Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Træthed

Der er dage, hvor man føler sig så umådelig træt; hvor det kræver en overmenneskelig anstrengelse at række ud efter zapperen.

Jeg kunne lige klare at klatre ned i lænestolen, da jeg kom hjem. Der sidder jeg så og savner en butler. Sådan en rigtig Peter Wimsey-Bunter, der kunne give mig zapperen i hånden, komme med varme tøfler og portvin om vinteren og en kold drink om sommeren.

Det er ikke fordi arbejdsdagen har været usædvanligt travl, eller jeg har sovet dårligt. Nej, jeg punkterede bare, og så sivede energien langsomt ud, til jeg var helt flad. Kun trætheden er tilbage.

Så er man glad for, at der er rester, der kan varmes i mikroovnen, så man slipper for at røre i en gryde. Lørdag synes så fjern som juleaften.

Mon jeg orker at gå i seng?

Solsortereden i tjørnehækken

I dag fortsatte min tvekamp med tjørnehækken, og hækkesaksen afslørede en solsorterede.

Solsortehunnen lå i reden, helt stille, og så på mig med sit sorte perleøje. Jeg gik forsigtigt udenom med saksen og lod en dusk stå tilbage over reden som værn mod regn og skader.

solsorterede

Det må være det tredje kuld, som er på vej. For 14 dage siden plagede de store unger næsten livet af deres forpjuskede far og forfulgte ham rundt på græsplænen med krævende “Piip-pip!”

Jeg tror, de er sparket ud nu, for mens mor ruger, føjter fatter ubekymret rundt og fløjter sine yndlingsmelodier. En af dem lyder lidt som “I’m a Barbie girl”.

Senere sneg jeg mig ud med kameraet. Hunnen blev liggende, så længe det bare var mig, der kiggede, men hun flygtede, da hun så kameraets store sorte øje og hørte spejlet klikke. På sikker afstand skældte hun mig ud, og jeg gik skamfuld ind med mit billede af solsortens privatliv.

Kun en tåbe planter en tjørnehæk

Der blev slukket for varmen i dag, så jeg iførte mig panser og plade for at duellere med tjørnehækken. Det er som at slås med en vildkat, og naboen og jeg iværksatte en knibtangsmanøvre for om muligt at forvirre bæstet.

Vi angreb med sakse og ørnenæb, og hækken forsvarede sig med torne som leopardklør på en piskesnert. Blødende rifter og stiksår undgik vi ikke, men knurhår og pels blev da trimmet. Ha!

Nu mangler kun ca. 20 meter af den årlige duel. Kun en tåbe planter en tjørnehæk.