Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Om pas. Dansk er en svær en XVII

På dansk skal man passe på med pas. Fx er udløbne pas ikke det samme som løbepas. Løbepas er specielle pas, som udstedes til folk i pasform.

PasSpecielle pas udstedes også til diplomater og forretningsfolk. De har ofte to pas, og det kalder man pasodoble eller pas de deux. Højtstående militærfolk med oppasser kan hædres med passabel.

Har man ikke løbepas, må man passere paskontrollen i pasgang, og når kontrolløren siger: ”Passé!” vil han se passet. Er passet udløbet, er det også passé, og det skaber undertiden forvirring.

Almindelige mennesker skal betale for at få et pas, og kun særligt fornemme får fripas. Bjergpas er ikke nødvendige i Danmark.

Man kan kun få pas, hvis man er tilpasset, men stod det til to ukonventionelle pastorer på den yderste højrefløj, skulle mange afpasses.

De ønsker at fremme det, de kalder passagen, men mere besindige politikere mener, at det er upassende, og at ”pastor” i denne sammenhæng er afledt af det tyske ord ”Tor”.

Med inddragelsen af tysk bliver indlægget grænseoverskridende, og så er det passende at slutte dette afsnit af ”Dansk er en svær en”. Bypasset må vi tage en anden gang.

 

Om mål. Dansk er en svær en XVI

Det lille ord ’mål’ flintrer rundt i det danske sprog og skaber forvirring med sine mange skøre betydninger. Vil du have nogle eksempler?

Dagens illustration er selvfølgelig et målfoto:

Målfoto

Man har metermål, hvis man fx gerne vil kunne springe 6 meter. ”Seks meter medisterpølse, tak!” er en målsætning og en slags tungemål.

Militære mål er også en slags tungemål og kendetegnes ved fyndige udråb som: ”Javel!” og ”Træææd af!” Militærsprog kaldes også for skudsmål.

Læs resten

Om stavefejl. Dansk er en svær en XV

Stavefejl er på vej ind i varmen. “Man kan jo sagtens forstå, hvad der står, og så er det vel lige meget,” er holdningen; men er det rigtigt?

Det er svært at stave korrekt på dansk, bl.a. fordi det skrevne og det talte sprog afviger en del. Der synes i tiden at brede sig den holdning, at korrekt stavning i bund og grund er ligegyldig. Noget i retning af at det bare er et hysterisk krav fra gamle krakilere.

Men er det rigtigt? Er det lige meget? Kan folk ikke bare bruge stavekontrollen?

Somræjel kaman saktens forstå en text, sælom dener fylt med stavfejl, men den bliver bare så umanerlig tung at læse, hvis man hele tiden skal fortolge for at forstå meningen. Teksten kan også blive ufrivilligt morsom.

For at illustrere, at dette ikke bare er en løs påstand, har jeg selvfølgelig konstrueret nogle eksempler. Sætningerne indeholder meningsforstyrrende ”stavefejl”, som ikke fanges af min computers stavekontrol – kun af den krakilske røde blyant:

  • Røgter omgærer Carlsbergs nye øl med mystik.
  • Menneskeædende tigger løs i Mumbais gader.
  • Denne lækre steg er stor nok til sex.
  • I Spanien kan man se flamingodans.
  • I Kina koger de suppe på fugleredder.
  • Norske får kommer på sæder om sommeren.
  • Kun få bilister overser stripperne på vejen.
  • Der er noget fordæk ved den bilforhandler!
  • Våbentilstanden i Gaza holder ikke.
  • Dansk Overfaldeteknik giver tilbud på dit glatte ansigt.
  • Finansministerens rådgiver har taljerne og kan løfte opgaven.
  • Budene faldt hurtigt under fiskeraktionen, men kom ikke op som de plejer.

Indhold og læseoplevelse er naturligvis vigtigere end korrekt stavning, men tingene kan hænge uløseligt sammen. Det medvirker til at gøre dansk til en svær en.