Tag-arkiv: Rede

Skovduerne bygger rede

I generationer har dumme skovduer bygget rede i det samme fyrretræ, hvorfra den med sikkerhed falder ned, første gang det blæser kraftigt.

Skovdue

Der må være et eller andet ved netop det fyrretræ, som drager dumme duer. De flyver med redemateriale som overvægtige transportfly i rutefart, og når de holder pause, messer de deres monotone ”ku-kuu-ku ku-kuu”.

Stor byggekunst er det ikke, og redens bærende konstruktion – fyrretræsgrenen – svajer under duernes vægt. Gad vide hvornår reden skvatter ned i år?

Der er mange andre fugle i haven, men det er svært at komme tæt nok på til at tage skarpe billeder med et 18-55 objektiv. Jeg ved ikke så meget om fugle, men hygger mig med at betragte dem fra min stol på terrassen.

Dompap

Okay, nogle kender jeg da, helt dompap er jeg ikke. Sidder jeg ganske stille, lokkes de af fuglebadet nær min stol, og jeg tager måske et billede som husleje.

Og så ikke mere pip-talk herfra foreløbig.

 

Græsplænen og de dumme skovduer

Jeg var begyndt at tænke på græskarper som alternativ til plæneklipperen, men så holdt monsunen pause i dag.

Denne tørre tidslomme gav mig chancen for at starte plæneklipperen uden risiko for at drukne elmotoren og få stød.

Og så er det, jeg kommer til skovduerne, der bor i fyrretræet ved siden af plænen, som deres fede forfædre har gjort det i generationer.

Skovdue

Vorherre må have skabt skovduen, for at dompappen kan trøste sig med, at den ikke er den dummeste fugl i verden.

Skovduerne er så dumme, at vores kat (da vi havde kat) end ikke gad at tjatte til dem, når de vraltede lige forbi. Det var simpelthen for let og uden spænding.

De kan f.eks. ikke bygge rede. De laver en uformelig klump af grene og kviste, og når det så blæser en smule, flyver reden fra ungerne og havner på græsplænen.

Så starter de forfra: vralter rundt, samler de gamle kviste op og bygger en ny klump, som ingen kan hitte rede i.

I dag havde de imidlertid ikke ryddet op efter sig. Reden lå spredt som forstadiet til et Sankt Hans bål, og jeg måtte rive sammen, før plæneklipperen kunne komme til.

Gad vide, om de har givet op eller er fløjet fra hinanden?

Solsortereden i tjørnehækken

I dag fortsatte min tvekamp med tjørnehækken, og hækkesaksen afslørede en solsorterede.

Solsortehunnen lå i reden, helt stille, og så på mig med sit sorte perleøje. Jeg gik forsigtigt udenom med saksen og lod en dusk stå tilbage over reden som værn mod regn og skader.

solsorterede

Det må være det tredje kuld, som er på vej. For 14 dage siden plagede de store unger næsten livet af deres forpjuskede far og forfulgte ham rundt på græsplænen med krævende “Piip-pip!”

Jeg tror, de er sparket ud nu, for mens mor ruger, føjter fatter ubekymret rundt og fløjter sine yndlingsmelodier. En af dem lyder lidt som “I’m a Barbie girl”.

Senere sneg jeg mig ud med kameraet. Hunnen blev liggende, så længe det bare var mig, der kiggede, men hun flygtede, da hun så kameraets store sorte øje og hørte spejlet klikke. På sikker afstand skældte hun mig ud, og jeg gik skamfuld ind med mit billede af solsortens privatliv.