Tag-arkiv: Forargelse

BitterFissen Bethany er løs i blogland

En havkat er løs i bloglands hyggefad: BitterFissen Bethany hudfletter danske bloggere for ligegyldigt indhold, indspisthed, fedteri o.m.a.

BitterFissen Bethany

Spejlet

BitterFissen er grov, skarp og nådesløs, når hun bider af bastognekiksen og skyller ned med Fernet Branca.

De andre står for skud, og det har især ramt mode-, mad-, mødre- og kreabloggere (dem med kreativitet og gør det selv), men hun er ikke genrekræsen. Her en smagsprøve fra ”Om De andre mødre”:

”Nu må de simpelthen fatte det. De andre mødre. INGEN gider høre om jeres små ildelugtende unger. Vi er ligeglade med hvilke mærker de ligger og skider i, og det gælder altså både Katvig, Hollys, Aya Naya, og om der er fucking dukkehusprint på […]”

Nogle er begejstrede, andre er forargede. Sådan skriver man da ikke om hinanden i hyggefadet, og hvordan kan hun være så ond? Maude er gået i seng, og der er ringet efter Doktor Hansen. De andre fruer sender trøstende noter.

Mange er især forargede over, at Bethany kritiserer under pseudonym. Sådan undgår de at forholde sig til substansen.

Læs resten

Landbrugsstøtte og kontanthjælp

Regeringen har i årevis jagtet arbejdsløse og folk på kontanthjælp, men har heldigvis ikke samme chikane-gejst, når det drejer sig om de ca. 59.000 danske landmænd på overførselsindkomst.

Forargelse og glæde

I dagens blogindlæg har jeg lyst til at være både forarget og glad.

I årevis har modtagere af kontanthjælp været fredløse. Snart må de ikke ditten, og snart skal de gøre datten – ellers beskæres almissen. Familier sættes på gaden, fordi de ikke længere kan betale huslejen osv. Der har været en byge af chikanerende tiltag, og det gør mig forarget.

Derfor er det glædeligt, at regeringen er helt anderledes afdæmpet, når det drejer sig om de mange landmænd, som får supplerende kontanthjælp.

Ganske vist kører skattekronerne en omvej via Bruxelles, men det ændrer ikke ved, at landbruget støttes med ca. 10 milliarder kroner om året. Det er mere, end kommunerne bruger på kontanthjælp og aktivering.

Læs resten