Så kom den danske sommer, som vi kender den, og med det vand, vi fik i går, er der ingen overhængende brandfare.
Vi tog ekstra tøj på og nød lørdagen på terrassen, mens regnen trommede på halvtaget. Det var ikke nødvendigt at efterfylde fuglebadet, og som i trods grillede vi.
Naboen holdt sig inde. Han bruger ellers al sin fritid på at rive bede og trimme plænen med en neglesaks, men i går var det alligevel for vådt.
Det med neglesaksen er selvfølgelig løgn, men det er et udmærket billede på hans entusiasme. Han er flink nok, og lyden af riven giver ikke mig dårlig samvittighed.
Tværtimod glæder det mig på kattens vegne, at løs og velrevet jord er så let tilgængelig.
Tidens hast
Det er utroligt, som tiden spurter af sted. I morgen er der kun et halvt år til, at jeg har sidste arbejdsdag, hvis ferieforbruget følger planen, og det plejer det at gøre.
Nogle af mine kollegaer, der er gået på efterløn, arbejder deltids som konsulenter. Andre kollegaer spørger spøgefuldt, om jeg så også skal være konsulent, og på Helles forslag svarer jeg: ”Det har fabrikken ikke råd til!”.
Når det skal være, skal det være. Et clean cut, så jeg kan komme videre – sådan har jeg det bedst.
GDPR og kollaps
Los Angeles Times og flere med dem blokerer nu adgang fra EU-lande. Mere om dette senere i indlægget.
Og nullermændene i EU skal nok sørge for, at jeg ikke kommer til at kede mig.
Bedst som hjemmesiden levede op til ånden i EU’s nye regulativ, GDPR, gik det op for mig, at det betød et kollaps af besøgsstatistik og annonceindtægter.
Dansk Folkeparti har tordnet mod misbrug af EU-midler, og så viser det sig, at de selv har haft snablen i kassen. Hvor flovt!