Historien er fuld af uhyrligheder, hvor målet helligede midlet, og der begås stadig uhyrligheder for utopiske mål, som aldrig nås.

Korstogene, inkvisitionen, Stalin, Hitler, Jonestown, Al-Qaeda, Guantanamo osv. Listen over uhyrligheder og uhyrer er lang, og nu er der tilføjet en nordmand, terroristen Anders Breivik.

Her er ikke tale om en enlig psykopat med et følelsesliv som hos et insekt. Tværtimod har han begået et ”manifest” for at beskrive målet og retfærdiggøre sine uhyrligheder. Målet, negationen af det multikulturelle samfund, deler han med andre fantaster, som næres af had og paranoia.

Mål, som helligede mord, grusomhed og lidelse, er aldrig blevet realiseret. De er forblevet utopi, hvad enten det var Guds rige på jord, det klasseløse samfund eller whatever.

Nok så mange hellige bøger og manifester kan ikke ændre, at de ”ophøjede” mål forbliver hjernespind om i morgen. Når ”målet helliger midlet”, er det på midlet, målet skal kendes, for midlet er det eneste virkelige, som står tilbage.