Vi rejser til Giardini Naxos, hvor vi kidnappes kortvarigt, og jeg genforenes med den fortabte kuffert. Fedekalven er spaghetti og fisk.
Altanen i Giardini Naxos
Peppe venter udenfor, da vi kommer ned. Stol trygt på, at Peppes taxi er i god tid. Hans bror er med, de skal spise morgenmad sammen, når vi er afleveret på stationen.
Bumletoget afgår til tiden 08:42 og ankommer til Giardini 10:56, få minutter før tid. Der står vel en 30-40 stykker uden for banegården og venter på transport. De fleste skal til Taormina.
Kidnappet
Alfio, vores vært, har lovet at hente os, og jeg skal lige til at ringe til ham, da en fyr, der også skal til at ringe, spørger: ”Eric?” Jeg svarer ”Alfio?”, og han nikker.
Vi giver hånd og ”Nice to meet you” og får Helles kuffert moslet i bagagerummet. Der havde ikke været plads til min kuffert, hvis jeg havde haft den.
Vi kører mod Taormina, og det undrer mig, for det er væk fra Giardini Naxos. Jeg spørger, om han vil på motorvejen, men fanger ikke svaret.
Snart nærmer vi os Isola Bella, og nu er jeg sikker på, at den er gal. ”Er du Alfio fra Appartemento Mikros?”, spørger jeg og finder reservationsbekræftelsen, og det går op for os, at der er sket en forveksling.
Det er urkomisk, og jeg kan ikke lade være at grine. Alfio, eller hvad han end hedder, griner ikke. Han får vendt kareten, og så går det tilbage mod stationen. Han havde spurgt, om jeg var (H)Enrique, og det er nemt at forveksle med Eric.
Hans telefon ringer, det er hans utålmodige gæster. Han forsikrer dem, at han er ved stationen om to minutter, og jeg ringer til den rigtige Alfio.
Den rigtige Alfio har ikke fået min SMS (siger han) og troede, at vi først kom 12:20 – det var det eneste tog, han kunne finde fra Siracusa. Det kommenterer jeg høfligt ikke.
Vi bliver læsset af, siger tak for turen og snart efter dukker den rigtige Alfio op. Hans bil er større og kører den rigtige vej.
Lejligheden
Lejligheden på 1. sal er super. Der er plads til seks personer, der er altan med havudsigt, og vi kommer ikke til at gå ned på udstyr. Alfio har forsynet køleskabet med nogle få ting, så vi ikke behøver købe ind med det samme. Mælken kunne han nu godt have undværet.
På Taverna Naxos
Vi går ned på Taverna Naxos, hvor Angelo og søsteren Maria er ved at gøre klar. Der er hjertelige gensynshilsner. Det er godt at være tilbage.
På Taverna Naxos
Vejret er pragtfuldt, og vi sidder udenfor, et muslingekast fra havet. Maria serverer en hapser, inden spaghettien kommer – auberginelasagne samt en slags æggestand med spinat og favabønner.
Angelo trækker en kuffert ud fra baglokalet, og det er min. Jubel! Jeg finder boggaven til Angelo, og han bliver glad.
Det er fotobogen ”Feeling for Aalborg” med en hilsen til Angelo fra fotografen og forfatteren, Hélène Mogensen de Monléon. At jeg kan en smule italiensk er Hélènes pædagogiske fortjeneste.
Til søstrene har vi en æske chokolade, og den vækker glæde.
Til dessert kommer Maria med skræl-let-clementiner. De er helt friske – én af dem har et grønt blad på stængelen.
Læs resten →
