Kategoriarkiv: Mad & Vin

Græsk yoghurt

Grækerne kan lave yoghurt med krop og smag. Det er noget helt andet end danske mejeriers vandede simili.

Græsk yoghurt bruges selvfølgelig til tzatziki, men er også glimrende som dessert – f.eks. med honning eller frisk frugt.

Den ægte vare kan købes i Danmark, om end den fedtfattige version (2%) har en noget uheldig etiket:

Er resten dansk?

Er resten dansk?

Græsk mad på Leros, Kalymnos og Telendos

Vi spiste rigtig godt på vores ferie til Leros og Kalymnos. Her noget om de restauranter, vi foretrak, og beskrivelser og billeder af lækker græsk mad, som kalder på mundvandet.

Især de langtidsstegte retter var super – lammeskank og ged så mørt at det faldt fra benene ved tankens kraft. Måltidet får unægtelig også en ekstra dimension, når det kan indtages udendørs i den lune aften med udsigt over havet og bølgernes bløde brusen som baggrundsmusik.

Panteli Bay

Panteli Bay

Eneste minus var, at man flere steder tror, at turister kun kan spise pommes frites og ikke “rigtige” kartofler. Så skærer de deres egne pommes frites og steger dem slatne i olie. Måske er olien for kold, eller måske kender de ikke fiffet med det dobbelte oliebad – jeg ved det ikke.

Taverna Psaropoula i Panteli

Læs resten

Danmarks bedste drikkevand

I 2006 fik mit vandhanevand ekstra velsmag. Dansk Vand Grand Prix kårede nemlig vandet fra Vejgaard Vandværk som Danmarks bedste drikkevand.

Dommerpanelet var professionelle vinsmagere, og en af dem sagde:

”Dette vand er fast – spændstigt, med god fylde, og med godt spil i eftersmagen. Det er lifligt, meget friskt og rent, og det har en lang rensende eftersmag. Samtidig har det en læskende kølighed og forbliver friskt – selv efter nogen tid i glasset.”

(Kilde: Vejgaard Vandværks hjemmeside)

Nu har jeg normalt ikke megen fidus til vinsmagere, men her må jeg give dem ret: vores vand er virkelig velsmagende. Havde de vidst, at Vejgaard ligesom Champagne har kalk i undergrunden, havde det været en oplagt parallel.

Vores grand cru vand er også glimrende at tage bad i, men det kvalitetsaspekt kunne dommerne af gode grunde ikke vurdere, da hvert vandværk kun måtte deltage med 2 liter.

Den 22. september afgøres det, om jeg fortsat skal have landets mest velsmagende drikkevand. Da er der nemlig finale i Dansk Vand Grand Prix 2008. Indtil da indtager vandet spændt en prominent plads på middagsbordet, og jeg bruger det bestemt ikke til havevanding.

/Eric