Skulle du få chancen, er La Orotava ikke spild af tid. Der sker formentlig ikke en disse, men det er skam en ægte seværdighed.
La Orotava er en gammel by i den frugtbare Orotava-dal for foden af vulkanen Teide, og Puerto de la Cruz var oprindeligt dens havn.
Byen ligger ca. 9 km fra Puerto de la Cruz i små 400 meters højde, og den gamle by skulle være et besøg værd. Jeg åbner døren til en taxi og spørger, hvad turen kan beløbe sig til. Svaret, en 7 – 9 euro, er som forventet, og vi hopper ind.
Taxameteret står på 3,05 og bevæger sig ikke. Vi kører nok til fast takst på 9 euro, tænker jeg, men efter en evighed tæller det pludselig op med 5 cent. Turen tager ikke lang tid, og det sidste stykke op er vejen meget stejl.
Chaufføren stopper højt oppe i den gamle bydel, så vi kan gå nedad. Betænksomt. Taxameteret stoppede på 8,5 euro. Vi er stået af lige ud for ”huset med balkonerne”, og det er flot, omend det ville være pænere uden julepynt.
Vi står lidt og nyder den flotte udsigt over lavlandet og til Teides tinde, før vi slentrer nedad. Husene er smukke og vidner om fordums velstand. I gamle dage dyrkede man bl.a. sukkerrør her på egnen, og det var indbringende.
På en plads er der julepyntet med et gigantisk krybbespil. Der er figurer af østerlandske vismænd, kvæg, lam og kaniner. Vi ser intet Jesusbarn, men det er jo også kun den 17. december, og til gengæld er der en vrimmel af andre rollinger.
Vi trisser rundt på må og få, beundrer de flotte huse og besøger en lille botanisk have. Kvarteret emmer af historie og er sikkert fredet, for vi ser ikke skyggen af udskænkning, før vi nærmer os nyere bebyggelse.
Uden for en lille bar får vi en cola og nyder det pragtfulde vejr. Indehaveren forklarer vejen til nærmeste taxiholdeplads. Turen ned ad bjerget går tjept, og taxameteret ender på 7,15. Jeg stikker ham 8, og han virker glad overrasket.
Skulle du få chancen, er La Orotava ikke spild af tid. Der sker formentlig ikke en disse, men det er skam en ægte seværdighed.
Relateret:
“(….)jeg jo spændt på, hvad de sagde om La Orotava”
> Kontrollerede superlativer om by og især dalen! 😉
Jeg forstår – de arrangerede også ture dengang 😉
Ligesom den foregående højtærede “taler” fru Ellen, læses alle dine rapporteringer fra den smukkeste af alle Canarie-øerne med stor fornøjelse.
Det skyldes i høj grad, at din sprogbehandling formår at gøre dagligdags og enkle oplevelser interessante. Et godt eksempel på, at det ikke er nødvendigt med maniske kokke, der putter gift i gæsternes mad eller to jumbojets, der støder sammen på bane 1 i charterlufthavnen (skete i marts 1977 på Tenerife), før en rejsebeskrivelse er spændende. 😉
Minderne fra salig Simon Spies´ tid, hvor een af hans allermest betroede stationschefer (og gamle studenterkammerat) Asger Riis herskede på Tenerife bistået af to modne, yderst kompetente kvindelige souschefer, rumsterer i min stadig fungerende hjerne. Deres omtale af “La Orotava” erindres stadig!
Tak Erik, og nu er jeg jo spændt på, hvad de sagde om La Orotava 😉
Haha – nej, selvfølgelig var der ikke noget lille Jesusbarn – han bliver jo først født d. 25. december 🙂
Der behøver heldigvis ikke at ske så meget et sted, for at det er interessant… tværtimod næsten. alt for meget hurlumhej kan fjerne fokus.
Din beskrivelse af restauranten med midlertidigt (går jeg ud fra) overtjenerfravær var meget levende. Jeg var der næsten selv og jeg smilede til damen med de ukrøllelige bukser 🙂
Jeg har læst hele din rejseberetning og har hygget mig med den.
På Gran Canaria er der i december kæmpestore julestjerner på 2-3 meters højde – er der ikke det på Tenerife? Er øerne så forskellige?
Det glæder mig, at du hygger dig med mine små historier.
De fleste julestjerner, vi så, var små og velkultiverede som potteplanter og blev brugt i dekorative bede i de mange små oaser. Fra bil/bus har jeg dog bemærket nogle væsentligt større eksemplarer, og det skulle da også være mærkeligt, om der var forskel på de to øer i så henseende.