Et godt hjerte og kamera

Jeg hylder sådan set det princip, at hvis man ikke har noget begavet at sige, bør man holde kæft, men på den anden side ville der blive så stille.

Omtrent så stille som der har været på bloggen et stykke tid. Det er ikke fordi, jeg har haft usædvanlig travlt, blæktrykket har bare været lavt. Lidt er der dog sket, så:

Kattens yndlingsplads

Tots yndlingsplads er vindueskarmen over radiatoren. Et af de første forsøg med det nye kamera.

Kære dagbog

Mandag var jeg til scanning på kardiologisk, en opfølgning på hjerteoperationen i december. Det sneede kraftigt, så jeg pakkede mig godt ind og tog bussen, der trods uføret kørte næsten rettidigt.

På vej til elevatoren trak jeg tophuen af med et rask tag. Brillerne fulgte med og landede et par meter fremme på det hårde gulv.

Jeg bandede tavst og stygt, men mirakuløst var de for ca. 8.000 kr. velslebne mineralglas intakte. Det var min dag!

Scanningen meldte alt vel, og jeg blev sat ned i medicin. Hvis blodtryk m.v. arter sig, kan jeg måske blive helt medicinfri. Det ville ikke være så tosset.

Den dag måtte mange cyklister trække hjem, og kardiologisk har allerede indkaldt til scanning i maj 2019.

Nyt kamera

Læs resten

Frost

Kulden er over Danmark, og jeg skal til Svenstrup, hvor mors lejlighed skal synes. En anden overtager lejemålet i dag.

Tophuen fra Tallinn

Terrassebordet er ikke længere et udendørs køleskab, det er en udendørs dybfryser. From Russia with love.

Det har været koldt at cykle på arbejde i modvind. Trods lufferne bliver fingrene følelsesløse, og det gør ondt, hvor ansigtet ikke er dækket.

I dag har jeg har fundet den højhalsede sweater frem. Den har jeg ellers ikke brugt i flere år, men nu er den det rette valg sammen med tophuen fra Tallinn.

Planen var egentlig at cykle til og fra busterminalen, men jeg dropper det. Ikke kun pga. kulden, men også fordi det sneede i nat, og jeg er usikker på føret. I stedet går jeg til busstoppestedet.

Vores snemand ryddede fortovet tidligt i morges, men nu har den kommunale sneplov skubbet det halve af vejen op på fortovet. Suk!

Læs resten

Bogudrensning

Når bøgerne står i to geledder på hylderne, har man enten for mange bøger eller for få reoler. I dag røg et par meter ud efter et nyt princip.

Bøger

Bøger

At eje bøger beriger mig en særlig glæde, men alligevel har jeg før ryddet op efter det benhårde princip: ”Er det en bog, du vil læse igen?” Var svaret nej, røg bogen ud.

Alligevel har vi for mange bøger, for der er ikke plads til flere reoler.

Forleden slog det mig, at vi efterhånden har en del dubletter, nemlig bøger vi også har som e-bøger. E-bøger fylder ikke, og tilmed er mange af dem på engelsk (originalsproget), hvor mange af de ”rigtige” bøger er oversættelser.

Det var et enkelt kriterium, og i dag gik jeg i gang.

Adskillige af Chandler, Clavell, Dickens, Kipling, London, Marryat, Somerset Maugham, Sayers, Verne med flere røg ud efter dubletprincippet. Dashiel Hammett glemte jeg, men det er der råd for.

Lord of the Rings og The Hobbit var de eneste dubletundtagelser; det nænnede jeg ikke i dag, men det er et spørgsmål om tid.

En 20-30 Maigret-krimier af Simenon blev også containerføde. Ikke fordi jeg har dem som e-bøger, men fordi jeg ikke har læst dem i mere end 25 år og ikke kommer til det.

Et par vinbøger blev hældt ud. De vine, de omtalte, er for længst for gamle.

Jeg burde selvfølgelig have foræret bøgerne væk, men bøger er pokkers tunge, så når man ikke har bil, er den slags for besværligt. Hvis folk skulle have tilbuddet om at hente, ville vi have et rend i lang tid, og de ville rode. Bøgerne altså.

Nu står de skånede bøger igen i ét geled med en smule plads til tilvækst, overskueligt og med genoprettet alfabetisk orden.

Spørgsmålet er så, hvad jeg gør med de bøger, der står stablet i kælderen. Jeg får nok en lys idé, når jeg kommer på efterløn.

/Eric