Tag-arkiv: Blogs

For en gangs skyld om det at blogge

TræskoBlogs skal pinedød kategoriseres som modeblogs, mødreblogs, madblogs, kreablogs, hverdagsblogs, politiske blogs og hvad ved jeg.

Denne blog hører til kategorien:

”Lidt af hvert, men meget lidt om det som åbenbart er lidt af de fleste.”

Man skal nemlig kende sine begrænsninger: Mine træsko ville gøre sig dårligt på en modeblog, jeg har for meget at lære om hækling, og jeg er ikke optændt af had.

Hvis jeg fx havde forstand på at udrydde skvalderkål, kunne jeg skrive en sagkyndig blog og få mange læsere, som hader skvalderkål. Men hvad fornøjelse har man af læsere, som kun har kål i hovedet?

Jeg har stort set kun forstand på at lave cement, men hvem gider læse en “kreablog” om det? Jeg gør ikke. Derfor må jeg skrive om ting, jeg ikke har forstand på. Lidt af hvert.

Når jeg på arbejde har skrevet knastørre notater, trænger sproget til at få cementstøvet rystet af og blive luftet, og så er der noget mentalhygiejnisk ved at have en blog.

Med en blog kan man også lufte sine meninger. Det flytter selvfølgelig ikke en disse, for de, der mener noget andet end mig, er enormt stædige og vil ikke indse, at jeg har ret, men så har jeg da fået luft.

Jeg ville da gerne have flere læsere og være populær, men da jeg ikke skriver med glidecreme og hverken hækler eller hader, nærer jeg ingen illusioner.

Det har dog også fordele, at der ikke er så mange læsere. Man kan overkomme at svare de få, som kommenterer, og der er velsignet langt imellem idioterne, som fylder avisernes kommentarspor med ævl og ser sharia i hullerne på cykelstien.

På fredag har jeg blogget i tre år, og jeg fortsætter, så længe det er sjovt. En dagbog ville ikke være det samme. Længere er den ikke, og så ikke mere navlepilleri i denne omgang.

 

BitterFissen Bethany er løs i blogland

En havkat er løs i bloglands hyggefad: BitterFissen Bethany hudfletter danske bloggere for ligegyldigt indhold, indspisthed, fedteri o.m.a.

BitterFissen Bethany

Spejlet

BitterFissen er grov, skarp og nådesløs, når hun bider af bastognekiksen og skyller ned med Fernet Branca.

De andre står for skud, og det har især ramt mode-, mad-, mødre- og kreabloggere (dem med kreativitet og gør det selv), men hun er ikke genrekræsen. Her en smagsprøve fra ”Om De andre mødre”:

”Nu må de simpelthen fatte det. De andre mødre. INGEN gider høre om jeres små ildelugtende unger. Vi er ligeglade med hvilke mærker de ligger og skider i, og det gælder altså både Katvig, Hollys, Aya Naya, og om der er fucking dukkehusprint på […]”

Nogle er begejstrede, andre er forargede. Sådan skriver man da ikke om hinanden i hyggefadet, og hvordan kan hun være så ond? Maude er gået i seng, og der er ringet efter Doktor Hansen. De andre fruer sender trøstende noter.

Mange er især forargede over, at Bethany kritiserer under pseudonym. Sådan undgår de at forholde sig til substansen.

Læs resten

Bloggens fødselsdag

Så er det præcis et år siden, jeg skrev det første blogindlæg. I det skrev jeg bl.a.:

”Nej, jeg skriver simpelthen, fordi jeg kan li’ det. Helt for min egen skyld, som da jeg spillede guitar i enrum. Solonolo. Der er lidt dagbogsventil over det. Det nye er, at jeg gør det i en blog.

Hvorfor? For at prøve selvfølgelig. Der er så mange, der blogger, at der må være et eller andet ved det. Hvad det er, ved jeg endnu ikke, så derfor må det prøves. Jeg må se, hvor det fører hen.”

Endnu ved jeg dårligt nok, hvor det fører hen, men det med dagbogsventilen, og at jeg kan li’ det, holder stadig vand. Der er vel også et ønske om at dele. Det er også sjovt at konstatere, at der faktisk er nogen, der gider læse det. Vi er vel alle lidt forfængelige.

Da jeg selv begyndte at blogge, begyndte jeg også at interessere mig mere for, hvad andre blogger om. Jeg blev overrasket over mangfoldigheden. Der er interessante og vidende blogs, der er brændende engagerede blogs, der er hygge-nygge blogs, navlepillere, pubertetsbasuner og mange andre truthorn og bloggenrer.

Mest overraskede det mig nok, at der er så mange blogs, som lægger indvandrere og især muslimer for had. Nogle af disse blogs drøner selvbekræftende rundt på konspirationsteoriernes overdrev og kolporterer vanvittige løgnehistorier uden jordforbindelse. Man ved knap, om man skal ryste på hovedet af ondskaben eller lade sig skræmme af ekkoet fra tredverne.

Blogosfærens mangfoldighed spejler på sin vis samfundet, og man kan vælge at ignorere det, man ikke bryder sig om. I forhold til samfundet som helhed, er der dog sikkert flere af de skøre, som skriver.

Som f.eks. mig der siger tillykke med Dette og Hint. Nogen skal jo sige det, og om lidt puster jeg lyset ud.