Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Vild med and – dansk er en svær en V

1 svar

Danskerne er vilde med and, og fuglen gemmer sig i masser af ord, så man hele tiden kan have smagen af and i munden.

Landmand, andet, andrage, forandre, anstand, tænder osv. osv.

Tænk selv efter. Der er langt flere andeord end bandeord, og anden er meget mere populær end kylling, der gerne udtrykker ringeagt, når den finder ind i sproget – f.eks. ”hanekylling”, ”han er en kylling” eller sågar ”hønseringe”.
Stegt and
Jo, danskerne tænder på ænder, og der er and for enhver smag.

Moseand til tørvetrillere, pibeand til rygere, hvinand til popsangere, krikand til hestefolket, gravand til bedemanden, moskusand til parfumesælgere, dykand til vandhunde, brilleand til optikerne, landand til landmanden, skrabeand til spillere osv.

Dybt inde i skovene kan man være heldig at finde en and, som er så sjælden, at den burde fredes. Det er forstanden.

Netop nu har jeg en and i ovnen, som spreder velduft i hele huset. Snart skal jeg i vinkælderen og finde en passende andrik, jeg kan servere til.

Om at lade og lad – dansk er en svær en IV

Skriv et svar

Dansk er svært, og en af grundende er rod og manglende logik. Følgende tekst er et eksempel.

Han er både lad, førladen og efterladen. Han lader geværet på ladvognens lad og rammer ladeporten med hele ladningen. Konen lader forstå:

”Lad nu være med de udladninger. Vi skal hjem og lade op, så præsten kan give os aflad, inden han forlader os og nedlader sig til at indlade sig med andre.”

Han svarer:

”Lad gå, men skal vi ikke hellere lade stå til? Tillad mig lige at lade mit vand.”

Førladen er ikke det modsatte af efterladen, og nedlade er ikke det modsatte af oplade. Indlade er ikke det modsatte af udlade, lad har flere betydninger og man får ikke aflad ved at aflade.

Og sådan fik også bloggen sin lade side.

Er æggestand en standret? Dansk er en svær en III

Skriv et svar

Noget af det, der gør dansk til et svært sprog, er ordenes store alsidighed. Tag f.eks. det lille og standhaftige ord ’stand’.

Stand indgår i mange sammensatte ord, men undertiden kniber det med den logiske sammenhæng.

Det modsatte af forstand er f.eks. ikke bagstand, for det er der ikke noget der hedder. Det modsatte af forstand er heller ikke modstand, men helt overraskende uforstand.

Heraf kunne man så udlede, at det modsatte af ægtestand er uægtestand, men det er ikke tilfældet.

Hvis en gift kvinde har indgået ægtestand, og manden dør, bliver hun enke, og hendes ægtestand bliver til enkestand. Hvis det derimod er hende der dør, bliver manden enkemand, men hans ægtestand ændres sjovt nok ikke til enkemandsstand, og selvom de var et ægtepar, er han ikke blevet ægteenlig, men bare enlig.

Det modsatte af ægtestand er vel nærmest en ugift tilstand. Man kan så fundere over, om ægtestanden er giftig, men den påstand vil nok vække opstandelse.

Det modsatte af modstand er som nævnt ikke forstand, og det er heller ikke tilstand. Da der ikke er noget, der hedder medstand, har modstand simpelthen ikke en standsmæssig modsætning.

Det har henstand og genstand i øvrigt heller ikke.

Afstand er ikke det modsatte af påstand, men man kan godt tage afstand fra en påstand.

Opstand er en rask revolte, men det hedder ikke nedstand, hvis folket holder sig i skindet. Hvis nogle gør opstand, og det går galt, risikerer de at blive stillet for en standret.

Og så er vi tilbage til overskriften, om æggestand er en standret. Det er det ikke – og så måske alligevel.