Det lille ord “sam” er et præfiks, som virkelig skaber forvirring, fordi det udtrykker noget fælles, en overensstemmelse, som i fx samfulde.

Når man har en af de dage, hvor man bare flader ud og ikke laver noget nyttigt og besværligt, kan man more sig over sprogets faldgruber.

Ifølge ordbogen er det lille ord ”sam” et præfiks, som bruges til at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse – jævnfør ”sammen”.

Som i samarbejde eller sameksistens, ikke sandt? På den baggrund kan man drage nogle sproglige følgeslutninger. Her følger nogle få.

Samfund er noget, man finder sammen. Måske giver man pressen en samfundsorientering og kommer i avisen med et samfundsbillede. Det gør aviserne gerne, for de er ikke samfundskritiske endsige samfundsrevsere.

Samfulde bliver man, når man er fælles om at drikke sig i hegnet. Undervejs samler man af samvittigheder, som lever op til samvittighedskravene. Når sprutten er sammensunket, går man under bordet i et sammenfald.

Når flere banjoer spiller, er det sampling, og hvis musikerne også synger, er det samsing. Lyder det godt, sammenklapper publikum.

Sambeskatning er når du bliver beskattet af både stat og kommune. Teknisk kaldes det også for sammenligning.

Folk samstemmer, når de taler i munden på hinanden med sammensætninger, og talenter herfor har samtaleanlæg. Fødselsforberedelseshold er samdrægtige, og sådan starter det.

Endnu ved jeg dog ikke, hvad man gør sammen, når man fx –barytmer, -aritaner, -aritter, -linger eller -oaner, men måske kan læserne hjælpe?

Samsung, balsam, bisam og sesam gemmer vi til en anden gang.

/Eric