Om at blive gammel og følge med

Udviklingen går stærkt, og hvis de gamle ikke kan sætte turbo på rollatoren og følge med, må de sejle deres egen sø. Sådan er det jo.

Det følgende er ikke skrevet for at ynke min mor eller diskutere hendes situation – det ville hun stærkt frabede sig. Hun og hendes problem med banken tjener blot som eksempel.

Vi ”moderne” mennesker jonglerer med største selvfølgelighed med smartphones, fjernbetjeninger, rejsekort, e-mail, netbank og hvad ved jeg. Udviklingen går stærkt.

Mor er ikke en ældre dame, hun er en gammel dame. Visse ting, som er trivielle for de fleste, kan for hende være uoverstigelige forhindringer.

Hun er 85, og hun er gammel. Hun kan næsten intet selv og burde være på et plejehjem, hvor de kunne passe på hende. Det vil hun bare så nødig, og det kan jeg ikke fortænke hende i.

Hendes 90-årige boyfriend køber ind, og på den måde går det. Hun er helt på det rene med, at når han ikke kan mere, er der ingen vej uden om; men indtil da tager vi én dag ad gangen.

Det nye problem

Den lille by har to banker, Danske Bank og en sparekasse, og forleden hørte hun, at Danske Banks kassebetjening snart ophører.

På filialens hjemmeside (som mor ikke har set) står:

Vores afdeling bliver den 9. januar 2013 en rådgivningsafdeling uden kasseekspedition. Vi opfordrer i stedet vores kunder til at bruge vores enkle og sikre selvbetjeningsløsninger som fx pengeautomat, netbank og mobilbank.

Mor var fortvivlet. Hun har altid hævet penge ved kassen og har aldrig brugt en pengeautomat. Hun har heller aldrig brugt dankortet (som hun kalder et ”apparat”) i en forretning.

Det er vel overflødigt at sige, at hun hverken har smartphone eller computer, og selvom hun havde, ville det ikke give mange kontanter i hånden.

Hun er helt overbevist om, at hun ikke kan finde ud af det med pengeautomaten. Det er sammenligneligt med tandlægeskræk, og søvnløse nætter gik med spekulationer, før hun ringede.

Der er andre grunde til, at jeg ikke bryder mig om tanken. Jeg kan se det for mig: Skrøbelig gammel dame udstyret med rollator, håndtaske, dankort, PIN-kode-huskeseddel og dårligt syn foran bankens sikre selvbetjeningsløsning.

Jeg ringede til sparekassens filial i dag. Den har kassebetjening, og det vil der fortsat være, bedyrede damen. De kan klare det hele – flytte betalingsservice, ændre NemKonto osv. Danske Bank mister nok endnu en kunde.

Den tekniske udvikling stormer af sted, og fx skal al skriftlig kommunikation med det offentlige snart ske elektronisk. Men det slutter ikke dér – undtaget for de gamle.

Hvis de ikke (i overført betydning) kan sætte turbo på rollatoren og følge med, må de sejle deres egen sø.

Sådan er det jo. Måske nogen burde skamme sig, men sådan er det jo ikke.

 

13 tanker om "Om at blive gammel og følge med"

  1. Madonnaen

    Den Danske Bank er frygtelig…..

    3- 4 dage før krakket af Lehman Brothers havde vi set lyset, og gik i filialen, for at sælge alle papirerne, hviket de ikke var meget for, men da vi insisterede, prøvede de at pådutte os alt andet, og en ung fløs var endda så fræk at påstå, at vi ikke havde meget forstand på de dele.

    Så skulle pokker da også finde sig i den slags ‘rådgivning’, såfremt man havde den store forstand, købte og solgte man vel selv aktier og obligationer hjemme ved PCen, ikke?!

    Vi anbragte midlerne på forskellige konti i andre banker til små indlånsrenter, og selvom vi indleverede kontonumre på disse konti og dagen for overflytningen skriftligt Danske Bank, skete der intet, før vi hentede dem på en check, og selv ‘bar dem over’ til andre banker, da vi ikke er vilde med netbank, ihvertfald ikke hos omtalte bank.

    Vi havde også en episode, da det blev indført, at man skulle ha’ kontoudtog hver måned, fik jeg ingen, selvom min mand modtog hver måned, da ‘man gik ud fra jeg kunne finde ud af det, når jeg havde computer, for det kunne hendes bedstefar på 83 år da’!

    Hun blev bravt suppleret af kollegaen ved kassen ved siden af, og jeg spøgte med, at det var et standardsvar til ældre og middelaldrende kunder, der ikke ønskede netbank, så jeg spurgte den anden kasseasssitent, om hendes bedstefar i samme alder også klarede det over computeren, selvom han måske var endnu ældre?

    – Næh, han er død, var svaret fra den ‘vakse’ dame…….

    Se det er kundeservice niveauet i Danske Bank.:-)

    Svar
    1. Eric

      Ja, man hører mange historier, og undertonen er den samme. Men trods besværet var det da godt, at I så lyset, selvom I selvfølgelig var nogle noksagter uden forstand på de dele. 😉

      Svar
  2. Stegemüller

    Jeg synes, det er en gruopvækkende tanke, at de ældre ikke længere kan få personlig betjening i banken. Lad os, der kan finde ud af det, bruge alle de moderne og smarte internet- og kortløsninger og så overlad servicen til de gamle. Hvis udviklingen bliver ved med at gå lige så hurtigt som nu, er der ikke ret mange år til det er os selv, der ikke kan følge med. Jeg selv vil nødig komme i en situation, hvor udviklingen har overmandet mig – til den tid vil jeg gerne have personlig betjening i banken og andre steder.

    Svar
  3. Henny Stewart

    Eftersom der vitterligt bliver færre og færre, der ikke er fortrolige med internettet og de dertil hørende “apparater”, skulle man mene, at der kunne blive råd til, at i hvert fald de mest grådige af bankerne havde en person ansat til at give personlig betjening til disse få kunder, så længe de er der. Men det er nok for dyrt for sådan nogle som Danske Bank.

    Svar
    1. Eric

      Ja, men sådan spiller klaveret ikke, hverken i bankerne eller hos det offentlige.

      En gang for rigtig mange år siden kom jeg ind i banken, og en ung ansat tilbød mig et demonstrere den nye pengeautomat. Jeg tænkte: “Han skal demonstrere mig vejen til sin egen arbejdsløshed”.

      Man skal ikke kæmpe imod automatisering og øget produktivitet, men der er omkostninger, som ingen vil betale – et ansvar.

      Svar
  4. Ellen

    Min svigerfar (88) har lidt samme problem. Vi forsøgte i årevis at få ham til at anskaffe sig et betalingskort; mest fordi vi syntes det var meget risikabelt, at han gik rundt med rigtig mange kontanter på sig, når de var på ferie.
    Det lykkedes os at overtale ham, og han blev hurtigt fortrolig med et betalingskort, men internet har han pure nægtet at anskaffe sig.
    Min egen far var med på det hele fra starten, og hvis han ikke ‘frivilligt’ var det, punkede vi søstre ham, men forklarede ham klart nok også fordelene ved at være med på beatet – man kunne ellers ikke vide, hvornår man ville blive overhalet af udviklingen.
    Det varer ikke mange år, før der ikke er flere tilbage uden internetforbindelse, vil jeg tro, så jeg forstår sådan set godt bankerne – og alt andet lige har du jo selv så levende beskrevet det skrækscenarie, din mor og andre gamle udsætter sig selv for ved at gå rundt med kontanter på sig.
    Nu ved jeg ikke, hvor langt du har til din mor, så du vil kunne hjælpe hende med internetbankforretninger, hvis det skulle være, for jeg forstår godt, at hun som 85-årig ikke har lyst til at kaste sig ud i denne for hende skræmmende verden.
    Min far fik hjælp til pengeting af min søster de sidste 5-6 år af sit liv, men han elskede til det sidste at surfe rundt på internettet 🙂

    Svar
    1. Eric

      Der er stor forskel på, hvordan folk tager nye ting til sig eller holder dem ude af deres liv så længe som muligt. Også gamle mennesker er meget forskellige. Min nu afdøde far tog internettet til sig med kyshånd og eksperimenterede af hjertens lyst.

      Men det er ikke altid et spørgsmål om vilje. For nogen er det simpelthen umuligt eller komplet uoverskueligt at begribe den digitale verden – det kan måske sammenlignes med ordblindhed. Det er ulykkeligt, at de med djævelens vold og magt skal presses ind i nye systemer. Der er for lidt rummelighed, når de i livets aften skal tilpasse sig morgendagen.

      Svar
  5. Deborah

    Ja det er synd. Min far har da heldigvis Dankort og har haft i mange år. Til gengæld følte han sig også så dårligt behandlet af Danske Bank, at de for nogle år siden mistede en kunde de på det tidspunkt havde haft i ihvertfald 40 år. Og han havde været en stor kunde med egen forretning og jongleret store beløb forbi dem. Det tog de ingen hensyn til overhovedet, og han fik en meget dårlig behandling. Slut var det så – jeg håber alle andre, lader handling følge behandling og finder en anden bank. Mig – nej jeg har også droppet Danske Bank for rigtig mange år siden af samme årsager.

    Nogen skal helt sikkert skamme sig. Det kan ikke nytte, at man bare ignorerer flere generationer af befolkningen.

    Svar
    1. Eric

      Nej, men det gør man – altså ignorerer generationer, og medmindre man sadler om, kan det kun blive værre, i takt med at ændringer sker i stadig større tempo, og at de ældre udgør en stadig større del af befolkningen. Det er trist og synd.

      Danske Bank har et blakket image og med god grund. Jeg kan dog ikke se, at de andre er så meget bedre. Man skal ikke forvente etik af rovfisk. Så skal man snarere til Arbejdernes Landsbank eller lignende, som ikke har til formål at forgylde aktionærerne. Og det overvejer jeg faktisk …

      Svar
  6. Inge

    Det er altså synd for de ældre der stadig henter kontanter i banken, men ja.. sådan er det jo, selv om det nok ikke burde være det.
    Håber Sparekassen holder hvad de lover.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *