Vi nød de sidste dage på Malta, men vi nød ikke hjemturen med meget lang ventetid.
Vejret artede sig nogenlunde de sidste dage på Malta, og torsdag spiste vi igen på restaurant Tosca i Mellieha.
Blomkålssuppen, vi fik til forret, var noget tam, til gengæld var hovedretten god: Tagliatelle (båndspaghetti) med kaninlever og pancetta, og så var der langt mere, end vi kunne spise. Én portion til deling havde været nok.
Tagliatelle med kaninlever og pancetta
Tjeneren tilbød, at vi kunne få resterne med hjem, men vi takkede nej, for fredag lød menuen på hjemmelavet ”ryd køleskabet”, hvilket blev til omelet med miks af røget pancetta, løg, hvidløg, friske tomater, porre, basilikum og reduceret hvidvin.
Ventetid og hjemrejse
Lørdag skulle huset forlades 11:30 og nøgler m.v. afleveres i receptionen.
Bussen til lufthavnen skulle først køre 16:30, så det indebar hele fem timer uden ”base,” hvor ens bevægelsesfrihed blev begrænset af, at man skulle slæbe på håndbagagen.
Det var vi stærkt utilfredse med, fem timer er meget længe at vente i ingenmandsland. Jeg afleverede derfor nøglerne til tiden, men vi undlod at låse og planlagde at blive i huset/gårdhaven, indtil rengøringen kom.
Det fungerede også fint. Gårdhaven var ikke for kold, hvis man sad i solen, og vi fordrev tiden til ca. 14:30, hvor vi trængte til at strække benene. Rengøringen var endnu ikke dukket op, så vi forlod hytten ulåst og gik via katte-caféerne til centerets bar.
På vejen så vi her og der ”hjemløse” ældre på umagelige stenbænke, ventende, og én gammel mand sad ret op og ned og sov. Sådan så det i hvert fald ud. Godt det ikke regnede.
På barens terrasse var alle pladser i solen optaget (hvor overraskende), så vi fik en tiltrængt kop kaffe i småkold skygge og fandt så en umagelig stenbænk med solvarme.
Endelig nærmede klokken sig 16:30, klynger af utålmodige rejsende samlede sig på parkeringspladsen, og det var en lise – endelig! – at kunne læne sig tilbage i et mageligt sæde.
Flyet fra København lander på Malta før middag, så hvorfor det først letter 19:40 er mig en gåde. Det har jo nok noget med penge at gøre, men for pokker hvor er det træls!
Vi var godt tilfredse med Dansk Folkeferie og forholdene på Mellieha Holiday Centre, men ventetiden før hjemrejsen tror jeg ikke, vi står model til igen. Det haltede (af samme årsag) også ved ankomsten, hvor vi måtte vente mindst 2½ time, før vi fik nøglerne.
Flyet landede lidt forsinket i København, og ved midnatstid kunne vi gå til køjs på lufthavnshotellet, godt trætte.
Flyveturen til Aalborg dagen efter var skyfri, og katten var glad for at se os. Selvom han havde haft ”barnepige,” havde han tabt sig en smule. Det klæder ham – så længe det nu varer.
Relateret:
/Eric
Hvis jeg var Mellieha Holiday Centre så ville jeg da tilbyde gæsterne hjælp så man kunne få en tur om dagen, mens bagagen stod i receptionen, eller måske centeret kunne lave en aftale med lufthavnen, så man kunne få al bagage derud samlet og gæsterne kunne træne fodgængeri i Hovedstaden … Nå mens jeg skriver kan jeg jo godt regne ud at det ansvarsmæssigt og logistisk ville være en vanskelig sag.
Men kunne de ikke have en bagage i lufthavnen mens I går tur i Valleta? Eller bare i receptionen, aflåst, mens i går lokal-tur og spiser i deres restaurant med toilet og andet i nærheden?
Jeg ved det ikke. Men når jeg tænker på hvor stor forskellen er på hvordan jeg rejste sidste gang og hvordan jeg i min ungdom klarede alle mulige mærkelige ting – så fornemmer jeg at man skal lave særordninger for os pensionister, hvis vi skal nyde turen.
Du har ret, der var adskillige måder et mildne situationen på.
Tak for turen. Har været der flere gange, en tur mere kunne overvejes, MEN de ulemper du nævner flyafgange, der kræver overnatning og ventetider her og der gør at jeg ikke prioriterer en tur p.t
Velbekom 🙂
Ja, overnatning er endnu et søm i kisten. Hvis flyet fra Malta fx lettede kl. 14, kunne man snildt nå hjem til Aalborg samme dag uden overnatning. Den første overnatning, altså før udrejsen, tager vi som en lejlighed til en lynvisit i Kbh.
De må have lavet om på tiderne siden vi var dernede, for så slemt var det slet ikke for os – hverken ud eller hjem. Jeres oplevelse ville jeg nok lige komme til at kommentere på det uundgåelige evalueringsskema, for det er ikke helt i orden. Som du er inde på, har priserne for ‘slottider’ i lufthavnen dog nok noget at gøre med Dansk Folkeferies stadig billige rejser.
Vi regner også altid med (og kræver ofte) længere transfertid end rejseselskaberne som regel tildeler os, hvilket vi har været glade for en del gange – netop for at være mere sikre på at få bagagen med. Jeg vil hellere tilbringe et par timer ekstra i en som regel behagelig lufthavnslounge end stresse af den ene eller anden årsag.
Evalueringsskemaet er skam behørigt udfyldt desangående! Men det var da godt at høre, at I ikke oplevede noget tilsvarende – det giver håb om, at det kan blive bedre igen, og i så fald vil vi overveje en tur mere, for på andre punkter er det et glimrende sted.
Hvad angår transfertider, er vi fuldstændig enige!
Jeg har oplevet en del menukort i min plettede tid, men altid set retten “Ryd køleskabet”. Nuvel, det sidste indlæg fra Malta tyder på, at gæsterne ikke sultede, men at Tots appetit var reduceret – måske grundet savn af sin kære værtsfamilie.
Logistikken on location på det lille ørige derimod syntes ikke tilfredsstillende. Det samme gjaldt en regnvejrsuge, godt at der var bestilt 2 uger. Dansk Folkeferies “campus” på Malta er således testet og resultatet synes at være: Betinget godkendt, dog ifald recidiv da et mere solsikkert tidspunkt på året.
Vi sultede bestemt ikke, og bortset fra vejret, som ingen gør noget ved alligevel, var det et tilfredsstillende ophold og “vinterafbrydelse”. Dansk Folkeferies logistik i forbindelse med ud- og hjemrejse trækker dog meget ned i den samlede vurdering.
Da jeg stadig kunne finde på at rejse, var ventetid også noget, der kunne få mig til at gå ud af mit gode skind. På den anden side var jeg heller ikke glad, hvis jeg skulle skynde mig for meget. Jeg havde fx kun ca. en time til at komme fra den ene ende af Lester Pearson lufthavnen til den anden. Den er stor, den lufthavn, og den var under ombygning, så man kunne ikke regne med nogle skilte. Men det gik da, siden jeg sidder her.
Men velkommen hjem igen. Nu skal I så selv koge jeres spaghetti!
Tak, vi koger med glæde vores egen pasta, men det ændrer ikke på, at vi gerne spiser andres frembringelser – hvis de altså smager godt!
At have travlt i fx en lufthavn er vildt stressende, Hvis vi skal via en af de større lufthavne som fx Amsterdam, lægger jeg (om muligt) ekstra tid ind, da forsinkelser er meget almindelige og har det med at akkumulere i løbet af dagen. Vi når det såmænd nok, det er kufferterne det kniber for.