I generationer har dumme skovduer bygget rede i det samme fyrretræ, hvorfra den med sikkerhed falder ned, første gang det blæser kraftigt.
Der må være et eller andet ved netop det fyrretræ, som drager dumme duer. De flyver med redemateriale som overvægtige transportfly i rutefart, og når de holder pause, messer de deres monotone ”ku-kuu-ku ku-kuu”.
Stor byggekunst er det ikke, og redens bærende konstruktion – fyrretræsgrenen – svajer under duernes vægt. Gad vide hvornår reden skvatter ned i år?
Der er mange andre fugle i haven, men det er svært at komme tæt nok på til at tage skarpe billeder med et 18-55 objektiv. Jeg ved ikke så meget om fugle, men hygger mig med at betragte dem fra min stol på terrassen.
Okay, nogle kender jeg da, helt dompap er jeg ikke. Sidder jeg ganske stille, lokkes de af fuglebadet nær min stol, og jeg tager måske et billede som husleje.
Og så ikke mere pip-talk herfra foreløbig.
Duer satser på kvantitet i stedet for kvalitet.
Reden er altid blot noget pindebrænde; men der ruges op til 6 kuld årligt a´2 unger; så når det lykkes, bliver det til gengæld til noget.
De udsattte redeplaceringer er et værn mod især måren, som gør store indhug i bestanden.
Det har så en pris i forhold til vindskader.
De der ikke rammer denne hårfine balance, forsvinder ud af avlen; men generelt er ringduen i fremgang, så strategien holder indtil videre.
Stryhns Leverpostej har også fremgang, medens den lokale slagter har drejet nøglen om.
Tak farmer! Det er rart, når folk der ved noget, deler deres viden. Jeg havde ikke drømt om, at duerne klarede op til 6 kuld om året. Det forklarer jo en del, men den lokale slagter klarer sig nok ikke ved at sælge dueleverpostej.
Kommentatorens interesse for fugle og fisk er primært med fokus på en tallerkenret. Men billedet af dompapen har blogejeren nu sluppet særdeles godt fra! Det ses, at også en ekspert i kommentar I synes det samme. 😉
Enig, visse arters rette element er hverken vand eller luft, men nås bedst via en tallerken 😉
Du bekræfter min teori om, at duer simpelthen bare er… dumme. Men det har som bekendt aldrig været en hindring for at formere sig 😉
Jeg kan ikke lide duer og har aldrig kunnet det, men dompapper (og stort set alle andre fugle) holder jeg meget af at have som logerende eller som spisende gæster.
Solsorten vækker mig ofte kl. halvfem om morgenen, men den er tilgivet. Havde det derimod været duerne…
Jeg smagte en for mange år siden, og den var til den tørre side. Nå, spøg til side. Deres dumhed til trods har de en forbløffende evne til at tilpasse sig og overleve, men jeg kan få fnidder af deres monotone ku-kuu-ku.
Jeg er enig med Per i, at det er fremragende billeder med et 18-55 objektiv. Det kunne jeg bestemt ikke have gjort.
Du perfektionerer kunsten at sidde ganske stille i din havestol til gunst for os uden fuglebade og fyrretræer. Tak for det.
Åh, ingen årsag: Det at sidde stille bærer lønnen i sig selv 😉
Og selvfølgelig kunne du tage mindst lige så gode billeder. Man skal blot, åh så langsomt, pege med kameraets store sorte øje og så trykke. Bagefter skal man photoshoppe for at finde fuglen, for den fylder sørme ikke meget på billedet 😉
Jeg er glad for det smukke dompappepar. Det er første gang i +20 år, vi ser dem i haven, men de er meget frygtsomme. Den mindste (hurtige) bevægelse og pist…
Med et 18-55 objektiv må man sige, at herrens billeder er fremragende 🙂
Dompappen har jo så betalt husleje, mens skovduerne, som altid og alle steder, bygger på de mest mærkværdige steder 😉
De er faktisk lidt mærkeligt, at der bliver flere af de skovduer, med alle de reder, vi 2, har set dratte ned 😉
Tak for de pæne ord, Maestro 😉
Ja, det er lidt mystisk med de duer, men man strammede vist reglerne for jagt for nogle år siden, og nogen må jo bygge, hvor der er læ.