Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Om sætninger og tegn. Dansk er en svær en VIII

Forudsætninger er ikke sætninger, man siger forud, men er tegnsætning så en sætning? Læs videre og indrøm, at dansk er svært.

Tegnsprog består af tegnsætninger, men ellers er tegnsætning noget ganske andet. Ilde anbragte kommaer kan give sætningskløvninger, og binde-streger er vel nærmest ordkløvere.

Der er langt flere sætningstyper end dem, man opererer med i grammatikken (hovedsætninger, ledsætninger osv.).

Sætninger er fundamentet for kommunikation, og sætninger er skidt for fundamentet. Helt ulogisk kaldes revner i fundamentet ikke for sætningskonstruktioner, selvom de kommer af konstruktionsfejl.

Den slags sætninger kaldes også forsætninger, men de er ikke det omvendte af modsætninger, som underligt nok heller ikke betyder sætninger imod et eller andet.

Modsætningen til afsætning er ikke påsætning, og tilsætning er ikke det modsatte af frasætning, men kan forekomme, hvis afsætningen er så lille, at det går ud over omsætningen. Heraf følger næsten logisk, at omsætning ikke betyder at sige noget om igen på en ny måde.

Stensætninger er ikke hårde ord, men bisætninger kan være både med og uden brod. Besætning, hensætning og opsætning gemmer vi til en anden gang.

Afslutningsvis bruger politiet eftersætninger til at få det sidste ord, som er en slags fastsætning.

Dansk er en svær en!

Skabe, ægteskab og skabagtig. Dansk er en svær en VII

Dansk er et svært sprog, og noget af det sværeste er at hitte rede i alle de mærkelige skabe, der er i Danmark.

Nogle skabe er letforståelige og giver sig selv, f.eks. klædeskab, kosteskab og pengeskab. Andre derimod er eksotiske og særegne for dansk kultur.

Statsborgerskabet og medlemskabet

For nu at starte med nationen har den et statsborgerskab, som rummer registeret over alle danske statsborgere.

I lighed hermed har alle foreninger og politiske partier et medlemskab. Konservativt Grevskabsparti har dog hele fire, som de kalder Borgerskabet, Det højere Borgerskab, Herskabet og Overskabet.

Dansk Galskabsparti har som noget særligt også et uvenskab og et fjendskab. Uvenskabet indeholder ekskluderede medlemmer, og fjendskabet rummer de mennesker, partiet kræver at få smidt ud af statsborgerskabet.

Andre skabstyper

Dronningen og enhver landmand med respekt for sig selv har et landskab. Dronningen har også et højskab til sin kongelige højhed, og biskopperne har et til højtider.

Danskere er generelt ikke særligt religiøse, men mange har alligevel et troskab, som åbnes, når biskopperne tager højtiderne frem.

Forbløffende mange (især forretningsfolk og politikere) har også et præsteskab. Præster træder sjældent ud af skabet, og så ender de som skeletter.

Danskerne har masser af andre skabe, men skal det være rigtig fint, og har man råd, får man sig et ægteskab. Sådan et får man attest på.

Skabe, som ikke er ægte, men som bare ligner, er per definition skabagtige.

Så ja, dansk er en svær en, men lige på dette område adskiller det sig nu ikke meget fra engelsk. Englænderne bruger bare skibe i stedet for skabe, og skibe er da ved grød mere uhåndterlige. Tænk på citizenship, membership, fellowship, ladyship, lordship osv.

Men selvfølgelig: Britainnia rules the waves, hvor danskerne skaber sig.

Knofedt og nøglen til svangerskabet. Dansk er en svær en VI

Da jeg i fortiden gik i underskolen, fik vi en ny dreng i klassen. Lad os kalde ham Hans. Han var lidt tung i det, så vi skulle selvfølgelig gøre os morsomme på hans bekostning. Sådan var børn i fortiden.

En dag i træsløjd sagde vi til ham, at det ville gå bedre, hvis han brugte noget knofedt. Det vidste han ikke, hvad var, så vi fortalte ham, at han bare skulle bede læreren om nøglen til svangerskabet, hvor knofedtet blev opbevaret.

Hans øvede sig lidt på de nye ord og gik så op til læreren. Hvad læreren svarede, ved jeg ikke, men han vidste godt, hvem han skulle skælde ud bagefter. Jeg tror faktisk ikke, vi drillede Hans mere i den korte tid, han var i klassen, og hvis han læser dette, beder jeg ham undskylde.

Denne sandfærdige historie illustrerer, at dansk er en svær en, og at det lille ord ”skab” er en drillepind. Det uddyber jeg i morgen, hvor det handler om skabe og skabagtigheder.