Tag-arkiv: Hjemmeside

Google Analytics og AdSense droppet

Jeg har i årevis brugt Google Analytics og AdSense til besøgsstatistik og til at tjene en skilling på annoncer, men nu orker jeg ikke besværet mere.

Advarsel: Indlægget kan være uinteressant for læsere, der ikke har en hjemmeside.

Analytics AdSense

Plagsomme ændringer

Begge Google-tjenester har gennem årene lavet adskillige ændringer, som har krævet megen tid at implementere, når man som jeg har rigtig mange ”statiske” websider, der ikke genereres af en platform som fx WordPress.

Snart det ene og snart det andet har jeg måttet ændre manuelt på hver eneste side, og da AdSense forleden varslede endnu en ændring, var målet fuldt.

Læs resten

Sommer, tidens hast og GDPR-kollaps

Så kom den danske sommer, som vi kender den, og med det vand, vi fik i går, er der ingen overhængende brandfare.

Vi tog ekstra tøj på og nød lørdagen på terrassen, mens regnen trommede på halvtaget. Det var ikke nødvendigt at efterfylde fuglebadet, og som i trods grillede vi.

Naboen holdt sig inde. Han bruger ellers al sin fritid på at rive bede og trimme plænen med en neglesaks, men i går var det alligevel for vådt.

Det med neglesaksen er selvfølgelig løgn, men det er et udmærket billede på hans entusiasme. Han er flink nok, og lyden af riven giver ikke mig dårlig samvittighed.

Tværtimod glæder det mig på kattens vegne, at løs og velrevet jord er så let tilgængelig.

Tidens hast

Det er utroligt, som tiden spurter af sted. I morgen er der kun et halvt år til, at jeg har sidste arbejdsdag, hvis ferieforbruget følger planen, og det plejer det at gøre.

Nogle af mine kollegaer, der er gået på efterløn, arbejder deltids som konsulenter. Andre kollegaer spørger spøgefuldt, om jeg så også skal være konsulent, og på Helles forslag svarer jeg: ”Det har fabrikken ikke råd til!”.

Når det skal være, skal det være. Et clean cut, så jeg kan komme videre – sådan har jeg det bedst.

GDPR og kollaps

Los Angeles Times blokerer EU

Los Angeles Times og flere med dem blokerer nu adgang fra EU-lande. Mere om dette senere i indlægget.

Og nullermændene i EU skal nok sørge for, at jeg ikke kommer til at kede mig.

Bedst som hjemmesiden levede op til ånden i EU’s nye regulativ, GDPR, gik det op for mig, at det betød et kollaps af besøgsstatistik og annonceindtægter.

Læs resten

Hjemmeside og anden IT

IT kan være en tidssluger. Jeg har fået nyt webhotel til hjemmesiden, og i går gik Excel 2003 ned pga. en Windows-opdatering.

Moderne IT sparer masser af tid, men det kan sørme også være en tidssluger af rang. Det har det været for mig den sidste uges tid.

Excel 2003 crasher med Windows-opdatering 1803

For at starte med det sidste først opdaterede Windows 10 i går (build 1803), og jeg sagde nej til de fleste tilbud.

Fx har jeg ingen interesse i at tale til min computer, og flere af de andre tilbud lugtede langt væk af, at alle mulige privatoplysninger skulle gemmes på Microsofts servere.

Bagefter skulle jeg lave noget i et regneark, og da jeg ville formatere en cellevisning, døde Excel. Det gentog sig, jeg bootede, og det gentog sig. Excel døde bare uden afskedsord eller trøst til de efterladte.

Efter nogen søgning på nettet fandt jeg ud af, at andre havde samme problem, og nogen havde løst det ved at annullere opdateringen og gå tilbage til den tidligere Windows-version.

Så det gjorde jeg, og nu virker Excel 2003 igen. Det er dog uholdbart i længden ikke at opdatere Windows, så hvad gør jeg?

Vi bruger Office 365 på arbejde, og det er jeg temmelig træt af (især hastigheden og manglen på kompatibilitet bagud), så det ender nok med, at jeg må skifte til Open Office eller lignende. Det er trist for en inkarneret Excel-bruger.

Fra HTTP til HTTPS

Læs resten