Det var fire gode uger på Malta; de tåler en gentagelse. Vejret var sommerligt de sidste to uger inden hjemrejsen den 15. marts – skønt!
Siden hjemkomsten har vi haft hu-hej travlt med at få huset sat til salg, med alt hvad dertil hører af mæglerkontakt, tilstandsrapporter, energimærkning og rengøring som en hvid tornado.
Hvordan klarer folk det, hvis de har et arbejde og evt. børn at passe?
Mens vi var på ferie, satte håndværkere to kælderværelser i tip-top stand, og der var en film af håndværkerstøv over alt, da vi kom hjem. Vi har brugt megen tid på rengøring og oprydning.
Første fremvisning var onsdag eftermiddag, og vi tog ind til centrum, hvor vi bl.a. nød en sodavand på Klostertorvet. Solen strålede, og næsten alle borde på torvet var optaget af unge mennesker, som hellere burde læse lektier. Men det er først på måneden, og selvom det lyder utroligt, husker jeg, hvordan det var.
Klostertorvet i Aalborg
Ifølge mægleren syntes de potentielle købere, at der skulle lægges for meget arbejde i huset, og det kan jeg ikke bebrejde dem. Det meste fremstår rimelig renoveret, men der er et par kælderrum, vi ikke har gjort noget ved, og så er der en faldefærdig garage og et bedaget raftehegn.
Vi har bevidst fravalgt at gøre noget ved garagen og hegnet. Køber kan jo være gør-det-selv-personer, og hvorfor skulle vi træffe beslutninger på deres vegne? De (eller deres pengepung) vil måske hellere have en carport end en garage. Og så videre.
Fotografering
Torsdag havde vi besøg af fotografen. Lyset var glimrende, og forsytiaen står i flor, så det var gode betingelser. Fotografen fortalte i øvrigt, at billederne sendes til Asien (vistnok Vietnam) til behandling. Det er billigere end at redigere dem i DK, og man drager nytte af tidsforskellen. Globaliseringens velsignelser!
Flere fremvisninger
Mandag/tirsdag i næste uge er der booket tre fremvisninger, så der er gang i den. Endnu er det kun købere fra mæglers køberkartotek, huset er ikke “slået op” endnu.
Det er en underlig fornemmelse sådan at åbne sit hjem for vildfremmede, når man ikke er hjemme. De kan jo åbne ethvert skab i jagten på skeletter, men man vænner sig måske til det. Skal man sige noget positivt, har rengøringsfrekvensen og -grundigheden fået et nøk opad.
Det er umuligt at spå, hvor lang tid det tager at sælge. Vi må tage det, som det kommer, og skal man sige noget positivt om Trumps vanvittige toldsatser, er det vel, at aktiekurser i rødt formentlig fører til lavere rente på boliglån.
En bekymring rigere?
Sidste ben i rejsen til Malta var lyntoget fra København til Aalborg. Lige før rulletrappen ned til perronen lå der en pengeseddel på gulvet og kaldte fortabt. Jeg forbarmede mig og samlede den op i forbifarten. På perronen konstaterede jeg, at det var 100 svenske kroner.
Det er sjældent, at lykken tilsmiler mig på den måde, men hvad gør jeg nu? Hvor kan jeg veksle? Min bank er kontantløs, og automaten veksler kun amerikanske dollar, engelske pund, euro og thailandske baht.
Jeg er måske bare blevet en bekymring rigere, for man smider jo ikke penge væk, gør man vel?
Betragt den 100-kroneseddel som en souvenir. Den er kun 70 DKK værd, så efter vekselgebyr er der ikke meget tilbage.
Held og lykke med salget. Må der gå en passende tid, hvad den så end er for jer. Charlottes svigermor har lige solgt sit hus. Det tog tre dage, hvor de havde regnet med minimum fire måneder, hvis de var heldige, men nok nærmere op til et år. De er nærmest i chok og faktisk slet ikke parate endnu, så sådan kan det også gå.
Vi havde en mægler ude for at se på Den Stråtækte, dels for nysgerrighedens skyld, dels for at finde ud af, hvor vi nogenlunde er henne. Han sagde det samme, som I er ude i: Lad være med at gøre noget som helst. Jeres hus er pænt og velholdt, og I kan ikke vide, hvad købere vil ændre på, så I vil aldrig få de penge hjem igen.
Spændende bliver det for jer, men der er da vist relativ livlig aktivitet mht. fremvisninger?
Man vænner sig næsten til altid at have gjort 100 % rent og efterladt hjemmet totalt ryddeligt – ingen opvask fremme osv., men det er en anelse irriterende …
Sedlen ryger i glasset med polske zloty. og hvad vi ellers har af gamle valutaer 😉
Vi så gerne et hurtigt salg, så vi ved, hvor vi er henne. Vi er økonomisk rustet til en lang liggetid, men klarhed vil være rart. Man vænner sig måske til fremvisninger, men vi var helst foruden.
Med hensyn til eksamenslæsning har duften af syrener forsynet mig med et livsvarigt traume, som jeg bliver mindet om hvert år i maj.
Arbejdet og besværet med hussalget er bestemt ikke misundelsesværdigt, og jeg kan kun ønske jer held og lykke med hele den belastende proces. Men det lader da til, at anstrengelserne bærer frugt med alle de fremvisninger.
Må jeg foreslå, at problemet med den svenske hundredekronersseddel løses med et ferieophold i Sverige 🙂
Tak, vi får se. Antallet af fremvisninger stiger sikkert, når huset “slås op”, men heldigvis står sommeren for døren, når vi skal være uden for den.
En smuttur til Svea var en mulighed, men vi foretrækker Olivenland 😉
Men hvorfor skal de efterbehandles? Et par huse fra hvor vi bor, er et hus sat til salg, og det er et rødstenshus, men på billederne hos ejendomsmægleren er det så blevet vandskuret og hvidt. Altså – jeg er ikke tilhænger af den slags salgstricks. Man skulle vel hellere blive positivt overrasket frem for det modsatte, når man ser huset “live”.
Helt enig – den slags manipulation er vildledende. Med billedbehandling forstår jeg tiltag, der får billedet til at ligne det, øjet ser efter hjernens billedbehandling. Konkret: justering af hvidbalance, lys, farvemætning, beskæring og den slags.
Der blev også taget video, og det skal klippes sammen. Hvis de maler huset (også rødsten) hvidt uden vores samtykke, er det sikkert kontraktbrud 😉
Også jeg er i en forberedelsesfase til hussalg og kan sagtens leve mig ind i blogejerens refleksioner. Det lyder nu temmelig besynderligt, at behandling af billedmateriale skal foregå i Indokina, men globaliseringen pumper løs, trods Trumps toldcirkus.
Det er en klog overvejelse IKKE at totalsanere jeres hus. I 9 ud af 10 tilfælde (cirka) vil køber alligevel sætte nyt køkken ind, bryde vægge ned og ændre på husets fysik. Nogle (mange, si´r mæglerne) eeeelsker at profilere deres eget “drømmehus”.
Jeg kender det fynske boligmarked, men ikke det nordjyske. Men mon ikke et salg/overtagelse bliver nogenlunde synkront med jeres lejlighedsflytning(?).
Måske skal du vente helt til næste rejse (vekselkontor i lufthavn) med den svenske seddel. Jeg havde en tilsvarende oplevelse med en norsk 200 kr., der viste sig ikke at kunne veksles, da der var kommet nye pengesedler imellemtiden. 😉
Jeg kan sagtens se fidusen ved at billederne behandles i Asien: Der er ingen transportproblemer/-tid, lønnen er lavere, og leveringen går hurtigere pga. tidsforskellen. Der er vist en del virksomheder, der har bogholderi i fx Indien.
Helt enig i dine betragtninger om sanering/renovering. Vi får ikke pengene hjem for renoveringen af de to kælderrum, men vi betragter det som en investering i salgbarhed. Resten lader vi stå, som det er.
Det nordjyske boligmarked er nok temmelig broget. Vi bor i et eftertragtet villakvarter, men alligevel er der stor forskel på liggetiden. Et af de senest handlede huse nær vores blev solgt efter kun 6 dage, mens et andet lå i ca. et år, men (start)prisen var efter vores mening også alt for høj. Gennemsnittet er nok 3-6 mdr., men kan dække over ret store forskelle.
Tanken om at veksle i CPH har strejfet mig 🙂 Der har tidligere været en Forex-filial i Aalborg, men jeg tror, den er væk nu.