Vi flytter torsdag den 4.12. og er allerede udmattede. Vi har pakket flyttekasser i dagevis, og de står stablet fra kælder til kvist.
Flyttekasser står stablet fra kælder til kvist
Omsider er kaosset til at overskue, vi når fint at pakke det sidste i morgen. Til gengæld værker både ryg og ben. Flyttefirmaets prognose siger en stor flyttebil og 4 flyttemænd i 6 timer. Prognosen sagde også 80 flyttekasser, men i dag fik jeg rekvireret 10 mere.
Vi har forberedt dette i årevis ved at sortere og smide ud, men når man pakker ned, dukker der alligevel ting op, som ikke skal med til det nye hjem, og der er top på affalds- og genbrugscontainerne.
Det er bare så godt, at næsten alle bøger allerede er flyttet. Der er godt og vel 20 hyldemeter, og det havde betydet mange flere kasser.
I en skuffe i kælderen fandt jeg Politiken fra den 28. juli 1991. Det var en søndagsudgave, og det var måneden, hvor vi flyttede ind i huset.
Under ”Uge-Penge” kan man på forsiden af 3. sektion læse:
”[snip] Dertil kommer, at en amerikansk tunnelbisse nu giver håb om, at Storebæltstunnelen bliver til noget inden for de næste par år.”
Boris Jeltsin var præsident i Rusland, Proms Kemiske Fabrik gik i betalingsstandsning, og ledere fra nationer i det sydlige Stillehav lagde fornyet pres på Frankrig for at få landet til at indstille de fortsatte atomprøvesprængninger.
Det giver perspektiv at læse 34 år gamle nyheder. Måske benåder jeg avisen, så den kan flytte med.
Vemod og glæde
Det er med et vist vemod, vi flytter fra huset. Her har vi haft mange gode år, men det kan ikke være anderledes. Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg ALDRIG skal slå græs igen. Eller luge fortov, beskære buske, male træværk og så videre.
Vi glæder os også over, at de nye ejere er begejstrede for huset, og at det bliver barndomshjem for to små piger.
Med færre pligter bliver vores hverdag nemmere at overskue, og vi kan nemmere tage ”fri” og væk, når vi har lyst.
Hussalget frigør nogle murstensmidler, og de skal forsøde hverdagen. Jeg glæder mig faktisk, vi skal bare lige have overstået den flytning og få tingene på plads.
Man tror, man har styr på det hele, indtil man opdager, at flyttekasser åbenbart formerer sig som kaniner, og at man stadig ejer ting, man ikke har set siden Poul Schlüter var statsminister. At du fandt en Politiken fra 1991 tyder på, at kælderen længe har ønsket sig lidt opmærksomhed 🙂
80 kasser lød jo ellers ambitiøst, men de ekstra 10 viser bare, at minimalisme altid er lettest i teorien. Selv om det er vemodigt at sige farvel til et hjem fyldt med historik, lyder det som en slags livsopgradering at slippe for græsslåning, lugning og beskæringsopgaver. Og når murstensmidlerne kan bruges til at forsøde hverdagen, er det kun flytningen og et par ømme muskler, der står mellem jer og næste kapit
@Uffe
Vi har ikke styr på ret meget i øjeblikket! Vi har tømt en del flyttekasser, men der er stadig meget, vi ikke aner, hvor befinder sig.
“Livsopgradering” er et glimrende udtryk for vores situation, og her tænker jeg ikke på vores ømme rygge.
Jeg har selv prøvet at flytte fra mindre til større og fra større til mindre. Har pakket x hundrede flyttekasser i min tid (uden skår). Jeg skal afholde mig fra at komme med gode råd. Er stensikker på, at du har målt korrekt. Og så alligevel – husk masser af væske til jer begge under udpakning (hvis I ikke har betalt jer fra det) og god tid til ny-placering. Man bliver ikke yngre!
Estimatet på 80 ks. lyder af virkelig meget. Det bliver en spændende udfordring at udpakke og viderebefordre i det nye hjem på “lean-basis”. Men der er massevis af positive tanker undervejs:
1) I har gjort det rigtige – i tide!
2) Det mangeårige gode hjem overdrages til en sød ung familie (køber-sælger-forhold skal ikke undervurderes)
3) Man får ryddet op ifm. flytning
4) Have-fortov-arbejde m.m. er fortid
Og så venter der x ugers rekreation senere under varme himmelstrøg, ikke bare 1 gang, men mange gange!
Positive tanker for en senior-venlig fremtid i x antal år! – Very best fra Vestfyn. 😉
@Erik
Tak, du opsummerer så glimrende. Tanken om det forestående arbejde gør, at vi glæder os endnu mere til at slappe af på Malta 🙂
Det er så afgjort det værste ved en flytning: Alle de forbistrede flyttekasser, og hvordan man lige får pakket dem mest hensigtsmæssigt, så det også er relativt nemt at pakke ud igen. Og til sidst står man med en del ukurante sager, som hverken hører hjemme her eller der, så de kommer i en rodekasse eller tre, man endnu ikke har fået pakket ud om fem år!
Vi har prøvet det, som du ved, og jeg føler med jer, men jeg lover også, at det ender godt.
34 år er mange år, så jeg forstår godt, at der knytter sig masser af gode minder til huset, men det lyder som om, I er helt parate til at begynde jeres nye liv. Pøjpøj med det 🙂
@Ellen
Tak 🙂 Det er ufatteligt, hvor meget tingene fylder, når de kommer ud af gemmerne. Indholdet i mane af kasserne har også forskellige “destinationer”, fordi man må tage hensyn til både volumen og vægt, når man pakker. Kasserne fylder så meget, at det bliver svært at navigere i lejligheden, men sådan er det.
Åh hvor har I dog knoklet – og der bliver også lidt arbejde med at pakke ud, men slet ikke som dette.
At finde sådan en avis er et kup. Den vejer ikke meget. Pas nu på den – den skal med!
@Hanne
Ja, det er et slid at flytte! Og ja, avisen skal selvfølgelig med.