Tag-arkiv: Svær

Om at gå. Dansk er en svær en XII

Har du tænkt over, hvor meget man går på dansk? Dansk har flere gakkede gangarter end det berømte ministerium. Her nogle få eksempler.

Går man op i noget, interesserer man sig levende for det, men går man op i røg, har man ikke nødvendigvis rygning som hobby. Det har heller intet med interesse at gøre, når man går op i en spids, eller når noget går op i hat og briller.

Hvis man går ud, går man f.eks. på restaurant eller diskotek, men når blomster og lys går ud, er det uklart, hvor de går hen. Hvis noget går til, går det slet ingen steder.

Cykelryttere går i udbrud, når de stikker af fra feltet. Det er underligt. Til gengæld er det helt logisk, at man går i gang. Hvad skulle man ellers gå i? Logisk set kan man jo ikke gå i løb, da løb ikke er en gangart, men mærkeligt nok kan man godt løbe noget i gang.

Alt det med at gå på dansk er svært og mærkeligt. Noget af det mærkeligste er dog, at man kan gå fra hus og hjem og samtidig gå neden om og hjem. Men det er måske det, der sker, når en falleret spekulant bliver boende i luksusvillaen?

Det med at gå i bedene og gå i frø tager vi måske til foråret, for nu er tiden sørme også gået!

 

Om sindighed – dansk er en svær en IX

Sindig betyder rolig og eftertænksom, men letsindig og tungsindig er ikke gradbøjninger af samme ord.

Det var ellers nærliggende at tro, at letsindig betyder sindig i let grad, når man tænker på ord som letskyet og letmetal, men sådan er det ikke. Letsindig er snarere det modsatte af sindig. En letsindig person tager let på tingene og er nærmest uforsigtig, dumdristig og tankeløs.

Der ville have været en vis tilfredsstillende logik, hvis tungsindig var det modsatte af letsindig, men det er ikke tilfældet, og en tungsindig person er heller ikke sindig i svær grad. Faktisk kan en tungsindig person sagtens være sindig og letsindigt køre uden sikkerhedssele.

Hvad betyder tungsindig så? Jo, tungsindig er den, der er angrebet af melankoli og mismod, som i øvrigt ikke har noget som helst med mod at gøre.

At afklædt og påklædt er modsætninger giver mening, men hvis man er afsindig, har man knald i låget, og da der ikke er noget, der hedder påsindig, skulle man tro, at der ikke er nogen, der har fornuften i behold.

Jeg skal dog nok besinde mig og blive besindig, før jeg farer ud og påstår den slags. Jeg vil nøjes med at konstatere, at dansk er en svær en.

Om at tage – dansk er en svær en II

Som før nævnt er dansk ofte ulogisk, og i dag handler det om at tage, og hvad det kan give af problemer.

Nogle har et indtagende væsen, men det yder ikke Søren Krarup fuld retfærdighed at sige, at han er udtagende.

Mange danskere tager , men hvis man går ned i vægt, hedder det ikke at tage af, og aftage og påtage har intet med hinanden at gøre. Man kan f.eks. sige, at månen eller salget er aftaget, men påtaget betyder bestemt ikke det modsatte.

Man kan tage fri, men det er ikke det samme som at fritage. Ligeledes er der stor forskel på at tage ind til byen og så at indtage den. Hvis nogen indtager byen, betyder det, at de erobrer den, men hvis andre befrier byen igen, bliver den ikke udtaget.

At tage noget op er heller ikke det samme som at optage. For at gøre forvirringen total, er ”at tage noget ned” faktisk det samme som at ”nedtage noget”.

Man kan tage med, og så er det de andre, der medtager dig. Om du så bliver medtaget er et åbent spørgsmål.

Det vil ingen ende tage.