Når man rejser, er det interessant at se, hvordan skikke og adfærd afviger fra det, man kender hjemmefra.
Man risikerer selvfølgelig at udvide sin horisont og måske endda at udvikle tolerance for det lidt anderledes, men det har aldrig været risikofrit at rejse.
Sicilianerne promenerer langs kysten, og herfra udskibede Garibaldi sin hær.
Det har slået os mange gange, i hvert fald i Syditalien, at når der er en fri- eller helligdag, strømmer folk ud på gaden; så er det tid at promenere.
I DK fylder man måske traileren med haveaffald og kører på genbrugspladsen, men her går man tur med familien, og man er i pænt tøj. Man møder bekendte, stopper, kindkysser, snakker, beundrer bambinoer – og går så videre.
Sådan var det i Siracusa den 25. april, Italiens befrielsesdag, og forleden den 1. maj her i Giardini Naxos. Promenadens rute er fast og ikke tilfældig, for et af formålene er netop at møde andre.
Tidligere var det også en lejlighed til at lade unge mennesker møde hinanden med familien som chaperone og garant for anstændigheden.
I Siracusas gamle by går turen fra marinaen langs havet til den historiske kilde, Fonte Aretusa, og evt. videre ud mod fortet. Man nyder aftensolen, og der er rige muligheder for at købe is på vejen.
I Giardini Naxos er det langs strandpromenaden, som vel er 2-3 kilometer lang, og som adskilles fra stranden af en halvmur, hvor man passende kan sidde og spise is.
Det tre mand brede fortov forvandles til en kødpølse, som snegler sig i to retninger. Man må sno sig for at komme frem.
Grupper af rebelske teenagere er dog ikke sammen med familien, men spiser is og flirter i klynger. Især pigerne er pænt klædt på og har perfektioneret spejlbilledet, før de gik ud. Ikke et hår sidder forkert.
