Tag-arkiv: Mål

Når målet helliger midlet

Historien er fuld af uhyrligheder, hvor målet helligede midlet, og der begås stadig uhyrligheder for utopiske mål, som aldrig nås.

Korstogene, inkvisitionen, Stalin, Hitler, Jonestown, Al-Qaeda, Guantanamo osv. Listen over uhyrligheder og uhyrer er lang, og nu er der tilføjet en nordmand, terroristen Anders Breivik.

Her er ikke tale om en enlig psykopat med et følelsesliv som hos et insekt. Tværtimod har han begået et ”manifest” for at beskrive målet og retfærdiggøre sine uhyrligheder. Målet, negationen af det multikulturelle samfund, deler han med andre fantaster, som næres af had og paranoia.

Mål, som helligede mord, grusomhed og lidelse, er aldrig blevet realiseret. De er forblevet utopi, hvad enten det var Guds rige på jord, det klasseløse samfund eller whatever.

Nok så mange hellige bøger og manifester kan ikke ændre, at de ”ophøjede” mål forbliver hjernespind om i morgen. Når ”målet helliger midlet”, er det på midlet, målet skal kendes, for midlet er det eneste virkelige, som står tilbage.

 

Om mål. Dansk er en svær en XVI

Det lille ord ’mål’ flintrer rundt i det danske sprog og skaber forvirring med sine mange skøre betydninger. Vil du have nogle eksempler?

Dagens illustration er selvfølgelig et målfoto:

Målfoto

Man har metermål, hvis man fx gerne vil kunne springe 6 meter. ”Seks meter medisterpølse, tak!” er en målsætning og en slags tungemål.

Militære mål er også en slags tungemål og kendetegnes ved fyndige udråb som: ”Javel!” og ”Træææd af!” Militærsprog kaldes også for skudsmål.

Læs resten