Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Brud, brød og bryderier. Dansk er en svær en XI

3 svar

Hvis man ikke lige er indfødt dansker, må den danske brug af brud, bryde og brød give alvorlige bryderier.

Opbrud og nedbrud er ikke modsætninger, men det er udbrud og indbrud på en vis måde. En udbryder er typisk en cykelrytter, og af en eller anden grund går han i udbrud.

Indbrud er noget man begår, og så er man indbrudstyv og ikke indbryder. Indbrudstyven bryder kun ud, hvis han bliver sat fast, og sker det ofte nok, bliver han udbryderkonge.

Brydekampe foregår ikke nødvendigvis i brydningstiden. En bryder kan bryde isen ved at bryde brød for sin brud, men det er ikke ægteskabsbrud. Det er hun mærkværdigvis heller ikke. Ægteskabsbrud kan det imidlertid være, hvis bruden bryder sig lidt for meget om en anden, og så kan ægteskabet bryde sammen.

Man skal dog ikke regne med, at sammenbrud er noget, man er sammen om, og apropos regning så kan regnestykker volde hovedbrud uden at blive til brudstykker af den grund.

Sådan volder dansk så mange bryderier, og nu blev jeg afbrudt.

 

Om typer af mod – dansk er en svær en X

4 svar

Mod indgår i mange danske ord, som ikke har noget med mod at gøre, og det er med til at gøre dansk til en svær en.

Mod er mental styrke til at gøre noget, som indebærer risiko for en selv, og hvis risikoen er rigtig stor, kan der sågar være tale om heltemod.

På dansk er det lidt forvirrende, at mod også har en anden betydning. Jeg gældsætter mig, hvis jeg stifter gæld, og man skulle tro, at jeg modsætter mig og bliver modsat, hvis jeg sætter mig op til at være modig, men det er ikke tilfældet.

At modsige nogen er ikke nødvendigvis dristigt, og modstanden er absolut ikke en samfundsklasse af særligt modige mennesker.

Reglen er, at når et ord starter med mod, er mod en præposition, som angiver en retning eller bevægelse, og hvis det slutter med mod, er det et navneord som beskriver en bestemt slags mod (f.eks. mandsmod).

Det er derfor forvirrende, at der findes typer af mod, som slet ikke er rigtig mod. Således har mismod intet med mod eller katte at gøre. Armod er ikke noget, der udvises af knivkæmpere eller soldater, og vemod er ikke mentalstyrke til at modstå smerte – hverken i almindelighed eller hos fødende kvinder.

Ord afspejler begreber – dem der er eller har været. Så når et fuldgodt ord ikke findes, er det gerne tegn på, at begrebet ikke findes i virkeligheden og derfor aldrig skal beskrives. Der er derfor ord, jeg ville ønske eksisterede.

Et godt eksempel herpå findes (ikke) i politikkens verden: Ministre har som regel masser af gåpåmod, men aldrig gåafmod.

Om sindighed – dansk er en svær en IX

3 svar

Sindig betyder rolig og eftertænksom, men letsindig og tungsindig er ikke gradbøjninger af samme ord.

Det var ellers nærliggende at tro, at letsindig betyder sindig i let grad, når man tænker på ord som letskyet og letmetal, men sådan er det ikke. Letsindig er snarere det modsatte af sindig. En letsindig person tager let på tingene og er nærmest uforsigtig, dumdristig og tankeløs.

Der ville have været en vis tilfredsstillende logik, hvis tungsindig var det modsatte af letsindig, men det er ikke tilfældet, og en tungsindig person er heller ikke sindig i svær grad. Faktisk kan en tungsindig person sagtens være sindig og letsindigt køre uden sikkerhedssele.

Hvad betyder tungsindig så? Jo, tungsindig er den, der er angrebet af melankoli og mismod, som i øvrigt ikke har noget som helst med mod at gøre.

At afklædt og påklædt er modsætninger giver mening, men hvis man er afsindig, har man knald i låget, og da der ikke er noget, der hedder påsindig, skulle man tro, at der ikke er nogen, der har fornuften i behold.

Jeg skal dog nok besinde mig og blive besindig, før jeg farer ud og påstår den slags. Jeg vil nøjes med at konstatere, at dansk er en svær en.