Om alder, rystelser, ventetider og akupunktur.
Da vi samlede IKEA-reoler under hedebølgen i juli, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke er 69 længere. De mange ture ned til og (især) op fra gulvsiddende stilling kunne mærkes.
Men samlet blev de da. Vi er sluppet af med emballage-bjerget, og lejligheden er klar til indflytning. De nye reoler er fyldt op med bøger, så der er mindre at pakke, den dag vi har solgt huset og skal flytte.
Det er blevet til en del cykelture til/fra lejligheden denne sommer, 4,8 km hver vej holder os i form.
Tremor eller hvad?
Det er måske aldersbetinget, at jeg periodisk ryster på højre hånd og arm. Helbredshistorier er kedelige, men jeg fortæller alligevel, da mine erfaringer måske kan hjælpe andre. Bloggen tjener også som en slags dagbog, så det må du finde dig i.
Det er mange år siden, min højre hånd var klippefast. Den sitrede især, hvis der var koldt, eller jeg blev stresset, men det sidste halve års tid er rystelserne taget til. Armmusklerne bliver ubehageligt trætte (à la musearm), så jeg søgte læge.
Hun kunne ikke afgøre, om det er begyndende Parkinsons eller ”bare” tremor, så jeg blev henvist til speciallæge, en neurolog. Der er kun to praktiserende neurologer i Region Nordjylland, og ventetiden var ca. 30 uger for ikke akutte patienter. Det er ikke meget bedre i resten af kongeriget, så jeg har fået en tid i Aalborg den 6. februar.
Akupunktur
Der er sgu længe til februar, så jeg tænkte, at akupunktur måske kunne lindre i den gratis ventetid. Ikke mindst fordi Helle høstede positive nåle-erfaringer i fjor, da hun bl.a. døjede med en ”stiv” nakke.
Jeg kontaktede klinikken i Aalborg (Nørresundby), og de anbefalede 10 behandlinger på 5 dage. Det var med blandede forventninger, jeg mødte op. Jeg håbede på lindring, men var samtidig lidt skeptisk.
Liggende på ryggen fik jeg 5 nåle i issen, en nær hvert albueled, en nær hvert knæled og så to i hver ankel.
Prikket i sig selv er ikke noget at regne, men derefter er det som at få elektrisk stød, hvis nålen altså rammer plet. Hvor kraftigt ”stødet” føles, er vist forskelligt fra person til person. Hvad der egentlig sker, ved jeg ikke, og jeg spurgte heller ikke.
Derefter skulle jeg ligge i 30 minutter, til klinikassistenten kom og fjernede nålene. Andre patienter skulle typisk ligge 10 til 20 minutter, kunne jeg høre på snakken.
Når nålene var fjernet, skulle jeg slå en time ihjel, til behandlingen blev gentaget. Heldigvis var der fint vejr til at slentre en tur i kvarteret og få sig en smøg.
Hvordan det er at ligge stille i 30 minutter?
Det er træls. Heldigvis lå jeg på ryggen, men af hensyn til nålene kunne jeg jo hverken skifte stilling eller dreje hovedet, og så er 30 minutter lang tid – især hvis det begynder at klø et sted.
I den situation tænker nogen måske på den russiske traktorproduktion, andre på bøffelmozzarella eller salmevers, men det meste af tiden lukkede jeg øjnene og analyserede skakstillinger. Sådan er vi så forskellige.
Hjalp det så?
Ikke en pind, eller i bedste fald helt marginalt. Det er selvfølgelig ærgerligt, håbet var lysegrønt, men så har jeg prøvet det.
Dermed være ikke sagt, at akupunktur ikke virker for andre eller for andre ting – for mit vedkommende virkede det bare stærkest på tegnebogen.
Nu sætter jeg min lid til sensommervarmen på den græske ø Leros, og når solen går ned over det græske øhav, skader det garanteret ikke at sidde på en safaristol i strandkanten og nyde en ouzo.
Og når vi kommer hjem fra Leros, er der ikke så lang tid til februar, som der har været.
Det er frustrerende med de lange ventetider i sundhedssystemet, men fint at du deler dine erfaringer – både med symptomerne og med akupunkturen, også selv om det ikke gav det ønskede resultat. For andre er det værdifuldt at høre, hvordan du oplevede det i praksis.
Håber, at sommeren på Leros kan give lidt ny energi, og at tiden frem mod februar kommer til at føles kortere
Ja, det er frustrerende, og ved nogle andre lidelser kan ventetiden være flere år.
Akupunkturen var et langskud, og så fik jeg da prøvet til. Jeg har nu booket en konsultation, som jeg selv betaler – at vente til februar er lige længe nok.
Sensommeren (sep./okt.) på Leros kan varmt anbefales – vejret er sædvanligvis dejligt uden at være for varmt.
Det var dog en imponerende lang ventetid! Kan man ikke få en henvisning til privathospital, når den er så lang?
Irriterende må det under alle omstændigheder være. John ryster også lidt på begge hænder, men ikke alarmerende eller decideret hæmmende. Hvor slemt er det for dig? Kan du holde en (fyldt) kaffe/tekop uden at spilde? Kan du skrive i hånden, så det kan læses?
Det er forhåbentlig ikke Parkinson, men de er vist blevet temmelig gode til at dæmpe symptomerne – både ved den og ved tremor.
Jeg har gode erfaringer med zoneterapi (for andre ting og det er mange år siden), men ingen personlige med akupunktur.
Ja, det er imponerende! Jeg er i færd med at undersøge det med henvisningen – sundhedsvæsenets hjemmesider flyder ikke over med praktisk information.
Og ja, det er irriterende, men jeg kan fint drikke kaffe og andet med venstre hånd. Jeg kan skrive, så det kan læses, men min håndskrift er ikke smuk, som den var engang 😉
Det værste er næsten den træthed, jeg får i armmusklerne, og hvad enten det er det ene eller andet, ser jeg frem til at få noget medicin, som forhåbentlig kan mindske genen.
Akupunkturen var et skud fra hoften, Helle havde som sagt gode erfaringer. Zoneterapi har jeg ikke prøvet, og jeg tvivler alvorligt på, at det er løsningen her.
Det kan altid være belastende med nogle helbredsgener, både i en flyttesituation og i den generelle hverdag. Som det beskrives, kan det absolut anbefales, at der overvejes alternative tiltag.
Jeg henviser til privat mail.
Tak 🙂