En havkat er løs i bloglands hyggefad: BitterFissen Bethany hudfletter danske bloggere for ligegyldigt indhold, indspisthed, fedteri o.m.a.
Spejlet
BitterFissen er grov, skarp og nådesløs, når hun bider af bastognekiksen og skyller ned med Fernet Branca.
De andre står for skud, og det har især ramt mode-, mad-, mødre- og kreabloggere (dem med kreativitet og gør det selv), men hun er ikke genrekræsen. Her en smagsprøve fra ”Om De andre mødre”:
”Nu må de simpelthen fatte det. De andre mødre. INGEN gider høre om jeres små ildelugtende unger. Vi er ligeglade med hvilke mærker de ligger og skider i, og det gælder altså både Katvig, Hollys, Aya Naya, og om der er fucking dukkehusprint på […]”
Nogle er begejstrede, andre er forargede. Sådan skriver man da ikke om hinanden i hyggefadet, og hvordan kan hun være så ond? Maude er gået i seng, og der er ringet efter Doktor Hansen. De andre fruer sender trøstende noter.
Mange er især forargede over, at Bethany kritiserer under pseudonym. Sådan undgår de at forholde sig til substansen.
Den kraftige reaktion overrasker mig. Når man skriver i det offentlige rum, må man vide, at det kan give skrammer, man oftest bør ignorere. Internet er ikke kaffeslabberas i en privat baghave.
Langt hen ad vejen deler jeg Bethanys – lad os kalde det “kvalitetsvurdering,” og hun har gjort mig opmærksom på ting, jeg ikke anede eksisterede – “Give Aways” for eksempel.
B.B. er underholdende, men hvor må det være kedeligt at læse en masse blogs, man synes er dødkedelige og/eller tåkrummende.
For min skyld må folk skrive, hvad pokker de vil, og hvis de pudrer hinandens næser, kommer det ikke mig ved. Jeg surfer bare videre eller udenom. Vi synes vel alle, at der er andre, som – ja, tja.
Furoren vil lægge sig, når tilstrækkeligt mange har fået af grovfilen. Modebloggerne vil stadig posere foran selvudløseren, mødre vil tapetsere internet med nye børn og bleer, og kreative fruer vil hækle nye slumretæpper.
Hyggefadet laver man ikke sådan om på, men nu er der altså kommet en havkat.
Bitterfissen er fundet.
Jeg hygger mig MEGET med BF B, og syntes at det er morsomt når nogen gider prikke lidt til en forudsigelig blogverden af madopskrifter og Hæklede bordskånere, loppemarkeder og Klatmalerier.
Man skal måske lære ikke at tage sig selv så højtidelig, eller udstille sine evner på en blog, for derefter at gemme sig og kalde på gårdvagten når man udstilles som, øhhh nårhhh ja 😉
Der gættes MEGET på HVEM Bethany er, for mit vedkommende rager det mig en BØNNE, hvis bare det er underholdende det jeg læser, og det er det sgu!!!
Thumbs UP (Tommelfingeren op) som de siger i Fistklubben, skal vi ikke give Bethany en HÅND 😉
Drilleren;-)
Ja, nogle af B.’s indlæg er ganske underholdende. Kommentarsporet synes jeg dog ofte kører i grøften.
Det er ikke fordi jeg er en “kryster”, at jeg er anonym. Jeg står skam gerne ved mine holdninger. Og den dag hvor Bethany ikke mere giver mening for mig, så skal jeg skam nok afsløre hvem jeg i virkeligheden er. Intet rører mig mindre.
Om nogen mener, at luften er gået af ballonen er deres problem, ikke mit. Jeg startede ikke bloggen for nogen andres skyld. Sidder jeg en dag alene tilbage og morer mig, så tager jeg også det med. “Berømmelsen” var en uventet bonus, den forsvinder naturligvis når nyhedens interesse har lagt sig. Men få fik jeg da mine 15 minutes of fame. Og jeg har faktisk aldrig før set en blog med så mange besøgende over så kort tid, så lidt har jeg da opnået trods alt.
Nåh, men det er tid til en dram nu.
Så længe bitter nød ikke tvinger dig, kan du lade teen trække, lige så længe du vil.
A propos anonymitet, så lever jeg åbenbart et dobbeltliv i blogland… Beklager 😉
Nej Eric, du har ret, selvfølgelig findes den slags også på bloggene. Jeg har bare været så heldig at møde de behagelige blogskribenter først, så det tog temmelig lang tid før jeg opdagede de kedelige sider af den verden.
Det ER meget nemt at være grov på skrift, hvor du ikke ser dine “samtalepartnere” i øjnene; men det er også nemt at misforstå skrevne ord – og så kan tingene hurtigt løbe grassat. I den virkelige verden kommunikerer vi i ligeså høj grad med tonefald og kropssprog; et glimt i øjet og et smil kan få grovheder til at glide ubesværet ned.
Ja, skriftlig kommunikation kræver præcision, hvis misforståelser skal undgås, og det er nok derfor, at lovtekster er så uforståelige. 😉
Apropos kropssprog, kendte jeg for maaange år siden en fyr, der havde boet på kollegium med en japaner. Der var telefon på et af fællesområderne, og når japaneren snakkede med forældrene i hjemlandet, bukkede han tit og ofte. Gennem årene har jeg ofte tænkt på, om han gjorde det af vane, sand sønlig respekt eller for at bløde op på det sagte.
Jeg har selv været en tur igennem vridemaskinen og kan kun grine af det. Det sjove ved BB er så småt gået af… jeg syntes nærmer nogle af hendes besøgende er grovere end BB, da det for manges vedkommende gælder om at sparke til folk, så de ligger ned og bliver liggende. 🙁 Jeg kan ikke se det sjove i at nedgøre nogen, fordi de ikke har samme smag som en selv. Hver blog ejer skriver med sin pen, og hvis nogen vil skrive om deres hobby, så lade dem dog, hvis det ikke interesser en, kan man altid surfe videre. Det andet med blive personlig og falde ned på et sandkasse niveau, hvor voksne mennesker sidder i sandkassen og kaster verbale mudderkager efter hinanden er for barnligt i min verden. 🙂
Desværre sker det ofte rundt omkring, at kommentarsporet løber af sporet. Det må være svært for bloggeren at styre. Skal man slette kommentarer? Skal man lukke tråden? Hvad skal man?
B.B. har i en kommentar skrevet noget i retning af, at hun i det mindste kun rakker folk ned på sin egen matrikel, så jeg fornemmer, at hun heller ikke er begejstret for tonen.
Jeg tror du har ret i at det kan være svært for en blog ejer, at styre en kommentartråd, hvis den løber af sporet, men igen tror jeg at man som blog ejer skal vurdere om man skal lukke tråden, og evt. droppe muligheden for at svare som anonym. 🙂
Hun kan da være meget sjov, men som jeg nævnte forleden, gider jeg ikke kun brok eller kun frelsthed eller kun hvad-det-nu-end-måtte-være. Jeg er kommet forbi hende et par gange og gider hende egentlig ikke rigtigt. Hvad hun helt sikkert er totalt kold overfor 😉
Om ikke andet, har hun da fået hele blogverdenen på den anden ende, så ‘How to be Famous in a Few Weeks’ kunne hun ligefrem tjene penge på at undervise i…
Jeg er meget enig i dit svar til Ditte mht. at det er så uendelig nemt at være grov under anonymitetens dække, hvilket er en af grundene til, at jeg har valgt BFB fra. Hvis man ikke åbenlyst kan stå ved det, man siger, mister jeg respekten.
På den anden side har jeg lidt respekt for, netop at hun tør/gør/gider/orker at sige det, mange kun tør tænke…
Jeg ved ikke af at have svaret en Ditte på den måde, så der må du ha’ set forkert.
I modsætning til så mange andre mener jeg, at der kan være mange gode grunde til at blogge anonymt. Hertil kommer, at B.B. har castet sig selv i en rolle, og hvis hun i virkeligheden er fx en midaldrende bedemand med eget kistesnedkeri, kan jeg godt forstå, at hun blogger anonymt.
Det væsentlige er vel det skrevne – blogindlægget, digtet, bogen eller whatever. Bliver de bøger, som fx Karen Blixen skrev under pseudonym, bedre, fordi man i dag ved, at hun var forfatteren?
Hvis det der skrives har substans, synes jeg, at forfatterens identitet er underordnet. Hvis spørgsmålet om forfatterens identitet overskygger det skrevne, kan det næsten kun være fordi, man ønsker at angribe personen i stedet for at forholde sig til det skrevne alene.
‘Ditte’ er Benedicte Reffs … sorry … men det var sådan jeg tolkede “Tværtimod tror jeg, det er nemmere at være fx grov, når man er det med tastaturet og ikke ansigt til ansigt” 🙂
Ah, så er jeg med, og jeg kan sagtens se, at den kunne tolkes på den måde. Min tanke var dog slet ikke på anonymitet, men snarere på fx uforskammede kommentarer i avisernes internetudgaver o.l.
Til gengæld synes det som om BitterFissen Bethany er ved at løbe tør for krudt. Indlæggene er ved at ligne gentagelser af tidligere udstødninger … spøjst så længe det varede 🙂
Der findes jo en mandlig pendant: http://www.bitterblog.dk/ som godt nok holder pause for tiden, men dog popper op med passende mellemrum 😉
Måske, vi kan vel alle trænge til en slapper. Det mandlige modstykke, du nævner, har jeg besøgt et par gange, men fandt ingen humor overhovedet, og uden humor gider jeg ikke bitterhed. Så vil jeg hellere selv finde noget at brokke mig over 😉
Ja, jeg morer mig over hendes ofte ret rammende salver (selvom bitterhed også kan blive manieret). Der fyres også i min retning, for jeg er leveringdygtig i både strik og almindeligheder (men jeg går nok upåagtet hen i de finere blogcirkler 😉
Der ER (har jeg til min store forbavselse opdaget) masser af selvhøjtidelighed, rygklapperi og bagtaleri derude, men jeg finder andre steder hen og har stor glæde af de blogge jeg har valgt at læse. Og herregud, livet foregår jo mestendels udenfor blogland…
Jeg er ikke overrasket. Hvorfor skulle det være anderledes end i “den rigtige verden”? Tværtimod tror jeg, det er nemmere at være fx grov, når man er det med tastaturet og ikke ansigt til ansigt.
Tag fx Uriasposten, Danmarks vistnok mest læste blog. Det er en frituregryde af had og paranoia. Da jeg kiggede forbi, troede jeg et øjeblik, at det var en parodi, men det er det ikke (øh, sådan en rigtig parodi altså).
Som du siger, er der heldigvis andre steder, man kan søge hen!
Jeg mener præcis som dig, at vi alle må blogge præcis som det passer os, vi kan jo læse med, hvor det passer os.. eller lade være..
Jeg læser også med, og sidder og griner over flere af hendes indlæg, og herregud det er jo ikke det virkelige liv det her blogland, livet foregår forhåbentlig ude i den virkelige verden.
For mig har blogland været en overvejende positiv oplevelse, jeg har mødt nogle mennesker IRL, som jeg ellers aldrig ville være løbet ind i, og det har været berigende på mange måder.
Ja, og når alle så blogger præcis, som det passer dem, kommer der uvægerligt noget frem, som med normale kvalitetskriterier kun kan beskrives som ragelse.
Men hvis det samme “ragelse” henrykker hundreder eller tusinder, kan det på ingen måde hidse mig op, hvis bare de holder sig fra min dørklokke og mailboks.
Så selvom jeg normalt blot ignorerer det, som er mig ligegyldigt, kan jeg sagtens more mig, når så’n en som Bethany på (synes jeg) underholdende vis hænger det ud. Hun skriver, at hun tør sige det, vi andre tænker. Jeg ville erstatte “tør” med “gider”.
Ja der er både guld og ragelse i blogland, og der er plads til det hele..
Jeg er med på “gider”.. 🙂
Efterfølgende tænkte jeg på, om ikke “orker” var mere præcist, men man fortaber sig nemt så i semantik – eller Tolkien.
😀 hellere semantik end Tolkien..