Blogs skal pinedød kategoriseres som modeblogs, mødreblogs, madblogs, kreablogs, hverdagsblogs, politiske blogs og hvad ved jeg.
Denne blog hører til kategorien:
”Lidt af hvert, men meget lidt om det som åbenbart er lidt af de fleste.”
Man skal nemlig kende sine begrænsninger: Mine træsko ville gøre sig dårligt på en modeblog, jeg har for meget at lære om hækling, og jeg er ikke optændt af had.
Hvis jeg fx havde forstand på at udrydde skvalderkål, kunne jeg skrive en sagkyndig blog og få mange læsere, som hader skvalderkål. Men hvad fornøjelse har man af læsere, som kun har kål i hovedet?
Jeg har stort set kun forstand på at lave cement, men hvem gider læse en “kreablog” om det? Jeg gør ikke. Derfor må jeg skrive om ting, jeg ikke har forstand på. Lidt af hvert.
Når jeg på arbejde har skrevet knastørre notater, trænger sproget til at få cementstøvet rystet af og blive luftet, og så er der noget mentalhygiejnisk ved at have en blog.
Med en blog kan man også lufte sine meninger. Det flytter selvfølgelig ikke en disse, for de, der mener noget andet end mig, er enormt stædige og vil ikke indse, at jeg har ret, men så har jeg da fået luft.
Jeg ville da gerne have flere læsere og være populær, men da jeg ikke skriver med glidecreme og hverken hækler eller hader, nærer jeg ingen illusioner.
Det har dog også fordele, at der ikke er så mange læsere. Man kan overkomme at svare de få, som kommenterer, og der er velsignet langt imellem idioterne, som fylder avisernes kommentarspor med ævl og ser sharia i hullerne på cykelstien.
På fredag har jeg blogget i tre år, og jeg fortsætter, så længe det er sjovt. En dagbog ville ikke være det samme. Længere er den ikke, og så ikke mere navlepilleri i denne omgang.
Jeg forstår nu heller ikke det med den røde tråd. Den røde tråd bør vel bare være Blogejer selv. 🙂
Men det er klart, at når man “kun” har sine ord at byde ind med, så får man ikke en million læsere. Læsere er nemlig grådige. De vil ha’ noget af dig!
Hvis du en dag føler du mangler læsere kan du jo lave en give away. Måske din kone kan strikke en lysestage, eller noget? <3 <3 <3
Bethany
Det med en give away var måske en idé, nu hvor storskrald skal bestilles specielt til alt, som ikke er brændbart 😎
Selvfølgelig vil læsere have noget, det vil jeg også. Nogle bloggere vælger at give sig selv i store eller små doser, men det kan være så meget andet folk vil ha ‘ – fx underholdning eller viden (fx hvordan man laver mormors frikadeller eller fjerner fodsvamp).
Hvor meget man kan og vil give er forskelligt, men folk kommer og kommer igen, hvis de føler, at de får det, de efterspørger. Hvis de efterspørger viden inden for et særligt felt, er den røde tråd vigtig, men ellers ikke.
Det afgørende er for mig at se, om man vil levere det, der efterspørges – det er jo ikke nødvendigvis det, man har lyst til at skrive om.
Ih og gab, det blev en lang replik!
Tak, tak, men kagemand får I ikke!
…Men alligevel tillykke med treårsdagen!
Hurra for lidt navlepilleri. Det skal der også være plads til – og jeg har i øvrigt aldrig forstået, hvorfor en blog absolut skal have en rød tråd for at være læseværdig. Kedeligt, kedeligt. Næh du – lad os beholde vores blandede landhandler med humor og alvor, politik og andet pjat, rejser og den hjemlige have, og – for enkeltes vedkommende: børnebørn og håndarbejder 😉
Og… tillykke med på fredag 8)
Navlepilleri af den kaliber er helt OK.. 🙂 Og tillykke med fødselsdagen på fredag.
Tak, tak, men det er ikke noget, der fejres. Det gav blot anledning til ekshibitionistiske overvejelser (kaliber 22).
Jeg ville ellers ha’ set frem til et indlæg om glidecreme 😉
og tillykke med fø’sdagen på fredag, hvis jeg skulle glemme det 😀
Med, Per, med – som b-l-æ-k. Men tak alligevel 🙂