Hvis man ikke lige er indfødt dansker, må den danske brug af brud, bryde og brød give alvorlige bryderier.

Opbrud og nedbrud er ikke modsætninger, men det er udbrud og indbrud på en vis måde. En udbryder er typisk en cykelrytter, og af en eller anden grund går han i udbrud.

Indbrud er noget man begår, og så er man indbrudstyv og ikke indbryder. Indbrudstyven bryder kun ud, hvis han bliver sat fast, og sker det ofte nok, bliver han udbryderkonge.

Brydekampe foregår ikke nødvendigvis i brydningstiden. En bryder kan bryde isen ved at bryde brød for sin brud, men det er ikke ægteskabsbrud. Det er hun mærkværdigvis heller ikke. Ægteskabsbrud kan det imidlertid være, hvis bruden bryder sig lidt for meget om en anden, og så kan ægteskabet bryde sammen.

Man skal dog ikke regne med, at sammenbrud er noget, man er sammen om, og apropos regning så kan regnestykker volde hovedbrud uden at blive til brudstykker af den grund.

Sådan volder dansk så mange bryderier, og nu blev jeg afbrudt.