Afsløringen af DF’s misbrug af EU-penge har været som at opleve svovlprædikanten blive grebet i utroskab. Menigheden må stå skuffet tilbage.
Dansk Folkeparti har tordnet mod misbrug af EU-midler, og så viser det sig, at de selv har haft snablen i kassen. Hvor flovt!
I Dansk Folkeblad nr. 5, oktober 2012 kan man læse i ”Morten Messerschmidt: Til kamp mod EU-fråds”, at Messerschmidt havde sat sig for at afdække en række af de fjollede og unødvendige ting, som EU har støttet.
Måske lod han sig inspirere.
Da anklagerne kom, bedyrede han længe, at alt var i den skønneste orden. Han fløj højt og faldt dybt. Som når svovlprædikanten gribes i utroskab.
Hvor meget den øvrige ledelse har vidst får (måske) stå hen i det uvisse, og for at holde skuden flydende er Messer smidt overbord.
Jeg vedstår gerne min skadefryd, jeg kan ikke døje skinhellige.
Egentlig er det jo bare en lurvet historie om at rage til sig, men der er en vidunderlig ironi i, at de bombastiske udmeldinger om EU-fråds var en politisk boomerang, og at DF nu vidt og bredt kaldes Dansk Fuskerparti.
/Eric
Hver gang jeg tænker på, om det nu også er rigtigt, at jeg altid har holdt mig helt og aldeles fra partipolitik i forhold til at kæmpe for demokrati m.v., popper der en eller anden sag op, som giver mig en indre glæde over mit fravalg.
Dette med EU-midlerne og MM.
En Kofod der hyggede sig lidt rigeligt med en 15-årig SDU-er fra en gruppe, som han lige havde holdt foredrag for. (Han er vist gemt væk i EU et sted til høj løn og pension.)
En Brixtofte med fingrene helt nede i vinkælderen.
Osv, osv, osv……
Ja, der er alt for mange osv.
Omvendt kan man beklage, at der netop ikke er flere med integritet, der melder sig under fanerne, men omvendt igen er det nok dem med “rundsave,” der kommer til tops og bestemmer. Politik er et magtspil, men for nogen i høj grad også en kamp for personlig magt, hvor man ikke kerer sig voldsomt om fair play og moral.
Ja, det er kategorien moral mere end politik, men politik er jo den aktivitet, hvor vi allermest har brug for moral og hæderlighed, samtidig med evnen til at skabe venner, behændighed mht. psykologisk forståelse (den formulering var god!) forhandlingsevne og ikke mindst passende måde at vise sin styrke når/hvis det er nødvendigt.
Det er godt du nævner at det egentlig er en lille sag, – det vigtigste i øjeblikket er hjælp til flygtninge og – forhåbentlig – fredsforhandlinger for Mellemøsten (med forståelse for de hundredevis af mærkelige forhold mellem muslimer).
Jeg er ikke i tvivl om, at der findes politikere med moral og integritet, blot har jeg svært ved at se deres indflydelse, når politikken udmøntes.
Den aktuelle sag er peanuts mod de store spørgsmål, men den afslører hykleriet.
Jeg er et ondt og skadefro menneske, og jeg synes, MM ligger, som han har redt.
Moral er godt. Dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Netop, og nu ligger han sikkert som prinsessen på ærten 🙂
Jeg er desværre bange for, at menigheden vil vise sig at være aldeles faktaresistent, i hvert fald kernevælgerne.
På samme måde som næsten alle er enige om, at Donald Trump er en løgnagtig narrehat, men det ændrer ikke flertallet af hans tilhængeres syn på ham.
Vore dages fascister, de såkaldte “populister”, er ikke overvældende imponerede af fakta eller virkelighedens verden sådan generelt.
Det med populisternes forhold til fakta har du ret i, beviset er ført for længst. Dog tror jeg, at et segment af menigheden vil føle sig ført bag lyset. De kan så se samme lys igen, når M.M. ikke er kandidat, og en anden siger stort set det samme, men der kan også være en vis hævntørst, og den kan de endnu mere rablende så glæde sig over.
Min fornemmelse er blot, at Morten Messerschmidt er udset til at være syndebukken, der skal bære ansvaret for noget, de alle er lige gode om. Ikke at jeg nærer særlig sympati for MM, men jeg ser ham som en “anderledes” DF’er, der nok har været en torn i kødet på den gamle garde.
Syndebuk ja, men om han er “anderledes”, har jeg min tvivl om. Han var med i den øverste, meget snævre, ledelse, og han er pyt i pande med Mogens Camre, som er noget af det mest ultraskingrehøjrefobiske, man kan opdrive.
Normalt afholder jeg mig fra kommentarer i politiske indlæg, men her er jeg nødt til at lufte en, for jeg kan simpelthen heller ikke lade være med at være helt opfyldt af skadefryd – netop pga. det du siger: At de selv har himlet særdeles højt op om, hvor ‘for dårligt’ det er, at alle de andre partier svindler med tilskud og andre midler.
Jeg synes ligeledes, at det er tragikomisk, hvordan Thulesen Dahl forsøger at få os til at tro på, at det var Rikke Karlssons egen skyld, at de ikke nåede at blive informeret, fordi hun ‘så pludseligt’ forlod partiet. Efter 11 sms’er, som ikke blev taget alvorligt. Pfft.
At jeg så altid har opfattet Morten M som en slesk og utroværdig fyr, har naturligvis ikke noget med sagen at gøre … 😉
Ganske vist har jeg lagt det kategorien “Politik,” men man kan med god ret hævde, at det snarere skulle i en kategori ved navn “Moral”. For ganske som du er inde på, handler det om moral og dobbeltmoral.
Sjovt nok har jeg altid haft samme opfattelse af MM 😉