Kategoriarkiv: Småsnak

Løst og fast om forskellige emner.

Etårige krydderurter – bien og blomsten

1 svar

Jeg har tilbragt megen tid i uddannelsessystemet, men har aldrig gået i planteskole, og det var nok derfor, det gik galt.

For 17 år siden købte vi hus, og et par år efter havde jeg min krydderurteperiode. I et sirligt opdelt bed voksede timian, citrontimian, purløg med hvidløgssmag, estragon, løvstikke, salvie og persille.

Jeg såede også kørvel og oregano. På frøposerne stod, at planterne var etårige. Det ærgrede mig lidt, at man skulle så hvert år, men på den anden side var det da fint, at planterne ryddede op efter sig.

Urterne trivedes, og vi nød friskkrydrede retter. Oreganoen manglede lidt Middelhavs-smæk, men så brugte man bare lidt mere.

Sommeren gik på hæld, og vi søgte indendørs.

Næste forår spirede den etårige kørvel og oregano minsandten frem igen. Det viste bare, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser.

Kørvelen blev tilmed højere og kraftigere end før, og oreganoen vandt også i frodighed. Hen på sommeren satte kørvelen fine blomsterskærme, og oreganoen fik klaser af bittesmå lilla blomster, som henrykkede sommerfugle og bier.

Bi på oreganoblomst

Sommeren gik på hæld, og vi søgte indendørs.

I dag – mange år efter – har de etårige planter erobret det halve af haven. For blomster sætter frø og så fremdeles. De har nu henrykket generationer af sommerfugle og bier, så det ville næsten være synd at gå til angreb. Jeg ved heller ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre ved det udover at anskaffe en flammekaster.

Og således lærte jeg, at der er hold i den gamle historie om bien og blomsten. Hvis en plante skal forblive ”etårig”, skal den udryddes, når sommeren går på hæld.

Vejret er godt

Skriv et svar

Det er onsdag efter arbejde, og vejret er godt. Det ved jeg, fordi:

  • Jeg har ikke ferie.
  • De, der kun har råd til en bil uden tag, er ude at køre.
  • Nogle kollegaer cykler på arbejde i stedet for at tage bilen.
  • De samme kollegaer siger: ”Vi trænger vel nok til vand!”
  • Naboerne bruger deres motoriserede haveredskaber, når jeg sidder på terrassen og lytter til fuglene.
  • Der er ikke tilbud på grillbriketter i Brugsen.
  • Meteorologen i fjernsynet ser så glad ud.
  • Lugten af grillpølser bølger over hækken i den bedste sendetid.

Det første blogindlæg – hvor fører det hen?

1 svar

Jeg tager hatten af for de mennesker, som kan blogge noget begavet hver eneste dag.

Efter at have været på arbejde, hentet unger, købt ind, lavet mad, støvsuget, og hvad de ellers har lavet, sætter de sig minsandten og skriver noget begavet. De har noget på hjerte. De skriver, så der dannes modstandsgrupper på Facebook, deres tastetryk får regeringer til ryste, og høns får et bedre liv.

Hvor får de overskuddet fra? Kosttilskud eller cølibat?

Hvis jeg overhovedet kunne skrive noget begavet, ville det højst blive en gang eller to om ugen. Og jeg skal endda ikke hente børn endsige støvsuge på hverdage, medmindre der går hul på en pose ris eller sådan noget.

Der er ingen sager, jeg brænder for – ikke sådan ægte og engageret så det ryger ud af pennen. Jeg har ikke noget særligt på hjerte. Jeg bliver nok harm engang, når man forbyder udendørs rygning og fortsat tillader dieselmotorer uden partikelfiltre; men det vil være, hvad man kan forvente, og min pibe brænder for en tabt sag.

Nej, jeg skriver simpelthen, fordi jeg kan li’ det. Helt for min egen skyld, som da jeg spillede guitar i enrum. Solonolo. Der er lidt dagbogsventil over det. Det nye er, at jeg gør det i en blog.

Hvorfor? For at prøve selvfølgelig. Der er så mange, der blogger, at der må være et eller andet ved det. Hvad det er, ved jeg endnu ikke, så derfor må det prøves. Jeg må se, hvor det fører hen.