Danskerne er vilde med and, og fuglen gemmer sig i masser af ord, så man hele tiden kan have smagen af and i munden.

Landmand, andet, andrage, forandre, anstand, tænder osv. osv.

Tænk selv efter. Der er langt flere andeord end bandeord, og anden er meget mere populær end kylling, der gerne udtrykker ringeagt, når den finder ind i sproget – f.eks. ”hanekylling”, ”han er en kylling” eller sågar ”hønseringe”.

Jo, danskerne tænder på ænder, og der er and for enhver smag.

Moseand til tørvetrillere, pibeand til rygere, hvinand til popsangere, krikand til hestefolket, gravand til bedemanden, moskusand til parfumesælgere, dykand til vandhunde, brilleand til optikerne, landand til landmanden, skrabeand til spillere osv.

Dybt inde i skovene kan man være heldig at finde en and, som er så sjælden, at den burde fredes. Det er forstanden.

Netop nu har jeg en and i ovnen, som spreder velduft i hele huset. Snart skal jeg i vinkælderen og finde en passende andrik, jeg kan servere til.