Tag-arkiv: Bloggen

I dag er det bloggens fødselsdag

Så gik der lige 10 år med dette og hint. Bloggen altså. Det startede som et eksperiment, og nu har eksperimentet varet 10 år.

I dag for 10 år siden skrev jeg mit første indlæg. Det var en tirsdag, jeg var 19.399 dage gammel, så det var ikke for tidligt.

Der er noget dagbogsventil over en blog. Man kan gå tilbage os se, hvornår det nu var, det var, men det kunne man jo også gøre uden at offentliggøre.

Jeg kunne skrive en tophemmelig dagbog for my eyes only, men bortset fra at den måske kunne inspirere til en madplan, ville den nok blive kedelig.

Det særlige ved en blog er, at hvis man ikke er alt for kedelig, får man et publikum og en dialog, og man er pludselig en del af blogosfæren, hvilket luftlag den så ellers er i.

Jeg kan lide at skrive, og bloggen er (også) min sproglige legeplads. Nogle af de indlæg, der har været sjovest at skrive, er dem i kategorien ”Dansk er en svær en”.

Eller som da bandekrigen var på sit højeste, hvor jeg skrev dette: Shots populære blandt rockere og indvandrerbander.

Der har ikke været så meget gang i den svære kategori på det sidste, de fleste, lavthængende sprogblomster er plukket.

Det er heller ikke altid, man er lige inspireret. Der er trummerumdage, hvor man ikke oplever noget særligt eller bare ikke har overskud efter fyraften. Så holder jeg en pause, her bestemmer jeg.

Her og der er der glimt fra vores rejser, hvis der var en rimelig internetforbindelse på rejsemålet. Sådanne glimt kan der komme flere af i fremtiden, når der efter planen sættes mere turbo på rejseriet.

Det var også sjovt at skrive om cementproduktion og for en gangs skyld dele noget, jeg ved noget om. Det interesserede mange, fordi det var en verden, de ikke kendte meget til, og andre, fordi de netop selv havde med cement at gøre.

En større føljeton var også erindringerne fra mine 30 år på cementfabrikken. Det var sjovt at strukturere minderne, og om en lille måned er det blevet til 32 år.

I 2019 kan det være, at bloggen ændrer karakter, for da er jeg gået på efterløn og får en anden hverdag. Vi får se. Det er jo bare et eksperiment.

/Eric

Bloggens fødselsdag

Så er det præcis et år siden, jeg skrev det første blogindlæg. I det skrev jeg bl.a.:

”Nej, jeg skriver simpelthen, fordi jeg kan li’ det. Helt for min egen skyld, som da jeg spillede guitar i enrum. Solonolo. Der er lidt dagbogsventil over det. Det nye er, at jeg gør det i en blog.

Hvorfor? For at prøve selvfølgelig. Der er så mange, der blogger, at der må være et eller andet ved det. Hvad det er, ved jeg endnu ikke, så derfor må det prøves. Jeg må se, hvor det fører hen.”

Endnu ved jeg dårligt nok, hvor det fører hen, men det med dagbogsventilen, og at jeg kan li’ det, holder stadig vand. Der er vel også et ønske om at dele. Det er også sjovt at konstatere, at der faktisk er nogen, der gider læse det. Vi er vel alle lidt forfængelige.

Da jeg selv begyndte at blogge, begyndte jeg også at interessere mig mere for, hvad andre blogger om. Jeg blev overrasket over mangfoldigheden. Der er interessante og vidende blogs, der er brændende engagerede blogs, der er hygge-nygge blogs, navlepillere, pubertetsbasuner og mange andre truthorn og bloggenrer.

Mest overraskede det mig nok, at der er så mange blogs, som lægger indvandrere og især muslimer for had. Nogle af disse blogs drøner selvbekræftende rundt på konspirationsteoriernes overdrev og kolporterer vanvittige løgnehistorier uden jordforbindelse. Man ved knap, om man skal ryste på hovedet af ondskaben eller lade sig skræmme af ekkoet fra tredverne.

Blogosfærens mangfoldighed spejler på sin vis samfundet, og man kan vælge at ignorere det, man ikke bryder sig om. I forhold til samfundet som helhed, er der dog sikkert flere af de skøre, som skriver.

Som f.eks. mig der siger tillykke med Dette og Hint. Nogen skal jo sige det, og om lidt puster jeg lyset ud.