Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Om lig. Dansk er en svær en XIV

Dansk er et dobbeltbundet sprog. Mange tilsyneladende uskyldige ord har nemlig en ekstra og morbid betydning for de indviede.

Jeg har udskudt det længe, men nu skal sandheden frem, selvom den er ubehagelig. Her følger noget af det, du ikke lærer før Danskprøve 3.

Ordenes flertydighed er en af de ting, som gør det svært at lære dansk. Et og samme ord kan have flere betydninger, og det gør det særlig svært, fordi man risikerer at såre folk uden at vide det.

Her følger et morbidt udsnit med tilhørende forklaringer, som måske kan være til hjælp for nydanskere.

  • Menneskelig: Almen betegnelse som blot fortæller, at afdøde var et menneske og ikke et dyr.
  • Personlig: Synonymt med menneskelig, men bruges mest i ental.
  • Lægelig: Afdød læge.
  • Gejstlig: Typisk iværksættere, frivillige og andre med særlig ildhu.
  • Synlig: En afdød som underkastes ligsyn.
  • Spiselig: Kannibalslang.
  • Retslig: Portionsanrettet spiselig.
  • Gullig: Asiat eller person med gulsot.
  • Blålig: Adelig, borgerlig eller kold skid.
  • Grønlig: Synonymt med uappetitlig.
  • Ønskelig: Forhadt person. Bruges især i Voodoo-kredse eller om ofre for lejemord.
  • Kejserlig, kongelig og pavelig: verdslige og kirkelige regenter.

Der er mange andre såsom utålelig (allergikere), de rørende beklagelig og bevægelig samt broderlig eller farlig, der hører til familien.

Den sidste advarsel herfra er at passe på brugtvognsforhandleren: ”Billig” er et advarende kodeord, som normalt kun forstås af danskere.

 

Om ret og retter. Dansk er en svær en XIII

Frikadeller er ikke en egnsret, men en landsret, og der er flere end bare Østre og Vestre. Læs videre og erkend, at dansk er ret svært!

For at noget (f.eks. frikadeller) kan blive en landsret, skal der være ensartede retstilstande i landets køkkener, og er der det, hersker der retssikkerhed.

Det kan ske, at kokken har en dårlig dag, og så må man lade nåde gå for ret, hvis man da ikke er for retsbevidst. Man kan også spise så meget, at man bliver overvægtig. Så har man fået retten på sin side.

Fødevarestyrelsen holder øje med retssikkerheden, mens avisernes restaurantanmeldere vogter om retstilstanden. Anmelderne tager sig af retskrivningen og retsbelæringen, og domstolene sikrer retfærdighed.

Hvis nogen klager over en landsret (frikadeller f.eks.), hyrer de en landsretssagfører, mens højesteretssagførere har specialiseret sig i smørrebrød.

Opstår der tvist om regningen, afgøres den i efterretten, mens alle sager om æggestand afgøres af standretten.

Nødret er for mange lig med dybfrossen pizza, mens krigsretter bare er et andet ord for feltrationer. Retsindige mennesker holder af slow food, og folkeretten har ekstremt trange kår, fordi der er så få folkekøkkener.

Man kan med rette spørge, hvad dette egentlig leder frem til, men nu er jeg retfærdig.

 

Om at gå. Dansk er en svær en XII

Har du tænkt over, hvor meget man går på dansk? Dansk har flere gakkede gangarter end det berømte ministerium. Her nogle få eksempler.

Går man op i noget, interesserer man sig levende for det, men går man op i røg, har man ikke nødvendigvis rygning som hobby. Det har heller intet med interesse at gøre, når man går op i en spids, eller når noget går op i hat og briller.

Hvis man går ud, går man f.eks. på restaurant eller diskotek, men når blomster og lys går ud, er det uklart, hvor de går hen. Hvis noget går til, går det slet ingen steder.

Cykelryttere går i udbrud, når de stikker af fra feltet. Det er underligt. Til gengæld er det helt logisk, at man går i gang. Hvad skulle man ellers gå i? Logisk set kan man jo ikke gå i løb, da løb ikke er en gangart, men mærkeligt nok kan man godt løbe noget i gang.

Alt det med at gå på dansk er svært og mærkeligt. Noget af det mærkeligste er dog, at man kan gå fra hus og hjem og samtidig gå neden om og hjem. Men det er måske det, der sker, når en falleret spekulant bliver boende i luksusvillaen?

Det med at gå i bedene og gå i frø tager vi måske til foråret, for nu er tiden sørme også gået!