nye profil er altså fup, identitetstyveri, og jeg anmeldte den til Facebook som falsk.
Det var så dagens gode gerning, og med den til en side mangler jeg bare at sende et bekræftende ”Ja” til alle de unge, smukke kvinder, som vil være ven med en gammel støder som mig, og som efter påklædningen at dømme befinder sig under dejligt varme himmelstrøg.
/Eric
Gad vide hvorfor jeg har været så heldig at lige netop FBook ikke har ramt mig med kriminelt.
Til gengæld fik jeg en SMS forleden, som jeg i to sekunder ikke troede var falsk:
Din MitID deaktiveret fra dit kort, vil du ikke være i stand til at godkende alle dine online transaktioner: https: MitID Konto Firebaseapp com (obs det var et link og jeg har ikke prøvet det.)
Jeg får kuldegysninger ved det. Siden jeg lærte Internettet at kende i 1995 hvor jeg havde 11 års erfaring som systemudvikler og systemadministrator har jeg undret mig over at folk kaster sig over IT som om det var en gudsbenådet rationaliseringsexpert der havde udtænkt teknikken. (Det er det måske også — jeg er ikke sikker på at den gud er særlig klog …) Nå undskyld, – den kan støde en kirkegænger, den joke.
Mit motto på FBook er at man skal passe på intrusion, egtl. var det en henvisning til at FBook kan bruges til at dele stof fra andre websider, hvis man tillader en bestemt ting, noget app-noget, kan ikke huske hvad det er. Det må man aldrig gøre, den slags. På den anden side har man det sjovt, hvis man lige kan klikke “del med FBook” – det må være derfor der er så mange sikkerhedshuller.
Jeg har heller aldrig haft sikkerhedsproblemer som følge af noget på FB. Der har været mange forsøg, men de har været for gennemskuelige.
Det sagt skal man sørme passe på. Der var en gang, hvor lokke-mails var nemme at identificere pga. elendige maskinoversættelser, men sådan er det ikke altid nu.
Jeg kan forstå, at du får lokkende tilbud fra unge, smækre kvinder. Det gør jeg mærkværdigvis også, og jeg er bestemt ikke interesseret! Havde det da så bare været smækre, unge mænd 😀
Man skal være om sig … men jeg synes nu ikke, der er så meget at tage fejl af; det er så tydeligt, at det er svindel. Jeg kan dog godt se, at hvis ikke man er en habil sprogbruger, opdager man nok ikke nødvendigvis den sproglige mangelfuldhed – som jeg har ladet mig fortælle er bevidst netop for at få fisket de lidt mere naive. Jeg ved ikke, om det passer.
Ja, man skal være om sig!
Jeg tvivler dog på, at der er ret mange ikke-danskere, der kan udtrykke sig bevidst mangelfuldt på dansk for at fiske naive sjæle. Det smækre segment af profilerne satser vist mest på billedsproget 😉
Jeg har også været udsat for dette. Efter, at jeg havde accepteret vedkommende, begyndte min FaceBook at opføre sig underligt. Jeg kunne ikke scrolle eller like. Jeg skyndte mig at logge ud og skifte password. Det er vist det eneste, man kan gøre. Bortset fra at slette FaceBook og aldrig komme tilbage, altså. Men jeg er blevet lidt klogere af oplevelsen, og det er jo aldrig nogen skade til.
Klogere kan man altid blive. Det er sikkert en god idé også at aktivere totrinsgodkendelse for Facebook, så log in ikke sker med brugernavn og password alene.
Det digitale SoMe-hav er fyldt af menneskehedens forskellige varianter. Spændende oplevelser udveksles, personlige erfaringer ligeså og så er der skæbner, der i omvekslet digital valuta fremstår med kursudsving, der kan beskæftige et psykiatrisk lægehus på fuldtid.
Den digitale erfaring – som i livet – aktiverer til tider en blinkende rød lampe, enten ved falske åbninger eller uvirkelige fristelser. Jeg oplever det selv til stadighed på Facebook og Instagram. Det kalder nogle gange på irritation, men ofte på et smil og en stille forundring.
Jeg er ganske enig. Alt for mange tror ikke, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sikkert løgn. Desværre viser det sig gang på gang, at folk lader sig snyde. Måske er det særlig slemt i DK, jeg ved det ikke, men vores samfund gennemsyres af tillid, hvilket ikke er tilfældet ret mange andre steder.
Ja – verden (og internettet) var lettere at gennemskue, da vi i sin tid bare skulle tage os i agt for de såkaldte “Nigeria-mails” . På den anden side var kommunikationskanalerne langt færre så den relative andel var måske nogenlunde den samme (hvis du forstår?)
På det seneste har jeg læst om, at selv personer, jeg anser som kløgtige, har udleveret telefonnummer, kontonummer og selv den lille trecifrede kode, som jeg ikke kan huske, hvad hedder (vist noget med “C”).
De har dog været så søde og åbne, at de har fortalt om, præcis hvad de gjorde galt, så andre ikke gentager succesen. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville være lige så åben om at have været så uklog.
Jeg forstår fuldt ud, hvad du mener med den relative andel, og det var på sin vis nemmere, da man “kun” skulle vare sig for mails.
Nogen synes at leve i en boble, når det kommer til sikkerhed, så det er da et fremskridt, at man nu skal bruge totrinsgodkendelse til de fleste kreditkortstransaktioner over nettet.